Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

TEAC AI-303

5.999,00 DKK

Vejl. udsalgspris 6.795,00 DKK

Kompakt integreret forstærker med avancerede løsninger, Bluetooth, HDMI og meget mere

TEAC AI-303

Integreret forstærker med Bluetooth og HDMI

Hvis du søger en kompakt forstærkerløsning med et flot udvalg af funktioner, så er TEAC AI-303 måske en du skal tage et nærmere kig på.

Højdepunkter ved TEAC AI-303
  • Bluetooth-modtagelse i højeste kvalitet
  • HDMI med Audio Return Channel
  • USB indgang med understøttelse af DSD og MQA
  • Analoge og digitale indgange
  • Kompakt, stabil konstruktion

 

Vi fristes næsten til at sige at denne forstærker kan det hele. Det kan den selvfølgelig ikke, men den kan de grundlæggende ting en forstærker skal kunne, og lidt til. Takket være den kompakte fysiske størrelse, er den oplagt til brug i et diskret lydsystem til stuen, eller som skrivebordsforstærker i kontoret. Denne TEAC AI-303 forstærker har Bluetooth ombord, og ikke bare den almindelige slags, men dem i allerhøjeste kvalitet. Med både AAC, aptX HD, LDAC og LHDC, kan du få den bedst mulige lydkvalitet fra din smartphone, tablet eller computer, sendt direkte til forstærkeren, helt trådløst. En LED på fronten indikerer endda hvilken type Bluetooth-overførsel som aktuelt benyttes.

Nem tilslutning til fladskærmen med HDMI

TEAC AI-303 er udstyret med en HDMI-indgang med ARC-funktion, så du kan tilslutte en kompatibel fladskærm, og få lyden ud i et sæt rigtige højttalere. HDMI eARC integrerer også styringen af volumenkontrollen, så du kan justere lydstyrken på forstærkeren med fjernbetjeningen til TV’et. HDMI-indgangen er kompatibel med PCM-lyd, og kan altså ikke afkode Dolby eller DTS. I de fleste fladskærme, kan man blot vælge at lyden sendes som PCM via HDMI-udgangen.

USB-indgang, digitale filtre og upsampling

Udover HDMI-indgangen, finder du på bagsiden også en asynkron USB-indgang, som kan modtage DSD op til 11.2MHz og PCM op til 384kHz ved 32-bit. Du kan altså tilslutte din PC eller Mac computer og benytte den som afspiller. Med USB-forbindelsen, sikrer du den bedst mulige dataforbindelse mellem de to. Her er også blevet plads til både en optisk TosLink-indgang og en koaksial S/PDIF, så du kan forbinde andre digitale kilder, som eks. en CD-afspiller. Alle de digitale indgange behandles af en dedikeret chip, som bl.a. også byder på flere forskellige FIR-filtre og upsampling, som begge kan vælges via fjernbetjeningen. To sæt analoge indgange med RCA-stik, giver mulighed for tilslutning af analoge kilder, eks. en pladespiller med RIAA-forstærker.

Hovedtelefon- og subwooferforbindelse

På fronten af TEAC AI-303 finder du en 3.5mm hovedtelefonudgang, som faktisk er ganske gennemarbejdet. Her er endda en dedikeret crossfeed-knap, så du kan justere placeringen af stereobilledet i dine hovedtelefoner. Det kan være en yderst brugbar funktion, specielt hvis du lytter til ældre indspilninger hvor højre/venstre kanal kan være mikset meget ’hårdt’ til hver side. Har du brug for lidt ekstra 'bund' i lyden, så kan en aktiv subwoofer tilsluttes til forstærkeren via den dedikerede subwoofer-udgang på bagsiden.

 

Det kraftige kabinet er fremstillet i stål og aluminium, og er skærmet mod udefrakommende elektrisk støj. 8mm tykke paneler i aluminium sikrer at konstruktionen er stærk og stabil. Forstærkeren står på tre fødder, som er den helt rigtige måde at skabe stabilitet på. TEAC AI-303 er udstyret med Ncore forstærkermoduler fra Hypex, som leverer 2 x 25 watt i 8 Ohm og 2 x 50 watt i 4 Ohm.

Mål 21,5 x 6,1 x 25,7 cm
Vægt (netto) 2,3 kg
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 1
Indgang, koaksial (S/Pdif) 1
Indgang, USB 1
Indgang, Stereo RCA 2
Indgang, HDMI 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 3,5 mm mini-jack
Netværksfunktioner Bluetooth, Bluetooth AAC, Bluetooth aptX HD, Bluetooth LDAC, Bluetooth LDHC
Audio dekodning DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, DXD, MQA decoder
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) 25 watt
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) 50 watt
Antal forstærkerkanaler 2
Forstærkerkonstruktion Klasse D
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Strømforbrug 63 watt