HiFi Rose RA280
Integreret forstærker
Med introduktionen af RA180, lancerede HIFI Rose deres første integrerede forstærker, til stor begejstring hos både fagpresse og musikelskere. Prispunktet på den ligger dog i den højere ende, så der har bestemt været plads til en lillebror i sortimentet. Det er der kommet med HIFI Rose RA280, som nedskalerer på udgangseffekt (Ja, den har ’kun’ 2 x 250 watt) men ellers byder på mange af de samme dyder, inklusive det tæskelækre retrodesign.
Højdepunkter ved HiFi Rose RA280
- Effektiv dual mono klasse-AD
- 2 x 250 watt udgangseffekt
- Gennemført design og byggekvalitet
- Indbygget MM RIAA-forstærker
Bygge- og lydkvalitet på næste niveau
Selvom HIFI Rose har godt og vel halveret prisen, sammenlignet med den større model, så har de stadig prioriteret en af de mest elskede features ved den, nemlig det retrolækre design. Og man må bare sige af bygge- og materialekvalitet er i en klasse for sig. Forstærkeren er svøbt i et kraftigt alu-kabinet, hvor toppladen er prydet med HIFI Rose’s logo og ventilation af kabinettet. Det er dog uden tvivl fronten af HIFI Rose RA280, som påkalder sig den største opmærksomhed. Med oplyste VU-metre, kraftige drejeknapper og et design der indbyder til at man rører ved den, vil du i mange tilfælde glemme alt om den medfølgende fjernbetjening, til fordel for den taktile brugeroplevelse når knapperne vippes og roteres.
Klasse-AD forstærker med GaN FET-teknologi
HIFI Rose RA280 er baseret på klasse-AD-teknologi med næstegenerations GaN FET, som sikrer en lydkvalitet der overgår de begrænsninger som ligger i regulære klasse-D-forstærkere. Denne innovative teknologi leverer samme effektivitet og strømstyrke som klasse-D, men med et reduceret strømforbrug og en yderst detaljeret gengivelse af lyd. Og netop lydkvaliteten, kan bl.a. tilskrives brugen af de såkaldte GaN FET-transistorer som nedbringer den såkaldte Dead Time med en faktor 10, og dermed eliminerer en af de største kritikpunkter ved regulær klasse-D-forstærkning. Forstærkerdelen i HIFI Rose RA280 er konstrueret som dual mono, med helt separate forstærkertrin, som hver især leverer 250 watt.
Lynhurtig strømforsyning
En af det vigtigste ting i en forstærker er strømforsyningen. Det er trods alt kvaliteten af denne, der afgør hvordan, og på hvilket niveau, de forbundne komponenter yder. Heldigvis har HIFI Rose lagt et stort arbejde i netop at skabe en strømforsyning af høj kvalitet til RA280, ved bl.a. at benytte siliciumkarbid FETs, som excellerer ved hurtigere switching med lavere tab og mere stabil drift ved højere temperaturer, sammenlignet med regulære silicium-transistorer. Tilføjelsen af en 2.5kW PFC-kreds sikrer høj ydelse, høj stabilitet og pålidelighed.
Tilslutningsmuligheder på HIFI Rose RA280
På indgangssiden af HIFI Rose RA280, får du udelukkende analoge indgange. Man kunne måske have ønsket sig et sæt af den digitale slags også, men HIFI Rose har udviklet RA280 som en perfekt makker til en af deres streamere. I det tilfælde, vil man så bruge den som en slags samlingspunkt for de digitale kilder og streaming, og forbinde via RCA eller XLR til forstærkeren. Her er en enkelt balanceret XLR-indgang og fire sæt RCA-indgange, hvoraf den ene er dedikeret til pladespillere med MM-type pickupper.
> Gå til kategorien for Integreret forstærker
Mål | 43 x 10,3 x 35,5 cm |
Vægt (netto) | 9,5 kg |
Digital indgang(e) | Nej |
Indgang, Stereo RCA | 4 |
Indgang, Stereo XLR | 1 |
Indgang, Phono (RIAA) | Ja, MM forstærkning |
Udgang, LFE (Subwoofer) | 1 |
Udgang, Hovedtelefon | Nej |
12v. trigger indgang | Ja |
12v. trigger udgang | Ja |
Signal-/Støjforhold | XLR/RCA/Phono: 109dB, 109dB, 85dB |
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) | 250 watt |
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) | 250 watt |
A/B højttalerfunktion | Nej |
Antal forstærkerkanaler | 2 |
Forstærkerkonstruktion | Klasse A/D |
I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
Strømforbrug v. standby | <0,5 watt |