Marantz Model 60n
Streamingforstærker med HEOS
Med Model 60n lancerer Marantz den hidtil prisbilligste integrerede forstærker med streamingfunktioner, i den nye Model-serie. Model 60n bliver også den første forstærker i serien med Roon Ready-certificering. Her får du altså en meget habil integreret forstærker, udstyret med alt du kan have behov for som moderne musikelsker – uanset om du er til streaming, fysiske kilder eller begge dele.
Højdepunkter ved Marantz Model 60n
- Bred streamingfunktionalitet via HEOS
- Roon Ready-certificeret
- Pladespillerindgang til MM-pickupper
- Digitale og analoge indgange
- Marantz HDAM-kredsløb
Streaming i rigelige mængder
Med en omfattende streamingplatform via HEOS, er Marantz Model 60n klar til at levere musik fra et bredt udvalg af tjenester og netværksfunktioner. Det er i HEOS appen, som fås til iOS og Android, at det hele foregår. Her finder du nemlig både Spotify, Deezer og Tidal, som hver især byder på millioner af albums som du kan få adgang til med et abonnement. Her er også understøttelse af iHeartRadio og TuneIn som byder på tusindvis af online radiostationer fra hele verden – også dem fra Danmark. Hvis du bruger en streamingtjeneste som ikke er understøttet i HEOS, eks. Apple Music, og bruger en iPhone, iPad eller Mac-computer, kan du vælge at streame musikken til Model 60n via Apple AirPlay 2, direkte til forstærkeren. Med Bluetooth kan lyd fra andre enheder streames fra enheden til forstærkeren. Som den første forstærker i Marantz’ Model-serie, er den også Roon Ready-certificeret så du kan streame fra en Roon Core på dit netværk. Det er helt afgjort en af de bedste løsninger, hvis du har et stort musikbibliotek, både i forhold til katalogisering men bestemt også lydkvalitet.
Tilslut også fysiske kilder til Marantz Model 60n
Udover streamingfunktionerne, er det naturligvis også muligt at tilslutte fysiske kilder til Marantz Model 60n. Forstærkeren har tre sæt analoge indgange, hvor den ene eks. kan bruges til en CD-afspiller med analog forbindelse. Herudover er der også en dedikeret pladespillerindgang som understøtter MM-type pickupper. Det giver en fordel i, at du ikke nødvendigvis skal bruge en ekstern RIAA-forstærker mellem pladespilleren og forstærkeren. Til forbindelse af dit TV kan du benytte HDMI-indgangen som understøtter ARC (Audio Return Channel) så lyden fra din fladskærm kan sendes ud i et sæt rigtige højttalere. De fleste TV i dag har understøttelse for ARC, men tjek med dit eget om det er tilfældet hos dig. To digitalindgange er der også blevet plads til i Model 60n, hhv. en koaksial elektrisk og en optisk TosLink. Hvis du eks. har en CD-afspiller, kan du eksperimentere med om der er en lydmæssig fordel ved en digital forbindelse til forstærkeren, fremfor en analog forbindelse. TosLink-indgangen kan du bruge til dit TV hvis du ikke har mulighed for, eller ikke ønsker at bruge HDMI-indgangen.
Forstærker med HDAM-kredsløb
Marantz Model 60n er en klasse-A/B forstærkerkonstruktion baseret på Marantz’ HDAM-kredsløb, har en stor ringkernestrømforsyning, og leverer 2 x 60 watt i 8 Ohm, og 2 x 80 watt i 4 Ohm. Forbindelse til højttalere klares via Marantz’ lækre SPKT-1+ terminaler som sikrer en god forbindelse fra forstærkeren. Udover højttalere kan du også tilslutte et sæt hovedtelefoner via 6.3mm-udgangen på fronten af forstærkeren.
Mål | B: 44,2 x H: 12,9 x D: 43,1 cm |
Vægt (netto) | 12,75 kg |
Digital indgang(e) | Ja |
Indgang, optisk (TosLink) | 1 |
Indgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
Indgang, USB | 1 |
Indgang, Stereo RCA | 3 |
Indgang, Phono (RIAA) | Ja, MM forstærkning |
Indgang, HDMI | 1 |
Udgang, LFE (Subwoofer) | 1 |
Udgang, Hovedtelefon | Ja, 1/4" jack |
Pre-out (stereo) | Ja |
Wi-Fi (Trådløs netværk) | Ja |
Kablet netværk | Ja |
Netværksfunktioner | AirPlay 2, Bluetooth, Roon Ready |
Understøttede streamingtjenester | Amazon Music Unlimited, Deezer, Spotify Connect, Tidal, TuneIn, iHeartRadio |
App styring | Ja, iOS & Android |
Audio dekodning | DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz |
Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192 |
Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit |
Radiomodtagelse | Internetradio |
Tonekontrol | Ja |
Pure Direct | Ja |
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) | 60 watt |
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) | 80 watt |
A/B højttalerfunktion | Nej |
Antal forstærkerkanaler | 2 |
Forstærkerkonstruktion | Klasse A/B |
I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Batterier til fjernbetjening, antenner til Bluetooth og Wi-Fi |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk, Fransk, Spansk, Svensk, Tysk |
Produceret i | Vietnam |