Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Simaudio MOON Neo Ace

39.200,00 DKK

Alt-i-et integreret forstærker fra canadiske Simaudio

MOON Neo Ace

Alt-i-et High-end stereoforstærker med streaming

Simaudios MOON Neo Ace er et vanvittigt spændende produkt som samler alle de løsninger man har behov for, i en moderne, integreret forstærker

ACE er en forkortelse for 'A Complete Experience', En Komplet Oplevelse og det må man sige at de leverer.

Hvis du elsker god lyd, høj kvalitet og brugervenlighed, så kunne det her meget vel være forstærkeren for dig. Alt for længe har high-end hi-fi apparater været store, separate enheder som hver især opfyldte deres opgave. Bevares, om nogen så elsker vi lækkert hi-fi udstyr men nogle gange, på grund af plads eller ægtefælle kan man være nødt til at skalere lidt ned på grejet. Og det er her MOON Neo Ace kommer ind i billedet.

Digital, Analog og på Netværk

På trods af de relativt beskedne dimensioner er denne forstærker utrolig godt udstyret. Du får indbygget pladespillerforstærker (til Moving Magnet pickupper) Bluetooth Apt-X, 3 sæt analoge RCA-indgange og 5 digitale, herunder 2 styk optisk TosLink, 2 koaksiale S/Pdif og en USB-B.

Kronen på værket er netværksindgangen. Hvor andre producenter blot har monteret en netværksindgang og ladet resten være op til brugeren, har Simaudio udviklet en app til fuld styring af forstærkeren. Appen fås til både Apple og Android enheder og fungerer utrolig godt. Du har mulighed for at tilgå hele din musiksamling fra en lokal netværksharddisk og her er understøttelse af et væld af formater, herunder højopløst FLAC og DSD 256.

MOON MiND 2

Netværksfunktionen fra MOON hedder 'MiND 2' og appen til at betjene den hedder – naturligvis, fristes man til at sige – MiND Controller. Integrationen af MiND 2 byder udover afspilning fra lokal netværksdisk også på en række internetservices. I øjeblikket kan du bl.a. finde netradio fra Vtuner og Tune-In (30.000 stationer) samt streaming fra både Deezer og – endnu bedre – Tidal Lossless. Det giver dig adgang* til godt og vel 45 millioner sange i CD-kvalitet. Det er næsten til at få våde øjne af! En nylig tilføjelse af kompatibilitet med ROON, så du kan forbinde til din computers ROON-bibliotek.

MiND er en forkortelse for 'MOON Intelligent Network Device' og flere af Simaudios apparater understøtter denne netværksfunktion. Har du flere af dem i husstanden kan du kontrollere dem alle sammen fra én app.

High-end Ydelse fra Simaudio

MOON Neo ACE er opbygget omkring en klasse-A/B forstærkerkonstruktion. Der leveres 50 watt i 8 ohm men før du nu vælter ned af stolen og tænker at den jo næppe kan levere volumen af betydning, så bid mærke i at der her er tale om ægte power og ikke 'papirwatt'. Kombiner MOON Neo ACE med en god standerhøjttaler eller en mindre gulvhøjttaler og du vil blive belønnet med noget af den fineste vellyd der kan støves op. Selv ved lavere volumener vil du opleve at 'sløret' bliver løftet. En uforlignelig detaljegrad med kæmpe opløsning og soundstage bliver serveret med et glas af den fineste rendering i de lave frekvensspektra. Det er her Simaudio stiller an med et 11-mands hold i Superligalyd og her de dribler stille og roligt forbi konkurrenterne. Her er ingen overdrev i mellemtonen eller skarpe vokaler – Alt står som det skal, 3-dimensionelt med stor fokus på autenticitet.

Gennemført og brugervenligt design

Designmæssigt følger MOON Neo Ace den større top-serie fra Simaudio. Du finder her de velkendte 'vinger' på fronten og et stort display, som takket være OLED-teknologi er virkelig behageligt at se på. De store cifre ved volumenindstilling gør det nemt at følge lydstyrken selv på lang afstand. Hele herligheden er pakket ind i et kraftigt aluminiumskabinet.

På fronten finder du knapper til bl.a. volumen, skift af indgange og opsætning. Der medfølger en 'gammeldags' fjernbetjening, så du kan kontrollere apparatet uden at tage din mobiltelefon eller tablet frem. Fronten byder ligeledes på en 3.5mm mini-jack indgang, hvor du eksempelvis kan tilslutte en iPod eller lignende. Til højre for den har Simaudio udstyret MOON Neo ACE med en ¼" jackudgang til hovedtelefoner.

Siden lanceringen på CES i 2016 har Simaudio høstet adskillige priser for MOON Neo ACE forstærkeren, bl.a. 'Highly Recommended' fra AVForums, 'Editor's Choice fra Trusted Reviews og en 'Best Buy' fra What Hi-Fi.

*Deezer og Tidal kræver betalt abonnement.

Anmeldelser:

Du kan finde alle anmeldelser af MOON Neo ACE på Simaudios side her

 

> Se flere integrerede forstærkere

 

 

 

Mål 42.9 x 8.9 x 36.6 cm
Vægt (netto) 8 kg
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 2
Indgang, koaksial (S/Pdif) 2
Indgang, USB 1
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Indgang, Stereo RCA 2
Indgang, Mini-jack 1
Indgang, Home Theater Ja
Indgang, Phono (RIAA) Ja, MM forstærkning
Udgang, Hovedtelefon Ja, 1/4" jack
RS-232 Ja
IR indgang Ja
12v. trigger indgang Ja
12v. trigger udgang Ja
Pre-out (stereo) Ja
Tape-out Nej
Wi-Fi (Trådløs netværk) Ja
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner Bluetooth aptX, DLNA, Roon Ready
Understøttede streamingtjenester Deezer, Qobuz, Tidal, TuneIn
App styring Ja, iOS & Android
Smart Integration Nej
Audio dekodning AIFF, Apple Lossless, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, FLAC, MQA decoder
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Radiomodtagelse Internetradio
Tonekontrol Nej
Pure Direct Nej
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) 50 watt
A/B højttalerfunktion Nej
Antal forstærkerkanaler 2
Forstærkerkonstruktion Klasse A/B
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
I øvrigt medfølger SimLink kabel, Wi-Fi-antenne