Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Rega Aura

43.995,00 DKK

High-end MC-RIAA-forstærker fra engelske Rega
Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Gratis fragt på alt!!!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Rega Aura

High-end RIAA-forstærker fra Rega's topserie Hi-Fi-produkter

Rega opgraderer med Aura, deres absolutte referenceprodukt indenfor RIAA-forstærkere. Her er ikke skudt genveje, skåret hjørner eller hoppet over hvor gærdet var lavest. Rega Aura er en kompromisløs konstruktion til de allerbedste pladespillere og pickupper. Spørger du Rega, så kan man ikke konstruerer en RIAA-forstærker som kan håndtere både MM- og MC-pickupper, og forvente at få det optimale resultat fra begge typer. Derfor er Rega Aura opbygget som en ren MC-RIAA-forstærker og altså tiltænkt dig, der har investeret i en high-end Moving Coil pickup. Her er minimalt med dikkedarer, og funktioner da disse blot er med til at forlænge signalvejen og dermed degradere lydkvaliteten. Konstruktionen er en symmetrisk opbygget MC-RIAA som i tre niveauer forvandler de skrøbelige riller i vinylpladen, til søde toner.

 

Niveau 1 er en klasse-A forstærkning med støjsvage FET-transistorer arrangeret i et dobbelt indgangstrin. FET’erne sikrer at en eventuel bias-strøm i pickuppen bliver elimineret, så den ikke forstyrrer den følsomme, magnetiske geometri. Alle komponenterne er omhyggeligt udvalgt og modificeret for højeste ydelse. Niveau 1 står for at drive den højfrekvente del af udligningen i RIAA-trinnet. 

 

Niveau 2 i Rega Aura er – igen – en symmetrisk konstruktion, nemlig en klasse-A differentialforstærker. Denne forstærker håndterer den lavfrekvente del af RIAA-korrektionen.

 

3. og sidste niveau er baseret på samme topologi som kredsløbet i niveau 2. Her inverteres signalet for at levere det balancerede udgangssignal sammen med signalet fra niveau 2.

Rigeligt med strøm

Rega Aura strømfødes af en symmetrisk opbygget, diskret strømforsyning med støjsvag spændingsreference. Hvert niveau i Rega Aura har sin egen forsyning af strøm og for at levere maksimalt overskud, arbejder strømforsyningen med en spænding som ligger på 60% over det som findes i lignende konstruktioner. Det resulterer i en enorm dynamik og en forstærkning som på ingen måde begynder at hive efter vejret.  På equaliseringsniveauene benyttes polypropylen-kondensatorer med en tolerance på kun 1%. I resten af konstruktionen benyttes udvalgte, lydspecifikke kondensatorer. 

 

På Rega Aura finder du fem forskellige belastningsindstillinger fordelt på hhv. 50, 100, 150, 300 og 600 Ohm. Generelt anbefales det at bruge den indstilling som modsvarer den oplyste belastning på pickuppen men det er muligt at skifte mellem de forskellige indstillinger, hvis man ønsker at tilpasse lyden til sin personlige smag. 

 

Der er fem muligheder for tilpasning af kapacitans i indgangen, fordelt på hhv. 1000pF, 2000pF, 3200pF, 4300pF samt 5700pF. Det anbefales altid at man som udgangspunkt følger den kapacitansindstilling som er angivet fra producenten af den pickup man benytter. Herfra kan man så eksperimentere lidt med andre load-indstillinger på Rega Aura, da det vil ændre lydens karakter, måske i en retning som bedre passer til dig. 

Tilpasning af gain i to niveauer

På fronten af Rega Aura finder du en knap til indstilling af ’gain’ altså forstærkning. Den kan tilpasse i to niveauer hhv. 69,5 dB (med knappen ’ude’) og 63,5 dB (med knappen trykket ind) – Det giver en indgangsfølsomhed på hhv. 67 μV og 131 μV ved et udgangsniveau på 200 mV ubalanceret og 400 mV balanceret, hvor sidstnævnte er 6 dB højere end ubalanceret. Anbefalingen er at starte med indstilling 2 og hvis nødvendigt, så vælge indstilling 1, hvis der skulle være behov for yderlig forstærkning til pickupper med lavt udgangsniveau. Ved brug af den balancerede udgang anbefales det at vælge indstilling 2 men dette kan variere afhængigt af følsomheden på den forstærker som Rega Aura tilsluttes.  Når der skiftes mellem gain-indstillinger er det altid en god idé at aktivere ’mute-funktionen’ eller skrue helt ned for lyden. 

 

Sidst men ikke mindst, er der er en mono-funktion på Rega Aura som gør det muligt, at afspille monooptagelser selvom man benytter en stereopickup. 

 

> Du kan finde et kæmpe udvalg af RIAA-forstærkere her

Mål 43,2 x 32,5 x 8,2 cm
Vægt (netto) 14 kg
Frekvensområde 13.5 Hz (–3 dB) til 100 kHz (–0.2 dB)
Indgang, Stereo RCA 1
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Stereo XLR 1
Kompatibel med MC (Moving Coil) Ja
Subsonisk filtrering Nej
Kapacitansjustering Ja
I kassen Strømkabel, Brugervejledning
Strømforbrug 15,3 watt