Thorens TD 124 DD
High-end retroinspireret pladespiller fra Thorens
Med TD 124 DD genopliver Thorens en af de meste legendariske pladespillere de nogensinde har produceret. Det grundlæggende design er baseret på den originale TD 124 fra 1957, men funktionelt og teknisk er TD 124 DD naturligvis en topmoderne pladespiller. Det her er nok en af de lækreste pladespillere vi har set!
Thorens har ladet sig inspirere af den klassiske TD 124 men teknikken er en helt anden. Den originale var remdrevet men denne nye model er direkte drevet for optimal præcision i hastighedsstyring og omdrejningsstabilitet. Denne motortype er også langt kraftigere end de traditionelle remdrevne, og der skal noget kraft til at dreje den 3.5 kg tunge tallerken! Det højdejusterbare chassis hviler nu på vibrationsdæmpende gummifødder. Pladespilleren er monteret med Thorens’ TP 124 tonearm med udskifteligt headshell. Der er masser af muligheder for finjustering så du kan montere lige netop den pickup du ønsker. Pladespilleren leveres uden pickup men det er muligt at tilkøbe Thorens SPU TD 124, som er fremstillet hos danske Ortofon.
For at optimere mest muligt på ydelsen, har Thorens valgt at levere en ekstern strømforsyning. Det eliminerer risikoen for påvirkning fra strømforsyning til de følsomme analoge elementer. Det er muligt at tilslutte Thorens TD 124 DD med XLR-kabler til en eksterne RIAA-forstærker, så man bibeholder signalintegriteten bedst muligt, fra pickup til forstærker.
Vi har mange flere pladespillere i sortiment
Mål | 42,5 x 35 x 18,5 cm |
Vægt (netto) | 17 kg |
Udgang, Stereo RCA | 1 |
Udgang, Stereo XLR | 1 |
Inklusiv pickup | Nej |
Tonearm | Thorens TP 124 |
Tallerken | Aluminium |
Drift | Direkte |
Omdrejninger | 33.3, 45 |
Hastighedssstyring | Elektronisk |
Automatik | Nej |
Støvlåg inkluderet | Nej |
Indbygget RIAA-forstærker | Nej |
Udskifteligt signalkabel | Ja |
I kassen | Strømkabel, Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | 2 x kontravægt, værktøj til justering af tonearm |