Technics SL-40CBT
Pladespiller med Bluetooth og RIAA-forstærker
Her får du en pladespiller i god kvalitet, ovenikøbet med indbygget RIAA-forstærker og Bluetooth ombord, samt pickup fra Audio-Technica monteret.
Højdepunkter ved Technics SL-40CBT
- Direct Drive-teknologi
- Indbygget RIAA-forstærker og Bluetooth
- Elektronisk hastighedsstyring med 33 og 45 omdrejninger
- Stabil konstruktion
- Stilrent, elegant design
Technics SL-40CBT er den oplagte indgangsvinkel til Technics’ Direct Drive-teknologi i en enkel, brugervenlig og elegant pakke til en god pris. Pladespilleren er køreklar ud af kassen, og kan takket være indbygget RIAA-forstærker forbindes direkte til en forstærker eller aktiv højttaler uden yderligere mellemled. Bluetooth-forbindelsen gør det muligt at sende lyd trådløst fra pladespilleren til en trådløs højttaler, eller et sæt hovedtelefoner. Technics SL40-CBT leveres inklusive en Audio-Technica pickup, så du kan komme i gang med vinylerne med det samme.
Gennemprøvet teknologi fra Technics
Pladespilleren SL-40CBT inkluderer mange af Technics’ gennemprøvede løsninger og teknologier, herunder den kerneløse motor som er grundstenen i Technics’ Direct Drive-teknologi. I stedet for brugen af en gummirem til rotation af tallerkenen, bliver denne drevet af en motor som er koblet direkte på tallerkenen. Det giver en høj præcision i rotationen, og en opstartshastighed på blot 0,7 sekunder fra stillestående til 33 omdrejninger. Pladespilleren er monteret med en S-formet, statisk balanceret tonearm med aftageligt headshell. Denne SME-type montering, gør det muligt at benytte pickupper som enten er monteret på et headshell eller har integreret SME-type montering, som eks. Ortofon Concorde Music Red eller Concorde 5E. Technics SL40-CBT leveres inklusive en Audio-Technica AT-VM95C pickup, som er en fin ’kom-i-gang løsning’ men pladespilleren kan sagtens bære en bedre pickup.
Elegant design og stor brugervenlighed
Designet på Technics SL40-CBT er mere enkelt end de øvrige modeller i sortimentet, og designet med enkelthed og elegance for øje. Den 7.1 kg tunge konstruktion er monteret på isolationsfødder som effektivt afkobler pladespilleren fra underlaget, ved at absorbere udefrakommende vibrationer i at forplante sig i pladespilleren. Betjeningspanelet på toppen af pladespilleren giver nem adgang til start og stop, skift mellem rotationshastighederne og aktivering af Bluetooth-delen. Der er to muligheder for tilslutning til en forstærker eller et sæt aktive højttalere med kabel. Den ene udgang er med indbygget RIAA-forstærkning så den kan tilsluttes direkte til en linjeindgang på en forstærker eller højttaler med indbygget forstærker. Den anden er en almindelig pladespillerudgang som kræver en ekstern RIAA til forstærkning af signalet. Fordelen ved at begge muligheder er inkluderet, er naturligvis at det er muligt at bruge en bedre RIAA-forstærker end den indbyggede, hvis du på et tidspunkt vil opgradere på lyden.
SL-40CBT kan leveres i forskellige farver, som i øvrigt matcher Technics’ SC-CX700 aktive/trådløse højttalere, hvilket muliggør et komplet musiksystem i høj kvalitet og lækkert design. Pladespilleren leveres bl.a. inklusive et støvlåg i klart akryl. Se specifikationerne for information om yderligere medfølgende tilbehør.
Mål | 43 x 12,8 x 35,3 cm |
Vægt (netto) | 7,1 kg |
Udgang, Stereo RCA | 2 |
Netværksfunktioner | Bluetooth, Bluetooth aptX, Bluetooth aptX Adaptive |
Tonearm | 230 mm statisk balanceret |
Tallerken | Aluminium |
Drift | Direkte |
Omdrejninger | 33.3, 45 |
Hastighedssstyring | Elektronisk |
Automatik | Nej |
Støvlåg inkluderet | Ja |
Indbygget RIAA-forstærker | Ja |
Udskifteligt signalkabel | Ja |
Pickuppens princip | Moving Magnet |
I kassen | Strømkabel, Brugervejledning |
Der medfølger desuden: | Plademåtte, EP-adapter, RCA-kabel, stelkabel, |
Vejledning tilgængelig på | Dansk, Engelsk, Fransk, Spansk, Svensk, Tysk |
Strømforbrug v. standby | 0,3 watt |
Strømforbrug | 4 watt |
Produktionsland | Malaysia |