TEAC TA-TS30UN
Plademåtte i traditionelt japansk papir
Traditionelt er plademåtter lavet af filt, kork eller silikone, men denne plademåtte fra japanske TEAC, er lavet i det traditionelle japanske washi-papir. Fordelen ved materialet er, at det er anti-statisk og ikke tiltrækker og samler støv.
Washi-papir er gennem tiden blevet brugt til både kunstværker og pengesedler, bl.a. grundet dets høje holdbarhed og smukke udseende. Papirfibrene i denne plademåtte er fremstillet af materiale fra morbærtræer, og washi-papiret er kendetegnet ved det flotte ’unryu-shi’-mønster skabt af fibrene.
For at sikre at plademåtten holder sig flad, og har en vis vægt, er kernen i måtten fremstillet i mineralpapir af 80% kalksten og 20% polyethylen med en høj vægtfylde. Måtten er lys på den ene side, og mørk på den anden side. Begge sider har de samme egenskaber, og der er således ikke forskel på hvordan dine plader lyder, afhængigt af hvordan den vendes. Vælg blot den side du synes ser bedst ud.
Mål | Ø: 300mm |
Vægt (netto) | 44 gram |