Tangent DAC II
D/A converter med forforstærkerfunktion
Danske Tangent’s udvalg af Hi-Fi i kompakt format til overkommelige priser, omfatter også en fin DAC, som passer perfekt med de resterende produkter i serien. Denne nyeste udgave, som er nummer to i rækken, er forbedret på flere punkter sammenlignet med forgængeren.
På indgangssiden får du et udvalg af de mest brugte, digitale forbindelsesmuligheder. Her er to optisk digitale TosLink, en koaksial S/PDIF, samt en USB-B så du kan forbinde en PC eller Mac og sende lyden fra computeren direkte i DAC’en. Udover de kablede forbindelsesmuligheder er der også mulighed for trådløs streaming via Bluetooth aptX. Alle indgående digitale signaler bliver behandlet af et 24-bit Sabre-serie ES9023 chipsæt fra ESS, som understøtter PCM og DSD-signaler. På udgangssiden får du valg mellem single-ended RCA og balanceret XLR-forbindelser.
Tangent DAC II kan opfylde flere brugsbehov. Den kan benyttes som en regulær D/A converter, hvor du kan samle dine digitale kilder og give dem en god behandling, før lyden sendes videre i analog form til din forstærker eller aktive højttaler. Den har dog også indbygget forforstærkerfunktion, så du f.eks. kan benytte den til at regulere volumen til et sæt aktive højttalere som ikke har volumenregulering indbygget. Mere oplagt vil det måske være at bruge forforstærkerfunktionen med en effektforstærker, og her har Tangent faktisk en glimrende en af slagsen på programmet. Kombiner Tangent DAC II med Tangent Powerampster II og et sæt små højttalere, for et glimrende mini-anlæg.
Som en lille bonusfunktion, får du en 6.3mm udgang til hovedtelefon på fronten, og der medfølger naturligvis en fjernbetjening, så du ikke skal forlade sofaen for at betjene Tangent DAC II.
Mål | 19,5 x 7 x 19,4 cm |
Vægt (netto) | 1,3 kg |
Indgang, optisk (TosLink) | 2 |
Indgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
Indgang, USB | 1 |
Udgang, optisk (TosLink) | 1 |
Udgang, Stereo RCA | 1 |
Udgang, Stereo XLR | 1 |
Udgang, Hovedtelefon | Ja, 1/4" jack |
Pre-out (stereo) | Ja |
Netværksfunktioner | Bluetooth aptX |
Audio dekodning | DSD64 / 2.8 MHz |
Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192 |
Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit |
Roon Tested DAC | Nej |
Audio chipsæt | ESS 9023 |
I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
Strømforbrug v. standby | <0,5 watt |