Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Technics SL-G700M2

23.995,00 DKK

Netværksafspiller med DAC-indgange og CD/SACD-transport fra Technics' Grand Class-serie

Technics SL-G700M2

Multi-afspiller med netværk, streaming og CD/SACD-transport

Bare fordi teknologierne udvikler sig, betyder det ikke at dit anlæg skal vokse, eller at du skal glemme alt om ’gammeldags’ måder at lytte til musik på. Technics SL-G700M2 kombinerer nemlig det bedste af begge verdener, når den leverer forrygende netværksfunktioner med streaming, har DAC-indgange og en CD/Super Audio CD-transport ombord. Kort og godt, så kan SL-G700M2 være din ultimative musikkilde, og være det i meget høj kvalitet.

Technics SL-G700M2 er opgraderet med dobbelt ESS ES9026 Pro DAC

Technics SL-G700 er udstyret med en højpræcisions D/A converter, som håndterer alle indgående digitale signaler, uanset om de leveres via streaming, en fysisk CD/SACD-skive eller via de digitale indgange på bagsiden. Denne MK2-version af SL-G700 er blevet udstyret med en ESS ES9026 PRO DAC til hver kanal, hvilket kraftigt forbedrer kanalseparation og stereoperspektiv. Filteret efter D/A-konverteringen er en diskret forstærkerkreds i stedet for den konventionelle løsning med en integreret OpAmp-kreds, hvilket forbedrer signal/støj-forholdet og øger både præcision og detaljegrad. Technics’ nye ’coherent processing technology’ minimerer afvigelser i amplituden og fasen som kan opstå under D/A-konverteringen, for at genskabe den oprindelige, rene lyd. Dette sker dog kun for PCM-signaler op til 192kHz, hvor DSD-signaler, inklusive dem fra Super Audio CD-skiver, overføres direkte og ubehandlet til DAC’en. CD-transporten kan afspille stereolaget på SACD-skiver, standard Compact Discs og CD’er der er kodet med MQA.

Omfattende streamingmuligheder

Streamingdelen i Technics SL-G700M2 er enormt veludviklet, og understøtter de relevante online musiktjenester, inklusive Spotify Connect, Deezer, Tidal og Qobuz. Amazon Music HD er også understøttet, men i skrivende stund ikke tilgængelig i Danmark. Internetradio er der også adgang til, så du kan lytte til P8 Jazz, DR P3 eller lokalradio fra de fjerneste egne på kloden. Til lokal streaming fra smartenheder er der understøttelse af Apple AirPlay 2 og Chromecast Audio, samt Bluetooth. Fra en lokal netværksharddisk kan du streame via DLNA og her kan langt de fleste formater afspilles, inklusive 32-bit/384kHz PCM, 11.2Mhz DSD (DSD256) og MQA .

 

For at minimere den støj som kan opstå når strømbehandling sker i nærheden af følsomme digitale signaler, har Technics udviklet en strømforsyning som arbejder i tre trin, og som effektivt undertrykker den elektriske støj. Technics SL-G700M2 benytter i øvrigt samme type strømforsyning som bruges i analogkredsen i deres high-end SU-R1000 forstærker.

Masser af tilslutningsmuligheder

Technics SL-G700M2 har et flot udvalg af tilslutningsmuligheder, og analog forbindelse til forstærker kan klares via single-ended RCA eller balanceret XLR – en perfekt mulighed hvis du eks. skal bruge den med en Technics SU-G700M2 forstærker. Hvis du har investeret i en (meget god) ekstern DAC, er det også en mulighed at hente det digitale signal ud af SL-G700M2, dog kun som PCM og ikke DSD. Afspilleren har i øvrigt også digitale indgange, så du kan drage fordel af den fremragende DAC-sektion den har ombord. Du kan tilslutte andre digitale apparater via koaksial S/PDIF, optisk TosLink. Har du en computer du vil benytte som afspiller, kan den tilsluttes direkte via en asynkron USB-B-indgang. Tilslutning til dit netværk i hjemmet, kan klares både via kabel og via trådløs forbindelse. Begge virker fortrinlig, men ofte kan det anbefales at benytte kabel for øget stabilitet og kvalitet. Dette gælder alle netværksforbundne Hi-Fi-apparater, og ikke kun Technics SL-G700M2.

 

> Se alle CD-afspillere

> Se alle streamere

 

Mål 43 x 9,8 x 4,07 cm
Vægt (netto) 12,3 kg
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 1
Indgang, koaksial (S/Pdif) 1
Indgang, USB 1
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Udgang, optisk (TosLink) 1
Udgang, koaksial (S/Pdif) 1
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Stereo XLR 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 1/4" jack
Wi-Fi (Trådløs netværk) Ja
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner AirPlay 2, Bluetooth, Bluetooth AAC
Understøttede streamingtjenester Amazon Music Unlimited, Deezer, YouTube Music (tidl. Google Play Music), Qobuz, Spotify Connect, Tidal
App styring Ja, iOS & Android
Mediekompatibilitet Compact Disc, Super Audio CD, MQA-CD
Audio dekodning DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, DXD, MQA decoder
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Roon Tested DAC Ja
Audio chipsæt Dual ESS ES9026 PRO
Radiomodtagelse Internetradio
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
I øvrigt medfølger Grand Class systemforbindelseskabel, RCA-kabel
Strømforbrug v. standby 2 watt v. netværks-standby
Strømforbrug Maksimalt 45 watt