Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

TEAC NT-505-X

11.989,00 DKK

Vejl. udsalgspris 12.749,00 DKK


TEAC NT-505-X

Netværksafspiller, DAC og forforstærker

TEAC kombinerer i NT-505-X hele tre funktioner, og gør det på bemærkelsesværdigt højt niveau.

Højdepunkter ved TEAC NT-505-X
  • Tidal, Spotify Connect, Qobuz og TuneIn
  • Roon Ready
  • Bluetooth i højeste kvalitet
  • Upsampling til DSD
  • Dual Mono-konstruktion

 

Streamingfunktionen i TEAC NT-505-X er ret omfattende, og byder på integrerede streamingløsninger fra både online- og lokalt baserede netværkskilder. Både Spotify (med Connect), Tidal og Qobuz er understøttet, og der er ligeledes adgang til TuneIn som byder på internetradio. Streamingtjenesterne kræver abonnement, mens netradiodelen er gratis at benytte.

Lokal streaming fra NAS eller Roon Server

Hvis du har en netværksharddisk, også kaldet en NAS, på dit netværk, kan du via TEAC NT-505-X også afspille din musiksamling. Betjeningen forgår via den gratis app til iOS, iPadOS og Android-enheder, hvor der er mulighed for oprettelse af playlister og meget andet. Herudover så understøtter NT-505-X også Roon med certificeringen ’Roon Ready’ – Har du investeret i en Roon server til dit netværk, så ved du allerede at det er et helt fantastisk produkt, og NT-505-X kan altså koble direkte op til Roon serveren, og drage fordel af RAAT, eller Roon Advanced Audio Transport, for optimal ydelse og lydkvalitet. Streaming via Bluetooth er også muligt på TEAC NT-505-X, og TEAC har faktisk gjort en rigtig god indsats her, med understøttelse af både AAC, apt-X HD og højkvalitets formatet LDAC. Det er altså muligt at sende lyden trådløst fra en smartenhed eller computer, på en nem og brugervenlig måde, så hele familien kan være med.

USB til disk og computer

Hvis du ikke har en NAS eller Roon server, men i stedet en USB-disk med musikfiler, kan du tilslutte den via USB-indgangen på fronten, og vælge musikken der skal lyttes til, via TEAC HR Streamer appen. En USB-indgang på bagsiden, gør det i øvrigt også muligt at tilslutte en PC eller Mac-computer, og bruge den som afspiller. Via USB-forbindelsen, sikrer man den bedst mulige dataoverførsel, som bl.a. foregår asynkront for at undgå fejl og dermed fejlkorrektion, som kan påvirke lydkvaliteten.

Højkvalitets DAC fra ESS

Hjertet i behandlingen af de digitale signaler er DAC’en – eller måske er det nærmere hjernen, men uanset, så er det i hvert fald en virkelig vigtig del af det endelige resultat du får ud af apparatet. I NT-505-X har TEAC valgt en af de mest populære DAC-kredse, nemlig ES9038 Q2M fra ESS Technology. Chipsættet er baseret på deres 32-bit Hyperstream II-arkitektur med Time Domain Jitter Eliminator, som sikrer en høj grad af præcision i håndteringen af de bits og bops der ryger gennem de digitale kredsløb. DAC’en kan håndtere stort set alt i formater og kvaliteter, inklusive 22.5MHz DSD og hovedrystende 768kHz PCM ved 32-bit.

Upsampling og digitale filtre

Alle indgående digitale signaler, bortset fra DSD, kan upsamples 1:1 – det vil sige, at 48kHz upsamples til 384kHz, 768kHz PCM eller 24,5MHz DSD, og 44.1kHz upsamples til 352,8kHz, 705,6kHz PCM eller 22.5mHz DSD. På den måde undgås ’skæve’ upsamplinger og man bibeholder den bedst mulige kvalitet. Det er desuden muligt at vælge mellem syv forskellige PCM-filtre, som alle kan være med til at tilpasse lyden til lige præcist dit behov, afhængigt af den type musik som lyttes til. Funktionen aktiveres blot ved et tryk på en knap på fjernbetjeningen, så du kan høre forskellene i de små nuancer med det samme.

 

TEAC NT-505-X er opbygget som en Dual Mono-konstruktion, helt fra strømforsyning til DAC og udgangstrin. Hver afgørende del i apparatet, har fået tildelt sin egen strømforsyning, for at sikre de mest optimale forhold for de respektive komponenter, og for at undgå elektrisk støj.

Mål 29 x 8,5 x 24,9 cm
Vægt (netto) 4,1 kg
Indgang, optisk (TosLink) 1
Indgang, koaksial (S/Pdif) 1
Indgang, Clock Sync Ja
Indgang, USB 2
Udgang, Stereo RCA 1
Udgang, Stereo XLR 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 3,5 mm mini-jack
Pre-out (stereo) Ja
Wi-Fi (Trådløs netværk) Nej
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner Bluetooth, Bluetooth AAC, Bluetooth aptX, Bluetooth aptX HD, Bluetooth LDAC, Roon Ready
Understøttede streamingtjenester Qobuz, Spotify, Tidal, TuneIn
App styring Ja, iOS & Android
Audio dekodning DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, DSD512 / 22.5 MHz, MQA decoder
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384, 768
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Audio chipsæt Dual ESS ES9038Q2M
Radiomodtagelse Internetradio
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Strømforbrug v. standby 0,4 watt
Strømforbrug 18 watt