Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
Nyt

Marantz AV 20

40.995,00 DKK

High-end AV processor fra Marantz, proppet med tilslutningsmuligheder og funktioner
Lagerstatus: Kontakt os for leveringstid
stk.
  • Gratis fragt på alt!!!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Marantz AV 20

13.4-kanals AV-processor

De absolut største oplevelser i filmlyd og musik, leveres i topklassen af AV-segmentet, og det er præcist her du finder Marantz AV 20, en veludstyret surround-processor, proppet med teknologi fra øverste hylde og tunet af producentens sagnomspundne Sound Master.

Højdepunkter ved Marantz AV 20
  • 7 x HDMI ind / 3 x ud
  • 13.4 kanaler
  • 8K og Dolby Atmos
  • HEOS streamingplatform
  • MultEQ XT32 + Dirac Live (kræver licens)
  • Lavet i Shirakawa, Japan

 

Man kommer rigtig langt med en god surround-receiver, men skal man op på det øverste niveau, der hvor de allerstørste oplevelser i lyd, ikke bare fra film men også musikkilder befinder sig, så hedder løsningen altså en kombination af AV-processor og effektforstærker. Marantz har i årtier produceret nogle af de bedste løsninger når lyden skal brage ud af hjemmebiografen, og med 20-serien i deres topklasse af Cinema-produkter, er der lagt i ovnen til de helt store oplevelser. Marantz AV 20 er en totalløsning for samling af dine lyd- og videokilder, og kombineret med en passende effektforstærker, vi anbefaler den matchende Marantz AMP 20, får du oplevelsen af ægte High-end lyd, på allerforreste række.

Marantz AV 20 er et kompromisløst mesterstykke i konstruktion og ydelse

Først og fremmest, så er Marantz AV 20 et mesterstykke i sig selv. Her er ikke skåret hjørner for at lette på hverken vægt eller pris. Denne surround-processor er for det første proppet med de fineste komponenter der kan findes i skufferne hos Marantz, bl.a. HDAM SA3-moduler. Herudover har Marantz’ Sound Master, som også står bag tuningen af producentens allerfineste High-end stereoprodukter, også haft fingrene i maskinen her, og trimmet på alt så lyden sidder lige i skabet. For at sikre den absolut største kontrol med udvikling, produktion og det færdige produkt, har Marantz valgt at producere AV 20 i egne rammer, på fabrikken i Shirakawa-go, i den vestlige del af Japans største ø, Honshu. Og det er den slags kompromisløse tankegang der gør, at Marantz efter utallige år på markedet, stadig er i stand til at imponere med markedsledende løsninger, uanset vi taler 2 eller 13 kanalers lyd.

Den ser fin ud - ka' den noget?

Nå, men hvad kan den så? – Tja, spørgsmålet her er vel nærmere, hvad kan den ikke?.. Marantz AV 20 er en schweizerkniv til alt i AV, så uanset hvilken type af kilde du har, så er denne processor i stand til at håndtere et signal fra den. På videosiden får du bl.a. 7 HDMI-indgang med 8K/60 gennemsløjfning og understøttelse af HDR/HDR10+, Hybrid Log Gamma, Dolby Vision og Dynamic HDR, samt ALLM og VRR/QFT. Her er også 3 HDMI-udgange, så du kan forbinde både projektor og TV, samt en ekstra video zone. Modsat storebror Marantz AV 10, så er der i AV 20 også to klassiske videotilslutninger, nemlig composite og component. Og selvom det måske virker lidt arkaisk at have sådanne forbindelser i en topmoderne AV-processor, så er der altså stadig behov for dem, hvis man ejer ældre AV-produkter som eks. en Laserdisc-afspiller eller klassiske spilkonsoller.

Klasse-ydelse i 13 eller 2 kanaler

Nu er underholdning med lyd ikke kun forbeholdt film i hjemmebiografen. Musik i stereo er en mindst lige så stor oplevelse med Marantz AV 20, og en funktion der har fået lige så meget kærlighed i udviklingsfasen af produktet. Uanset om du har analoge eller digitale lydkilder, så kan de forbindes til processoren, som presser den maksimale kvalitet ud af dem. Du får et sæt single-ended RCA-indgange til en pladespiller med MM-type pickup, et sæt balancerede XLR, samt ikke mindre end seks sæt single-ended RCA til analoge kilder. Digitale kilder kan forbindes via koaksial S/PDIF eller optisk TosLink (der er to af hver) eller via USB-indgangen på fronten. Desværre er USB-indgangen på bagsiden forbeholdt strømtilførsel til en ekstern enhed, og kan således ikke bruges til musik.

Streamingfunktioner i overflod

Sidst men bestemt ikke mindst, så er Marantz AV 20 spækket med streamingfunktioner, som alle er samlet under paraplyen HEOS. HEOS er en platform som er samlingspunkt for en lang række streamingfunktioner, både online og fra lokalt netværk, og du kan bl.a. lytte til musik fra Spotify, Tidal, m.fl. (med det rette abonnement) eller et stærkt udvalg af internetradiostationer. Alle HEOS-funktioner kan betjenes via den gratis app til iPhone og Android. Du kan også sende lyd direkte fra din æble-enhed via Apple AirPlay 2 og fra andre smart-enheder via Bluetooth, direkte til AV 20. Har du en Roon server på dit netværk, kan processoren også forbinde til denne, og drage fordel af Roon’s glimrende streamingprotokol og lydkvalitet. Alle digitale signaler behandles af nogle rigtig fine DAC-chipsæt fra ESS’ Sabre-serie.

Kalibrering med MultEQ XT32 og Dirac Live

For at få det mest optimale resultat fra Marantz AV 20, så er det anbefalet at man laver en kalibrering når processor, effektforstærkere og højttalere er på plads. Det er heldigvis til at overkomme, da den er udstyret med Audyssey MultEQ-XT32 som giver mulighed for en 8-punkts udmåling og kalibrering af højttalere og op til fire subwoofere. Hvis du vil gå all-in med kalibrering, så kan du desuden boltre dig med den avancerede Dirac Live-løsning, som dog skal tilkøbes som licens. Der er forskellige priser på Dirac Live afhængigt af behov, og i skrivende stund starter prisen for en Dirac Live licens ved 259 USD (ca. 1.700,-)

Mål 44,2 x 18,8 x 48,26 cm
Vægt (netto) 16,8 kg
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 2
Indgang, koaksial (S/Pdif) 2
Indgang, USB 1 på front, USB-A strømudtag (5v/1,5a)
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Indgang, Stereo RCA 6
Indgang, Stereo XLR 1
Indgang, Phono (RIAA) Ja, MM forstærkning
Indgang, HDMI 7
HDMI Version 2.1
Indgang, Component video 1
Indgang, Composite video 2
Udgang, LFE (Subwoofer) 4
Udgang, Hovedtelefon 6.3 mm jack
Udgang, HDMI 3
RS-232 Ja
IR indgang Ja
12v. trigger udgang Ja
Pre-out (stereo) Ja
Pre-out (multi-kanal) 15.4
Wi-Fi (Trådløs netværk) Ja
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner AirPlay, Bluetooth, HEOS
Understøttede streamingtjenester Amazon Music Unlimited, Deezer, Napster, Spotify, Tidal, iHeartRadio
App styring iOS og Android
Smart Integration Siri (Apple)
Audio dekodning DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit
Audio chipsæt (DAC) 9 x ESS Sabre 9018K2M
Multikanallydformater AURO 3D, Dolby Atmos, Dolby Atmos Music, Dolby True HD, Dolby Surround, DTS, DTS:X, DTS:X Pro, DTS Neural:X, DTS Virtual:X
Billedopløsning 720p, 1080p, 4K UHD, 8K
Farverum BT.2020, Deep Color, Dolby Vision, Dynamic HDR, HDR10, HDR10+, Hybrid Log Gamma
IMAX Enhanced Ja
Audio Return Channel Ja
Andre HDMI-funktioner ALLM (Auto Low Latency Mode), VRR (Variable Refresh Rate), QFT (Quick Frame Transport), Auto Lip-sync, Standby HDMI gennemsløjfning
Videoskalering Ja, til 8K
Rumkalibrering Audyssey MultEQ XT32, Dirac Live (kræver licens)
Radiomodtagelse AM, FM, Internetradio
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Der medfølger desuden: Batterier til fjernbetjening, markeringslabels til kabler, Audyssey mikrofon, antenner
Vejledning tilgængelig på Engelsk, Fransk, Spansk, Svensk, Tysk
Strømforbrug v. standby 0,2 watt
Strømforbrug 90 watt
Produktionsland Japan