Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
Nyt

Monitor Audio Bronze 300 7G

9.495,00 DKK

Forrygende gulvhøjttaler i elegant design, med fokus på autentisk, fuldendt lyd

Monitor Audio Bronze 300 7G

2.5-vejs gulvhøjttaler

Bronze 300 er topmodellen i den syvende generation af Bronze-serien fra Monitor Audio. Med sit nye, slanke og moderne design, er den en imponerende oplevelse for både øjne og ører, og er i stand til at levere en kraftig basgengivelse med krop og fysik.

Højdepunkter ved Monitor Audio Bronze 300 7G
  • Fyldig, komplet og autentisk lyd
  • 2.5-vejs design
  • C-CAM Gold Dome-diskant
  • 6” C-CAM bas- og basmellemtone
  • HiVe II refleksport
  • Elegant design

 

Monitor Audio Bronze 300 7G er den helt oplagte gulvhøjttaler til dig der vil have den fulde oplevelse, uden kompromis. Her får du en højttaler der er i stand til at levere en transparent, fyldig og autentisk lyd, på et niveau man normalt ikke vil forvente sig af prisklassen. Bronze 300 7G er i stand til at levere lydoplevelser fra øverste hylde, uanset vi snakker gengivelse af musik i stere, eller som frontkanaler i en hjemmebiograf. Bronze 300 7G er monteret med den seneste version af C-CAM Gold Dome-diskanten med den nye UD Wave Guide som minimerer tidsforskydning og forbedrer præcisionen. Det øvrige frekvensområde håndteres i tandem af en 6” basmellemtone og en 6” basenhed, begge af C-CAM varianten, med kraftig magnetmotor som sikrer en stor dynamik, hastighed og præcision.

Generelt om Bronze 7G-serien fra Monitor Audio

Hi-Fi Starter Her

Bronze-serien fra Monitor Audio har altid repræsenteret en forrygende kvalitet og værdi for pengene. I 25 år har serien været førende i kunsten udi at gengive musik og filmlyd, med al den detalje, klarhed og karisma man kan forvente af en audiofil højttalerserie – vel at mærke uden at bryde rammerne for prisklassen. Bronze 7G-serien fortsætter i samme spor, og oser af kvalitet i både håndværk og lyd, på et niveau hvor mange andre producenter må halse efter. Bronze-serien har altid været førende, og er et referencepunkt for hvor meget man rent faktisk kan få i prisklassen.

Bronze 7G-serien byder på kraftige opgraderinger

Den seneste Bronze-serie byder på klassiske, velprøvede Monitor Audio-teknologier, men også en række helt nye komponenter. Den nye C-CAM Cone-membran kombinerer lav vægt og et materiale med høj stivhed, for at sikre en dynamisk, præcis og lynhurtig stempelbevægelse. Både bas- og basmellemtoneenheder benytter den nye C-CAM Cone, og brillerer bl.a. ved opgraderede magneter og svingspoler med øget kontrol. Den 6” store dedikerede basenhed er desuden opgraderet med en ny kurv og større svingspole for at levere kontrolleret, dyb bas med masser af punch og præcision. Diskanten er også et nyudviklet design, baseret på den velkendte C-CAM Gold Dome, men i en raffineret udgave. Med forbedringer der er skabt over mere end fire årtier, er C-CAM Gold Dome en af de fineste diskanter man kan stifte bekendtskab med i prisklassen, og en garanti for en forrygende gengivelse af det øvre frekvensområde, med en sprød, ultrarealistisk klarhed. Alle enheder er monteret med gennemgående bolte, som sikrer en balanceret fastspænding i kabinettet. De bedre enheder skal naturligvis have de bedste betingelser at arbejde under, så derfor er Bronze 7G-serien også udstyret med et helt nyt delefilter, som sikrer den renest mulige signaloverførsel.

 

Monitor Audio er også kendt for deres høje kvalitet når det kommer til kabinetdesign. Og med Bronze 7G-serien løftes de kvaliteter til hidtil uset højt niveau. Frontpladerne er fremstillet i ægte træfiner, og højttalerne leveres i tre flotte vinylfinishes, hhv. elegant sort eller hvid satin, samt en flot valnød. Modellerne med refleksport er udstyret med den seneste HiVE II-refleksport som reducerer turbulens, hvilket sikrer en renere gengivelse af lyden.

Bronze-serien – Bedre end nogensinde

Med den syvende generation af Bronze-serien, er Monitor Audio gået tilbage til tegnebrættet. Udviklingsafdelingen har inspiceret og gennemgået alle tidligere modeller i serien, for at få en forståelse af, hvad det er der gør Bronze-DNA’et så specielt, så stærkt og hvad det er der har gjort den til en klasseledende højttalerserie. Med fem nøje udviklede modeller, som hver især hæver barren i klassen, er Bronze 7G-serien udstyret med nye akustiske teknologier, et overhalet kabinetdesign, og modeller der kan opfylde kravet til lyd i høj kvalitet – uanset om det er til musik i stereo, eller multikanalslyd i en hjemmebiograf. Bronze 7G-serien fra Monitor Audio er fokuseret og præcis, og det oplagte sted for dig at starte dit eventyr udi lyd på næste niveau.

 

”Vi har taget kerne-DNA fra det bedste i Bronze-serien gennem 25 år, og destilleret, raffineret og forbedret det. Vores mål har været at skabe en højttalerserie som reducerer tidligere kompromiser, og fokuserer på at levere den absolut bedste ydelse i prisklassen. Bronze 7G-serien er den bedste version af Bronze nogensinde.”
- Michael Hedges – Teknisk Direktør, Monitor Audio

Transparent designfilosofi

Monitor Audio’s overordnede Transparent Design Philosophy, som er grundstenen i alt de udvikler og designer, er ligeledes en grundpille i den nye Bronze 7G-serie. På lydsiden er filosofien baseret på et overordnet mål hvor lyden præsenteres så tæt på den oprindelige studieindspilning som muligt, med fokus på transparens. Bronze 7G-serien er ligeledes bygget på en filosofi om at bibeholde en balance mellem design og teknologi, hvor den ene aldrig må vægtes højere end den anden, og hvor begge spiller en afgørende rolle i løftet om at levere musikalsk neutralitet og akustisk transparens. Højttalerne er designet til at falde ind i deres omgivelser, som et smukt statement, hvor et perfekt, neutralt design lader dem leve i deres omgivelser, takket være en tidløs elegance.

Et perfekt makkerskab med Vestra-serien af subwoofere

Er der behov for lidt ekstra ’bund’ i dit højttalersystem? – så kan du med fordel kombinere Monitor Audio Bronze 7G-serien med subwoofere i Vestra-serien.

 

Husk at et afgørende led i forbindelsen til højttaleren, er et godt højttalerkabel. Se vores sortiment af højttalerkabler i god kvalitet.

 

 

Mål 26,9 x 100,5 x 39,2 cm
Vægt (netto) 15,6 kg
Mål på emballage 109,8 x 42,7 x 32 cm - Leveres i to kasser - mål pr. kasse
Vægt, emballeret 19,2 kg pr. kasse
Konstruktion 2.5-vejs
Refleksport Bagudvendt
Bi-wiring Ja
Frekvensområde 34 - 30.000Hz
Følsomhed 88dB
Impedans
Diskant 1" C-CAM Gold Dome UD
Bas-mellemtone 2 x 6" C-CAM
Spikes inkluderet Ja
Frontstof inkluderet Ja
I kassen Brugervejledning
Der medfølger desuden: Skumpropper til refleksport
Vejledning tilgængelig på Engelsk, Fransk, Spansk, Tysk
Produktionsland Kina