Dynaudio Contour 25Ci
Klasseledende centerhøjttaler til den lydkræsne filmelsker
De seneste år har producenterne af fladskærme gået utrolig meget op i hvor høj opløsning de kunne levere billedet i og hvor dårlig lydkvalitet de kunne kombinere det med. Det giver absolut ingen mening - Har du nogensinde prøvet at se en film uden lyd? - Det er bare ikke det samme, vel? Lyd og billeder går hånd i hånd, og lydkvalitet og billedkvalitet lige så.
Med mere end 60% af lydsporet i centerkanalen på den typiske film, er centerhøjttaleren den absolut vigtigste. Den er vigtig for at kunne definere en atmosfære og stemning og er helt enorm vigtig i forhold til taleforståelse - alle har et referencepunkt for hvordan en stemme lyder og det er de færreste af os, der lyder som en fladskærm. Dynaudio Contour 25Ci er den perfekte makker til resten af Contour-serien og leverer den samme høje lydkvalitet… Faktisk er det ‘bare’ en Contour 30i der er vendt på siden og har fået diskanten omrokeret til midten. Diskanten er selvfølgelig den nye Esotar 2i diskant med Hexis kuppel, som flankeres af to styk 18 cm Nomex MSP-bas-mellemtoner med ultralette svingspoler i aluminium og membraner af varierende tykkelse.
Contour 25Ci er bedre end nogensinde
Dynaudio har været på overarbejde og forbedret på en af de bedste højttalerserier de nogensinde har lavet. Contour modellerne har fået tilføjet et ’i’ for ’improved’ og forbedret er lige præcist hvad den nyeste inkarnation af Contour-serien er. Under udviklingen af den nye Confidence-serie blev folkene hos Dynaudio så meget klogere, at de simpelthen besluttede sig for, at lade erfaringen dryppe på Contour-serien. Ikke fordi det var absolut nødvendigt, men fordi de virkelig gerne ville gøre brug af den nyfundne viden, også i en lidt billigere serie.
Så her er den så, den opdaterede og forbedrede Contour-serie, men hvad er det egentlig der er blevet ændret? – Alle modellerne har fået en opdateret diskantenhed, nemlig den nyudviklede Esotar 2i, som bl.a. benytter den geniale Hexis kuppel på indersiden. Bagkammerets størrelse er ligeledes forøget, og de to ændringer bidrager til minimeret forvrængning.
Contour 25Ci har ligeledes fået opdaterede Nomex MSP bas-mellemtoneenheder, som designmæssigt ligner de tidligere udgaver, men er fremstillet i et andet materiale. Folkene i Skanderborg har brugt utallige timer i lytterummet, og det nye materiale lyder ganske enkelt bedre. Kabinettet er der ikke rørt meget ved i denne opdatering. Det er også fuldstændig unødvendigt i vores øjne. Dog er der blevet plads til en optimering af den interne dæmpning, inspireret af løsninger fra både Evoke- og Confidence-serien.
Klassisk Dynaudio - Klassisk Contour
Siden den første Contour højttaler så dagens lys, tilbage i 1989, har Contour altid været noget særligt. Både hos os som forhandler men ikke mindst hos de utallige Dynaudio Contour ejere verden over, som hver dag ikke blot lytter til højttalerne men bliver en del af musikken. Og det er dét det hele handler om - I bund og grund skal højttaleren fjernes fra ligningen men det kan ikke gøres uden at den er til stede. Man skal bare ikke være bevidst om at den er der. Den er det sidste led i kæden før musikken rammer dit øre og den er den allervigtigste del af et hi-fi system. Med Dynaudio Contour kommer du med hele vejen i studiet. Ansigt til ansigt med kunstneren, øret mod instrumentet, det sidste slør løftet. En symbiose af glæden ved at skabe musikken og ved at forbruge den.
Den nye Contour-serie fra Dynaudio forbedrer på en allerede fantastisk serie af højttalere med et nyt design, ny teknologi og helt nye enheder, skabt af verdens førende højttalerproducent i Skanderborg. Enhederne er skabt specifikt til Contour-serien og forbedrer på utallige punkter på en allerede fantastisk teknologi. Alt lige fra magneter til svingspoler og endda limen der holder delene sammen er nyt. Frontbaflen er ligeledes helt ny. Hvor den tidligere var udført i støbejern i et råt, kantet design har Dynaudio nu valgt, at skabe den i aluminium i et blødt formsprog som ikke blot taler til det æstetiske men, takket være sin høje stivhed, også har en stor indflydelse på ydelsen.
Verdenskendt for høj kvalitet og enestående ydelse
Dynaudio er anerkendt verden over for sine højttalere og én af de ting vi hører igen og igen, er hvor imponeret vores kunder er over byggekvaliteten. Dynaudio laver alt selv og det er bestemt ikke en selvfølge for højttalerproducenter i dag! Kabinetterne til Dynaudios højttalere bliver lavet af yderst erfarne håndværkere. Dette gælder naturligvis også for Contour-serien hvor et enkelt kabinet tager op i mod to uger at færdiggøre. Snedkerarbejde, lakering, slibning og polering forgår alt sammen under de strengeste kvalitetskrav.
Mål | 750 x 250 x 396 mm |
Vægt (netto) | 23.3 kg |
Konstruktion | 2.5-vejs |
Refleksport | Bagudvendt |
Frekvensområde | 35 - 23.000 Hz ±3 dB |
Følsomhed | 87 dB |
Impedans | 4Ω |
Diskant | 28mm Esotar 2i Hexis |
Bas | 2 x 7" MSP med Nomex spider |
Frontstof inkluderet | Ja |
Vægmontering | Nej |
I kassen | Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Garantibevis |