Monitor Audio Soundframe 1

4.899,00 DKK

Elegant væghøjttaler i flad profil fra Monitor Audio

Monitor Audio Soundframe 1

Soundframe-serien formår at kombinere høj lydkvalitet, nyskabende design og rimelige priser.

Vi har vænnet os til at stille høje forventninger når Monitor Audio præsenterer nye højttalere, også selv om der på overfladen er tale om designer-højttalere, senest bevist med Radius HD serien, og den fremragende Apex serie. Det er derfor med stor fornøjelse og ikke mindst høje forventninger vi kan præsentere Monitor Audios bud på den ultimative design-højttaler: SoundFrame!

 

Soundframe er en flad væg-højttaler på bare 87 mm i dybden, der kan placeres helt tæt ind til væggen, takket være en enkel men genial kombination af indbygget vægbeslag og front-montering af højttalerkablerne: Er kablerne skjult i væggen, trækkes kablet igennem et hul i højttaleren hen til fronten (bag frontstoffet), og monteres simpelthen forfra efter at højttaleren er hængt på væggen.

 

Uden på selve kabinettet, som leveres i enten hvid eller sort, monteres så frontstof-rammen. Selve rammen leveres i matchende sort eller hvid. Alt dette er naturligvis intet værd uden god lyd. Heldigvis er det hér den egentlige revolution i SoundFrame ligger.

 

Monitor Audio har endnu engang skabt helt nye rammer for hvor høj lydkvalitet der kan opnås fra en diskret højttaler, ved hjælp af en række højteknologiske løsninger og komponenter i meget høj kvalitet. SoundFrame er et ægte 3-vejs system, med en 4” coax-enhed øverst, som kan vinkles 18 grader i alle retninger. Sammen med en mulighed for at justere diskant-niveauet 3 dB op eller ned, giver det yderst fleksible muligheder for placering af SoundFrame. Midt i enheden sidder en 1” C-CAM diskant-enhed, der er Monitor Audio's specialitet – her får du de bedste egenskaber fra metaldome-konstruktionen, uden den hårdhed der normalt associeres med metal-domer.

 

Under coax-enheden sidder en basenhed på 6,5 tommer, som gør SoundFrame i stand til at levere en fylde og power i lyden som man ikke forventer fra en så flad højttaler. Basenheden er en speciel konstruktion Monitor Audio har udviklet, som har en fladere membran end normalt. Dette gør det muligt at få en lang slaglængde på enheden, trods den lille dybde.

 

Denne højttaler kan købes enkeltvis.

Mål 53,9 x 38,9 x 8,75 cm
Vægt (netto) 7,44 kg
Konstruktion Tre-vejs
Refleksport Nej
Bi-wiring Nej
Frekvensgang 55 Hz — 35 kHz
Følsomhed 86 dB
Impedans
Diskant C-CAM Gold Dome
Mellemtone 4" IDC Dual Concentric
Bas 6,5" C-CAM RST
Frontstof inkluderet Ja
Vægmontering Ja, beslag er inkluderet
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger Monteringsskabelon