Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Dynaudio Focus 50

76.995,00 DKK


Dynaudio Focus 50

Fuldendt, trevejs aktiv og trådløs gulvhøjttaler

Her får du den ordsproglige krone på værket, og den, i skrivende stund, bedste aktive højttaler som Dynaudio kan levere.

Højdepunkter ved Dynaudio Focus 50
  • Fuldendt trevejs konstruktion
  • Omfattende streamingfunktioner
  • 670 watt effekt pr. højttaler med 1000 watt peak-effekt
  • Rumtilpasning via EQ samt Dirac Live-kompatibilitet
  • Roon Ready

 

Hvis du søger den ultimative Hi-Fi-løsning, men er færdig med stakke af forstærkere, kilder og kabelrod, så er Dynaudio Focus 50 sikkert den vej du skal gå. Her får du nemlig en højttaler som kan gøre det ud for et komplet anlæg i meget høj klasse. Du får alt du kan ønske dig i streamingfunktioner, fra online musiktjenester som TIDAL og Spotify såvel som fra dit lokale netværksbibliotek. Med Roon Ready certificering, er det muligt at spille musik via Roon direkte til højttalerne i den høje kvalitet som den platform kan levere.

 

Højttaleren er en trevejs konstruktion monteret med en 28mm Cerotar Hexis-diskant, en 14cm MSP-mellemtone (den eneste i Focus-serien) og to styk 18cm Esotec+ basenheder. Diskant og mellemtone er udstyret med hhv. 110 watt og 280 watt forstærkning, og de to basenheder drives af en fælles 280 watt forstærker. Hvorfor ikke en forstærker til hver basenhed? – ganske enkelt fordi det ikke er nødvendigt, og det vil blot hæve højttalerens pris unødigt. Med 670 watt effekt pr. højttaler og 1000 watt peak, er der ingen risiko for at du løber tør for power eller overskud.

 

Dynaudio Focus 50 er en stor højttaler, og den spiller fuldstændig fantastisk, med et overskud, overblik og kontrol som sjældent opleves i prisklassen. Skal du have noget der kan komme i nærheden, men i en klassisk opsætning med forstærker, kilder, kabler og passive højttalere, så bliver det næppe billigt.

 

Højttaleren er let at integrere i det moderne danske hjem, uanset vil taler dagligstue eller dedikeret lytterum. Med smarte EQ-funktioner tilpasser højttaleren sig selv, så den yder optimalt i forhold til placering af bagvæg, om den er fritstående eller i et hjørne. Hvis du ønsker det, kan du endda trimme den til endnu højere ydelse ved hjælp af Dirac Live. Tilslut blot strøm, forbind til dit netværk og glæd dig over al den plads du har sparet, uden at gå på kompromis med lyd og ydelse.

Generelt om Dynaudio Focus 2022-serien

Med introduktionen af Dynaudio Focus i 2022 har den danske højttalerfabrikant finpudset, poleret og kraftigt opgraderet den aktive serie af højttalere som startede med Focus XD.

 

Her får du højttalere som i dén grad kan berige dit liv med lyd i særklasse, uanset om det er musik fra en streamingtjeneste, dit lokale Roon-bibliotek eller dit TV. Focus 2022 er ikke bare en ny højttalerserie – det er en helt ny måde at opleve musik på, i meget høj klasse. Hvis du bare er helt færdig med stakke af forstærkere, kilder og kabelspaghetti, men har en kompromisløs tilgang til lydkvalitet, ja så er det her musikken spiller.

Dynaudio Focus er pakket med streamingløsninger

Dynaudio Focus er pakket med løsninger som sikrer at du altid har adgang til musik, uanset hvordan du foretrækker at modtage den. Er du til streaming, så har du adgang til både Spotify Connect og TIDAL Connect som byder på et utal af albums og playlister. * Hvis du benytter andre streamingtjenester, kan du sende lyden fra din tablet, smartphone eller computer til Focus 2022 via Bluetooth, Google Chromecast eller Apple AirPlay2. Dynaudio Focus er dog ikke kun fokuseret på online-musiktjenester – her er også understøttelse for streaming fra dit lokale netværk, og med Roon Ready-certificering kan du afspille musik fra en Roon server med alle de fordele den platform byder på. Udover de ovenstående streamingmuligheder har Dynaudio Focus 2022 og indbygget WiSA-teknologi, som understøtter trådløse forbindelser i meget høj kvalitet. Udvalgte TV fra LG og Hi-Sense understøtter WiSA så du, helt uden kabler, kan få en stor lyd der matcher det store billede. WiSA-produkter eksisterer i mange former og kan forbinde med hinanden, uafhængigt af producent. **

.. også til dig med fysiske kilder

Det hele går dog ikke op i streaming, og fysiske kilder kan selvfølgelig også forbindes til Dynaudio Focus 2022. En optisk TosLink-indgang er oplagt til brug med din fladskærm, så du kan løfte lydkvaliteten fra film og TV-udsendelser til absolut referenceniveau. Herudover er der en koaksial S/PDIF-indgang som eksempelvis kan bruges med en CD-afspiller. Det vil uden tvivl glæde vinylentusiasterne at der også er blevet plads til et sæt analoge indgange, så der kan tilsluttes en pladespiller. Det kræver dog en RIAA-forstærker hvis pladespilleren ikke har dette indbygget. Kort og godt, så kan Dynaudio Focus håndtere alt hvad du har brug for, når det kommer til lyd på topklasseniveau.

Brugervenlig opsætning af Dynaudio Focus

Opsætningen af Focus-højttalerne klares via den gratis Dynaudio Setup app som fås til både Apple og Android-enheder. Tilslut blot strøm til højttalerne, forbind dem til dit netværk, læn dig tilbage og nyd verdensklasse lyd fra Skanderborg. Appen kan desuden bruges til at lave forudindstillinger og afspille radiostationer via internettet. Hvis du er til fysisk betjening, kan vi med glæde berette at Dynaudio også inkluderer en fjernbetjening i kassen. Den fungerer via Bluetooth så du ikke skal bøvle med at pege direkte på højttalerne for at betjeningen registreres korrekt. Fjernbetjeningen har knapper til forudindstillinger, så du eks. kan gemme din foretrukne radiostation, som så kan kaldes frem med et enkelt tryk på en knap. Dynaudio Focus er digitale højttaler, og det betyder også at de kan opdateres. Opdateringerne hentes automatisk til højttalerne via internettet, og du får besked i appen når de er klar til at blive installeret.

Verdens(aner)kendt kvalitet fra Skanderborg

Dynaudio Focus 2022 er et aktivt lydsystem i meget høj klasse. Hver enkelt højttalerenhed er udstyret med en dedikeret forstærker, samme type som bruges i Dynaudio Core studiehøjttalerne. Den er udviklet i samarbejde med, og fremstilles af, det danske firma Pascal, og hver enkelt forstærker er trimmet til præcis den enhed den skal drive. Det giver selvsagt en enorm præcision og ydelse som, med al sandsynlighed, ikke kan matches af en traditionel løsning med passive højttalere og forstærker. Takket være avancerede DSP-funktioner kan Dynaudio Focus tilpasse sig til den position de får i din stue. Fortæl dem blot om de står tæt på en væg, i et hjørne eller frit i rummet, hvorefter de automagisk tilpasser sig den givne placering. Hvis du vil endnu dybere i maskinrummet og malke dem for de sidste soniske dråber, så kan det klares med Dirac Live og en målemikrofon. Dette skal dog tilkøbes. Se Dirac.com for priser og muligheder. En sidste, men absolut nævneværdig funktion, er Smart Grille. Det fungerer ganske enkelt ved, at højttalere korrigerer deres EQ når frontstoffet sættes på højttaleren, så den lyder lige så fantastisk når den er påklædt, som den gør uden stof på. Genial feature!

Legendarisk ydelse, takket være legendariske enheder

En af de ting Dynaudio er kendt for, er uden tvivl deres legendariske højttalerenheder som verden over er anerkendt for deres markedsledende ydelse. Focus-serien er naturligvis også bestykket med disse vidundere som fra toppen og ned, byder på Cerotar Hexis diskant og Esotec+ basmellemtoner og basenheder, alle med teknologi og inspiration fra de enheder som sidder i Confidence- og Contour-serierne. En ekstra lækker detalje her er ringene omkring enhederne, som er fremstillet i børstet, anodiseret aluminium. Blot endnu et bevis på at ingen detalje er for lille, når vi snakker Dynaudio.

 

Højttalerne kan fungere trådløst eller fysisk forbundet til dit netværk.

 

*Streamingtjenester kræver betalt abonnement

**WiSA-funktioner kan begrænses af producenter. Dynaudio Focus WiSA er en åben implementering.

 

> Se alle produkter i kategorien Trådløse Højttalere

> Se alt fra Dynaudio

Mål 30,5 x 118,7 x 40,1 cm inkl. fødder og frontstof
Vægt (netto) 33,5 kg
Konstruktion 3-vejs
Refleksport Nej
Frekvensområde 20Hz-22kHz +/-3dB @85dB
Diskant 28mm Cerotar Hexis softdome
Mellemtone 14cm MSP Neodymium
Bas 2 x 18cm Esotec+
Spikes inkluderet Ja
Frontstof inkluderet Ja
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 1
Indgang, koaksial (S/Pdif) 1
Indgang, netværk (RJ45) Ja
Indgang, Stereo RCA 1
Udgang, koaksial (S/Pdif) 1
Udgang, LFE (Subwoofer) 1
12v. trigger udgang Ja
Wi-Fi (Trådløs netværk) Ja
Kablet netværk Ja
Netværksfunktioner AirPlay 2, Bluetooth, DLNA, Chromecast Audio, Roon Ready
Understøttede streamingtjenester Spotify Connect, Tidal
App styring Ja, iOS & Android
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit
Radiomodtagelse Internetradio
Effekt Bas: 280 watt / mellemtone: 280 watt / diskant: 110 watt
Forstærkerkonstruktion Klasse D
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Strømforbrug v. standby <0,5 watt
Strømforbrug Maksimalt 280 watt