Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Astell & Kern Zero1

5.695,00 DKK

Hybrid in-ear monitor i meget høj kvalitet, monteret med tre forskellige typer af enheder
Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Gratis fragt på alt!!!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Astell & Kern Zero1

Hybrid in-ear monitor

Astell & Kern er leverandør af nogle af bedste musikafspillere på markedet, så naturligvis kan de også levere en in-ear monitor i ekstremt høj kvalitet. Zero1 er en hybrid konstruktion, monteret med tre forskellige typer af enheder, for at kunne levere den mest komplette lytteoplevelse. Hver enhed har sine styrker, og netop derfor er hybridløsningen virkelig interessant.

Højdepunkter for Zero1
  • Planar + 2 x BA + dynamisk enhed
  • Præcisions delefilter
  • 3D printet akustiske kamre
  • CNC-fræset hus i aluminium
  • 3.5mm MMCX OFC-kabel belagt med sølv

 

Hvis man har set andre Astell & Kern produkter, så er designet på Zero1 letgenkendeligt, da de også her arbejder med deres ’lys og skygge’ formsprog i et hus af aluminium. Zero1 er en lidt større in-ear monitor end vi normalt ser, men den sidder fantastisk i ørerne, og den fysiske størrelse, er med til at kunne levere den høje ydelse, takket være den hybride konstruktion. Med en vægt på kun 6 gram – inklusive øreprop – glemmer man hurtigt at man har den i øret, og lægger i stedet sin opmærksomhed på den fantastiske lyd. Lyden er naturlig, åben og harmonisk over hele frekvensområdet.

Avanceret delefilter og tre typer enheder

For at få mest muligt ud af alle tre enheder, har Astell & Kern udviklet et delefilter, baseret på hver type af enheds styrker. Enhederne er monteret i separate, 3D-printede, akustiske kamre, som modvirker resonans. Den ene enhed er en mikro rektangulær planar dynamisk type, som Astell & Kern virkelig har lagt sig i selen for at få plads til den lille konstruktion. Kombineret med et vibrationspanel af polymer og metalfilm, skaber den krystalklar og dynamisk lyd i det øvre register. Som supplement til denne er der desuden monteret to styk BA-enheder (Balanced Armature), som er kendt for deres høje ydelse i frekvensområdet for vokaler. Til at levere de dybere, og nedre frekvenser har A&K tilføjet en enkelt 5,6mm stor dynamiske enhed, som leverer en tør, præcis og naturlig bas.

Sølvbelagt kobberkabel med MMCX-stik

In-ear monitors er i høj grad påvirket af kvaliteten af kabler. Med Astell & Kern Zero1 får du et kabel i meget høj kvalitet, med i købet. Kablet er fremstillet af iltfrit kobber og er belagt med sølv. I Forstærkerenden er det monteret med et 3.5mm kabel, og takket være MMCX-stik, er det nemt at skifte til en anden type, eksempelvis Astell & Kern PEP11 som er samme type men med 4.4mm balanceret Pentaconn-stik.

 

Hvis du søger en fantastisk all-round IEM til din DAC eller bærbare musikafspiller, så er Astell & Kern Zero1 en helt oplagt mulighed. Kvaliteten i både lyd, materialevalg og konstruktion er helt i top. Prisen kan ved første øjekast måske virke en anelse ’pebret’ for en in-ear monitor. Men sammenlignet med en almindelig hovedtelefon, så er IEM’er ofte en noget mere kompliceret affære at designe og fremstille – ikke mindst når man begynder at montere tre eller flere enheder i de små huse. Så jo, det her er en IEM der koster mere end hvad man måske normalt forestiller sig sådan en bør koste, men til gengæld er det langt fra den dyreste på markedet.

 

Zero1 leveres inklusive et lækkert opbevaringsetui, fem sæt silikonepropper i forskellig størrelse, samt et sæt propper i skum.

Vægt (netto) 6 gram, inkl. prop, eksklusiv kabel, pr. stk.
Konstruktion 3-vejs
Frekvensområde 25Hz–30KHz
Betjening på ledning Nej
Aftageligt kabel Ja
Aktiv støjreduktion Nej
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger 5 sæt silikonepropper, 1 sæt skumpropper, opbevaringsetui, kabel