Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Austrian Audio Full Score One

11.600,00 DKK

Strømstærk hovedtelefonforstærker fra Austrian Audio
Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Gratis fragt på alt!!!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Austrian Audio Full Score One

Hovedtelefonforstærker lavet til hovedtelefoner med høj følsomhed

Sammen med deres fantastisk vellydende The Composer-hovedtelefoner har Austrian Audio udviklet Full Score One, som er en helt analog hovedtelefonsforstærker, der passer glimrende med især følsomme hovedtelefoner. Den er ikke for dig med hang til knapper og mange funktioner, men du får til gengæld balancerede ind- og udgange og en forstærker, der virkelig leverer en kæk lydkvalitet til pengene og gør det med en super lækker byggekvalitet.

Strømstærk hovedtelefonforstærker

Austrian Audio Full Score One har masser af strøm ombord og driver selv svære hovedtelefoner, men den er virkelig en åbenbaring med følsomme hovedtelefoner, da volumenskalaens forstærkningsgrad er tilpasset dertil. Det vil sige, at den stiger langsomt, så man nemt kan finde lige præcis det behagelige lytteniveau, man ønsker sig, og stiger først hurtigt, når du spiller højt. Når du først har vænnet dig til denne luksus, er det svært at gå tilbage.

Luksus lydkvalitet

’Luksus’ kan man også kalde lydkvaliteten, og når du hører Full Score One uden at kende prisen, gætter du sandsynligvis for højt. Den spiller neutralt, med masser af greb i bassen, som går rent og dybt i oktaverne. Der er rigelig med opløsning til at tilfredsstille selv meget kritiske lyttere, og det er med en præcision og skala på lydbilledet, der virker næsten ubegrænset. Dynamikken er glimrende på både mikro- og makroniveau, og i samme ånd som The Composer, fortæller den dig, hvad du lytter på, uden at du skal anstrenge dig det mindste. Med andre ord får du en uanstrengt og forvrængningsfri monitor-forstærker, som kun afslører sine små farvninger og ubalancer holdt op mod langt dyrere grej.

Mål 22 x 26,5 x 6,5 cm
Vægt (netto) 2,8 kg
Digital indgang(e) Nej
Indgang, Stereo RCA 1
Indgang, Stereo XLR 1
Udgang, Hovedtelefon Ja, 1/4" jack, Ja, 4-pin XLR
I kassen Strømkabel, Brugervejledning
Vejledning tilgængelig på Engelsk
Produceret i Østrig