Wireworld Eclipse 10 Speaker
Højttalerkabelsæt i High-End-klassen
Eclipse-serien er toppen af Wireworlds sortiment, og er skabt til anlæg og højttalere i den allerfineste klasse. Eclipse 10 Speaker er indgangsmodellen hvor du får klar oplevelse af, hvad kabler i denne kategori er i stand til at levere. Nej, det er på ingen måde et billigt højttalerkabel, men det er heller ikke et højttalerkabel du sætter på et billigt system – det vil ganske enkelt ikke give mening. Wireworld Eclipse 10 højttalerkablet er konstrueret med otte individuelt isolerede ledere samlet af 96 kobbertråde. Lederne er af fremstillet af det ultrarene OCC-7N kobber som har en renhed på hele 99.99999%, og der er masser af det! – Faktisk er dette kabel det kraftigste i Wireworlds sortiment med en diameter på hele 20mm. Lederne er arrangeret i det patenterede Octo DNA HELIX-design som er med til at reducere elektromagnetisk tab.
Wireworld Eclipse 10 Speaker kan leveres i forskellige længder, og er som standard monteret med bananstik i begge ender. Ønsker du specialkonfiguration, eks. Bi-Wire eller spader i stedet for bananstik, er du velkommen til at kontakte os for at høre om mulighederne.
> Se vores udvalg af kabler fra Wireworld
| Type af forbindelse | Højttalerkabel |
| Terminering | Bananstik til bananstik |
| Lederens materiale | OCC-7N |
| Isolering | Composilex 5 |
| mm² | 6 |
| AWG | 9 |
