Van Den Hul The Wave
Signalkabel af virkelig høj kvalitet til en god pris.
Van Den Hul The Wave er et af de kabler der bare bør sidde på alle anlæg i entry-level til mid-fi segmentet. God kvalitet, gode materialer og, ikke mindst, miljørigtigt fremstillet. Når man tænker på kabler og elektronik, er det første der falder én ind, nok ikke hvor miljøvenligt den pågældende ting er fremstillet. Det burde det måske være og det er derfor Van Den Hul gør lidt ekstra for at sikre en forsvarlig produktion og bortskaffelse af kabler når det er muligt.
The Wave er certificeret ‘VDH Green Care’ og Van Den Hul garanterer at kablet under fremstillingen, ikke vil være skadelig for miljøet. Van Den Hul The Wave er et virkelig godt signalkabel og måske endda et af de bedste i prisklassen. Med tredobbelt skærm og en sølvbelagt centerleder af iltfri kobber, der holder en konstant impedans på 75ohm, er det også et ret alsidigt kabel. Kobberet i lederen gør The Wave til et oplagt signalkabel mellem to analoge apparater, eks. pladespiller el. analog ud fra CD-afspiller til forstærker. Sølvbelægningen gør det optimalt til overførsel af digitale signaler, som ved en højere frekvens overføres på ydersiden af lederen i stedet for i midten.
Centerlederen er pakket i en polyethylenskum for at modarbejde oxidering af metallerne og kablet er beklædt med Van Den Hul’s egen Hulliflex kappe. Van Den Hul The Wave er uden tvivl en af de meste populære modeller fra den hollandske kabelproducent. Ikke bare får du et godt kabel, du får det til en rigtig god pris og så kan du på samme tid have god samvittighed over, at det er produceret under miljømæssigt forsvarlige forhold.