M&K Sound S300
THX Ultra 2-højttaler
Sandsynligvis en af de mest legendariske hjemmebiohøjttalere nogensinde.
M&K Sound 150-serien er et ikon i surround- og filmsammenhæng, og er fortsat drømmen for mange hjemmebio-entusiaster. Men M&K Sound er ofte blevet mødt med luksus-problemet: Hvad nu hvis man gerne vil noget bedre, noget større Svaret er kommet med 300-serien, som bygger på de samme grundprincipper som den legendariske 150-serie, men forbedret på alle områder.
Større enheder - større overskud
Det mest åbenlyse er at 300-serien er større - på alle måder. I stedet for 5,25” er hver bas/mellemtone enhed nu 6,5”. Det giver 300-serien et større overskud, som betyder at den kan fylde større lokaler med mere dynamik. Enhederne er samtidigt af væsentligt bedre kvalitet. M&K Sound har fået Scan-Speak til at designe en serie af enheder specifikt til 300-serien, og de har leveret nogle enheder med stor fokus på elementer som lethed, råstyrke, og airflow bag membranen. Det giver enhederne en høj ydeevne med ekstremt lav forvrængning.
Diskanterne i 300-serien er ligeledes udviklet af Scan-Speak efter M&K Sound's specifikationer, og har samme fokus på airflow og deraf følgende lav forvrængning. Enhederne benytter et dobbelt magnet-system, og med tre diskanter per højttaler er S300 i stand til at levere meget høje lydtryk. Enhederne er monteret i et kabinet som er konstrueret som en særlig sandwich-konstruktion, hvor et mindre kabinet er monteret inde i et større kabinet, adskilt af et vibrationsdæmpende lag. Det mindsker resonanserne i kabinettet, og medfører lavere forvrængning. S300 fås også som MP300, en lidt fladere og mere indretningsvenlig konstruktion, perfekt til stuebiografen.
300-serien fra M&K Sound er lavet i Danmark.
Prisen er for 1 stk.
Mål | 39,5 x 34 x 33 cm |
Vægt (netto) | 18,2 kg |
Refleksport | Nej |
Frekvensområde | 60 Hz 22KHz +/- 3dB |
Følsomhed | 93 dB, 2.83V1m |
Impedans | 4Ω |
Diskant | 3 x 1" soft dome |
Mellemtone | 2 x 6,5" glasfiberbelagt |
Frontstof inkluderet | Ja |
Vægmontering | Ja, beslag skal tilkøbes |
I kassen | Brugervejledning |