Ortofon SPU 1S

3.999,00 DKK

Klassisk moving coil pickup og en veritabel legende, verden over.
Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Fri fragt over 499,-
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Ortofon SPU 1S, moving coil pickup

Klassisk, old school MC-pickup med stor spilleglæde og et design man kun kan blive forelsket i.

Det lyder måske underligt men Ortofon's SPU-serie af pickupper har efterhånden skabt et kultfølge af musikelskere, hvor specielt japanerne er glade for denne serie af pickupper. Det er dog ikke kun i østen man sætter pris på disse specielle, danske pickupper. Ved en afstemning i 2018 vandt SPU #1S 'Goldenes Ohr Award' fra tyske Stereoplay, takket være et utal af stemmer fra hele Tyskland. Navnet SPU er i øvrigt en forkortelse for 'Stereo pick-up', hvilket var det ord man beskrev pickupper med tilbage i 50'erne og 60'erne, også internationalt hvor vi i dag benytter 'phono cartridge'.

 

Ortofon SPU #1-modellerne kombineret med den rette tonearm er den perfekte kombination af høj ydelse og problemfri montering og justering. Pickupperne er udstyret med SME-fatning, så de kan monteres direkte på SME-arme og andre arme som benytter denne standard. Denne pickup fås i to varianter med hhv. sfærisk og elliptisk slibning. Versionen med elliptisk profil vil som udgangspunkt være den mest detaljerede af de to. Her får du imponerende kanalseparation, en lydbillede med masser af krop og minimal forvrængning. Ortofon SPU-serien så for første gang dagens lys tilbage i 1958 og har siden spredt musik- og lytteglæde til entusiaster verden over. 

Vægt (netto) 30 gram
Pickuppens frekvensområde 20-25.000 Hz - ± 3 dB
Pickuppens princip Moving Coil
Kanalseparation v. 1 kHz 20 dB
Udgangsspænding 1000 Hz, 5cm/sec. - 0.18 mV
Nålens slibning Sfærisk
Anbefalet nåletryk 4 gram
Monteringstype SME type