HIFIMAN Ananda

6.620,00 DKK 7.790,00 DKK

Hifiman Ananda, det første skridt i retningen af high-end head-fi
Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-8 dage
stk.
  • Fri fragt over 499,-
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Hifiman Ananda, over-ear hovedtelefon

Ananda er en helt åben, planar magnetisk hovedtelefon og en indgangsmodellen i Hifimans helt seriøse udvalg af hovedtelefoner.

Hifiman Ananda er på en gang en højt ydende men også utrolig alsidig hovedtelefon. Den er let-drevet og kan bruges med mindre kraftige forstærkere, f.eks. fra en tablet, en telefon eller udgangen på en integreret forstærker mv. Det betyder selvfølgelig ikke, at den ikke bliver bedre af at blive kombineret med en dedikeret hovedtelefonforstærker, men det åbner op for lidt flere brugsmuligheder. Sammenlignet med den noget billigere Hifiman Sundara (ca. halv pris) er Ananda bemærkelsesværdigt mere tilstedeværende i det nedre frekvensområde hvor basgange ikke blot er længere fremme i lydbilledet men også har væsentligt mere struktur og krop, uden at blive overvældende. Ligeledes opleves det øverste frekvensområde som værende en anelse mere tilbageholdende, men ikke mindre detaljeret. Kort og godt så er der bare en bedre sammenhæng i lyden fra Ananda, når man sammenligner med Sundara. Man skal naturligvis også have prisen for øje og hver hovedtelefon brillerer i deres respektive prisklasser.

 

Ananda dækker et bredt frekvensområde fra 8 til 55.000Hz, takket være de ultra-tynde planar magnetiske membraner. Hifiman har udstyret Ananda med deres sidst nye planar magnetiske membraner, Neo Supernano Diaphragm, som er hele 80% tyndere end tidligere udgaver med en tykkelse på mellem 1 og 2 mikrometer. Det betyder at den er lettere at drive, mere dynamisk og bedre opløst. Kopperne på Hifiman Ananda er ikke runde men ovale og sidder komfortabelt hele vejen rundt om øret. Det asymmetriske design følger ørets naturlige konturer og de bløde puder er behagelige mod huden, selv over flere timers brug. Hovedbåndet er et nyt design som sammenlignet med tidligere modeller, har en bedre vægtfordeling på hovedet. Hovedbøjlen kan justeres i 9 trin for optimal pasform.

 

Der medfølger to kabler til Hifiman Ananda. Et kabel på 1.5 meter med 3.5mm jack som er oplagt til brug med en bærbar afspiller, telefon eller lignende, og et kabel på 3 meter med et kraftigt 6.3mm Neutrik-stik. Kablerne monteres i hovedtelefonen med to 3.5mm stik og kan således opgraderes hvis man ønsker det. Hovedtelefonerne leveres i en lækker, læderindbundet æske med plads til kabel.

 

Hifiman Ananda byder på kæmpe lytteoplevelser og man forfalder meget nemt til bare at lade sig suge ind, i det musikalske univers, uanset det består af klassisk, hård rock, metal eller elektronisk musik. Der er ikke meget Ananda ikke kan servere, uden at gøre det med enormt engagement. Det eneste spørgsmål der står tilbage er bare hvilket album du først skal lytte til på dine nye Hifiman Ananda.

Vægt (netto) 399 gram
Frekvensgang 8 Hz - 55 kHz
Følsomhed 103 dB
Hovedtelefonprincip Åben
Type af enhed Planar magnetisk
Længde på kabel 1.5 meter (3.5mm stik) / 3 meter (6.35mm stik)
Impedans (hovedtelefon) 25 Ohm
Betjening på ledning Nej
Aftageligt kabel Ja
Aktiv støjreduktion Nej
I kassen Brugervejledning