Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

HEDD HEDDphone D1

5.395,00 DKK

Dynamisk over-ear hovedtelefon fra tyske HEDD Audio
Lagerstatus: Ikke på lager, 1-2 ugers levering
stk.

HEDD HEDDphone D1

Dynamisk over-ear hovedtelefon

Der er ikke mange hovedtelefoner på markedet i dag, der kan prale af at være tysk-producerede, men det kan HEDDphone D1 – så der er i dén grad styr på kvaliteten. Men for HEDD Audio har det været lige så vigtigt at skabe en hovedtelefon, der kunne konkurrere om at være reference indenfor neutralitet, detaljegengivelse og dynamik – og det er der kommet en ret fed hovedtelefon ud af! Du må undvære den vildeste alu-lir, og der er ingen fancy træ-finish til at kamuflere dig i skoven, men til gengæld spiller den tonalt utroligt ufarvet og med en afslappethed og dynamik, som er yderst imponerende til prisen.

Hurtig dynamisk enhed sikrer høj ydelse

Selskabet HEDD Audio er kendt for deres AMT-enheder (Air Motion Transformers) som de har viderebragt i andre varianter af deres hovedtelefoner under navnet HEDDphone. Men prisen på D1 skulle holdes nede, uden at ydelsen tilsvarende faldt, og derfor er valget af membran faldet på en dynamisk enhed med en nyudviklet TPCD (Thin Ply Carbon Diapraghm) enhed. Den lette kulfibermembran giver høj stivhed og lav vægt, hvilket er genialt til en dynamisk enhed. Samtidig er hovedtelefonerne med deres 32 ohm modstand også lette at drive, så du kan faktisk spille både højt og med masser af kontrol med en god dongle-DAC eller bærbar DAP.

Stor detaljegrad og åbenhed

Komfortniveauet, selvom det altid er individuelt fra hoved til hoved, er som udgangspunkt meget højt for dem, der elsker bløde puder og et tilsvarende blødt hovedbånd. Varme er ikke et stort problem, da konstruktionen er åben og puderne er perforerede, så de holder dine ører kølige ved brug i længere tid. Vi elsker den lille HEDDphone D1 og kan ikke få nok af den, men det er en yderst afslørende hovedtelefon, der er skabt til dig, der gerne vil høre alt i musikken gengivet med så meget neutralitet, åbenhed og detalje som muligt. Er du til en varm og behagelig klang, der altid kæler for dine ører, selv med komplicerede numre, så vil HEDDphone D1 virke for direkte og kompromisløs til dig.

Vægt (netto) 350 gram
Frekvensområde 5 Hz - 40 kHz
Hovedtelefonprincip Åben
Hovedtelefontype Over-ear
Type af enhed Dynamisk
Antal enheder 1
Kabelterminering 3.5mm til 2 x 3.5mm
Længde på kabel 2 meter
Impedans (hovedtelefon) 32 Ohm
Betjening på ledning Nej
Aftageligt kabel Ja
I kassen Brugervejledning
Der medfølger desuden: 3.5mm til 6.3mm adapter, opbevaringsetui
Vejledning tilgængelig på Engelsk, Tysk
Produceret i Tyskland