Grado SR325 Classic Series
Classic Series hovedtelefon med kabel
Med den seneste udgave af SR325, forbedrer Grado på den ekstremt populære hovedtelefon, som har høstet et utal af priser gennem mere end 2 årtier.
Smagen af High-End til en god pris
Grado SR325 er på alle måder en opgradering sammenlignet med den billigere SR80 Classic hovedtelefon. Den benytter samme enheder, men i stedet for kopper i sprøjtestøb plastic, er de på denne model fremstillet i CNC-drejet aluminium. De hæver ikke bare kvalitetsoplevelsen når du holder dem i hånden, men har også en stor betydning for den præcision i lyden som disse hovedtelefoner kan levere. Grado SR325 Classic Series er monteret med de seneste X2-enheder, som er konstrueret med en membran i et komposit af papir og kulfiber. Den lette konstruktion, sikrer enhedens frie og hurtige bevægelse, med en flot og dynamisk karakter. Enhederne matches med en tolerance på kun .05dB, som sikrer en homogen klangbalance.
Åben konstruktion for maksimal nydelse
Som en åben hovedtelefon, så er er Grado SR325 Classic Series ikke oplagte til brug i larmende omgivelser, da al støj omkring dig gennemstrømmer de åbne kopper. Den musik du lytter til, vil også trænge direkte gennem kopperne og ud af bagsiden, så alle omkring dig kan høre hvad du lytter til. Det her er en hovedtelefon man bruger derhjemme, når man virkelig skal nyde en musikoplevelse. Lyden er åben, luftig og transparent, og minder på mange måder om at lytte til et sæt højttalere. Sammenlignet med de billigere SR60 Classic og SR80 Classic modeller, udvider SR325 frekvensområdet fra 18 til 24.000Hz, hvilket giver en mere komplet og håndgribelig lytteoplevelse. Basniveauet er dybere, bedre og strammere, og detaljeniveauet er endnu højere, så hver eneste tone i det hørbare område bliver formidlet med topklasse præcision.
Opgraderet hovedbånd og komfort
Classic Series SR325 fra Grado er konstrueret med Signature Silver-hovedbånd som er et væsentligt skridt op i kvalitet, sammenlignet med de billigere modeller. Her er båndet udført i ægte læder med hvide kontrastsyninger, og udstyret med den seneste udgave af de koblingsled som fastgør det til justeringsstængerne som sidder på kopperne og muliggør optimering af pasformen. Kopperne er monteret med de helt åbne F-Cush-puder som fjerner ethvert filter mellem enhederne og dine ører. Hvis du har lyst til at eksperimentere med andre puder, så er der frit slag - alle Grado’s hovedtelefonpuder passer på modeller over hele sortimentet. Du kan se et udvalg af puder her.
| Frekvensområde | 18Hz - 24kHz |
| Hovedtelefonprincip | Åben |
| Hovedtelefontype | On-ear |
| Type af enhed | Dynamisk |
| Impedans (hovedtelefon) | 38 Ohm |
| Betjening på ledning | Nej |
| Aftageligt kabel | Nej |
| I kassen | Brugervejledning |
| Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
| Produceret i | USA |
