Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Final Audio ZE3000 SV

995,00 DKK

True wireless øretelefoner fra Final Audio, med støjreduktion via Comfort ANC, LDAC Bluetooth, mm.
Lagerstatus: Dag til dag-levering
stk.
  • Gratis fragt på alt!!!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Final Audio ZE3000 SV

True Wireless øretelefoner

Trådløse øretelefoner i høj kvalitet, skabt af Final Audio, et firma med årtiers erfaring i Head-Fi-produkter, fra entryl-level til ultimativ High-End.

Højdepunkter ved Final Audio ZE3000 SV
  • 10mm f-Core højttalerenhed
  • LDAC og AAC Bluetooth
  • Comfort ANC støjreduktion med fokus på lydkvalitet
  • Etui med 21 timers opladning
  • Op til 7 timers drift på én opladning med støjreduktion
  • Flot Shibo-finish
Flere opgraderinger på design og ydelse

Med ’SV-modellen’ har Final Audio opgraderet de populære ZE3000 trådløse øretelefoner, som nu byder på mere, bedre og større lyd. En af de største opgraderinger er uden tvivl skiftet til en anden dynamisk enhed, som er hele 10mm i diameter, sammenlignet med 6mm i den forrige version. De giver helt naturligt en noget mere fyld, komplet og engagerende lyd over hele frekvensområdet. Hvor mainstream-producenterne typisk går efter at levere en imponerende lyd, med tandskærende diskant og blæverbas, er Final Audio’s lydsignatur trimmet til den naturlige side. Det betyder ikke kedeligt, det betyder bare at de er meget tættere på at levere den lyd som blev skabt i studiet. Og det er jo lige præcis det Hi-Fi går ud på – at have respekt for værket og dem der fremfører det.

f-LINK akustisk dæmpningssystem

En af udfordringerne ved at lave en trådløs øretelefon er, at den skal have plads nok til både højttalerenhed, forstærkerkredsløb og antenner. Det minimerer altså muligheden for at skabe et optimalt akustisk kammer inde i huset. Herudover er Final Audio ZE3000 SV forseglet så du kan bruge den selvom det skulle begynde at regne, så en åben refleksport er heller ikke en mulighed. Løsningen har været at skabe et nyt akustisk dæmpningssystem, f-LINK, som optimerer trykket der opstår i huset. Kombineret med en anden Final Audio nyhed, f-Core for Wireless som er en nyudviklet enhed med reduceret forvrængning, kan du altså nyde godt af både den trådløse frihed, men også den gode lyd.

Støjreduktion uden kvalitetsreduktion

Støjreduktion kan være en ekstremt nyttig feature, men problemet er at de meget ofte påvirker lyden i negativ retning, specielt i den nedre prisklasse hvor der ikke bare kan plukkes komponenter fra øverste hylde, når der skal konstrueres en ny trådløse øretelefon. Aktiv støjreduktion kan også fremkalde lyttetræthed og fornemmelsen af overtryk i ørerne. Final Audio, som er et firma der hylder Hi-Fi-dyderne, har derfor valgt at gå lidt på kompromis her. De har nemlig skabt det de kalder ’Comfort ANC’ som minimerer de negative effekter ved aktiv støjreduktion. Resultatet er virkelig godt, og mens du måske kan finde mere effektiv støjreduktion i andre trådløse øretelefoner, så finder du nok ikke, i hvert fald i prisklassen og et stykke over, noget der prioriterer lydkvalitet i samme grad. Udover den regulære støjreduktion, har Final Audio også inkluderet en ’Wind Cut Mode’ som reducerer vindstøj, ved blot at holde fingeren på en af øretelefonerne i 2 sekunder.

Bluetooth er ikke bare Bluetooth

Det findes i mange varianter og kvaliteter, og her har Final Audio også opgraderet SV-versionen af ZE3000. Du får nu SBC som er den helt grundlæggende variant af Bluetooth, men også AAC – som er perfekt til iPhone-brugere – og som noget helt nyt er der også LDAC ombord, så du kan få lyd i meget høj kvalitet fra en kompatibel kilde. Final Audio ZE3000 SV understøtter multipunktforbindelse med op til 2 apparater som kan være forbundet på samme tid. Du kan eks. parre dem med din computer og din smartphone, og lytter til musik fra computeren mens du kan modtage et opkald fra din telefon. Bemærk dog at multipunktforbindelse kun er understøttet med SBC og AAC, da LDAC er meget datakrævende. Alle indstillinger kan foretages via den gratis Final Connect app, som fås til både iOS og Android.

 

Final Audio ZE3000 SV leveres inklusive Final Audio Type E Fully Wireless Exclusive ørepropper i fem forskellige størrelser. Det medfølgende opladningsetui kan levere op til tre fulde opladninger af øretelefonerne, som i sig selv kan spille i op til 7 timer med støjreduktion aktiveret. En fuld opladning af øretelefonerne og opladningsetuiet tager ca. 1,5 time.

Vægt (netto) 4 gram pr. stk.
Netværksfunktioner Bluetooth, Bluetooth AAC, Bluetooth LDAC
App styring iOS og Android
Type af enhed Dynamisk
Opladningstid Øretelefoner: 1,5 time / Etui: 1,5 time
I kassen Brugervejledning
Der medfølger desuden: Fem sæt ørepropper i forskellige størrelser
Vejledning tilgængelig på Engelsk