Musical Fidelity B1XCD
CD-afspiller i Hi-Fi-klassen
Musical Fidelity B1XCD er en fed CD-afspiller til en stærk pris, som kombinerer ægte Hi-Fi-lydkvalitet med avanceret, gennemprøvet teknologi og en solid konstruktion. Designmæssigt er B1XCD en klassisk Musical Fidelity, med et industrielt, stringent design som i øvrigt passer perfekt til den integrerede forstærker B1XI.
B1XCD er skabt til afspilning af CD-plader
B1XCD er en ’ren’ CD-afspiller. Med det menes, at den udelukkende afspiller musik CD’er, og i øvrigt er udstyret med et dedikeret CD-drev, en BlueTiger CD-88-mekanisme. Og det lyder måske indlysende at den har et dedikeret CD-drev, men mange CD-afspillere leveres i dag med multidrev som er lavet til at kunne afspille både Compact Discs, DVD’er, Blu-ray, mm. uden at den funktion egentlig er i apparatet. Disse medier bruger forskellige laserbølgelængder, så multidrevene kan altså ikke optimeres til det ene format fremfor det andet. Så et dedikeret CD-drev til afspilning af ’Red Book-standard’ Compact Discs er altså den bedste fremgangsmåde til at afspille det specifikke format. Drevet er udstyret med en avanceret fejlkorrektion og algoritmer, der hjælper med at håndtere læsefejl og sikre en stabil aflæsning af data fra musik CD’en. Drevet er monteret med vibrationsdæmpning, og er beskyttet af et solidt kabinet af metal, som reducerer vibrationer, jitter og uønsket støj.
Solid konstruktion med brugervenlig betjening
Musical Fidelity B1XCD er bygget med fokus på kvalitet fra ende til anden. Det solidt metalkabinet, frontpladen i ekstruderet aluminium og de præcisionsbearbejdede betjeningsknapper, giver CD-afspilleren et eksklusivt udtryk og en robust konstruktion. Det store, letlæselige LCD-display på fronten, viser alle relevante oplysninger under afspilning, herunder hvilket nummer der spilles, og hvor langt du er nået i nummeret. Men her er også understøttelse af CD-Text, som findes på rigtig mange Compact Discs. Er skiven udstyret med dette, får du vist både navnet på kunstneren, samt titel på nummeret der spilles. Betjeningen er brugervenlig og ligetil, og den medfølgende fjernbetjening gør det muligt at betjene afspilleren på afstand.
CD-afspilleren kan tilsluttes analogt eller digitalt
Denne CD-afspiller fra Musical Fidelity kan tilsluttes på forskellige måde, afhængigt af de muligheder din forstærker har, og hvad du foretrækker. B1XCD er udstyret med en DAC-kreds fra ESS Technology, mere præcist en ESS9018Q2M som sikrer en fornuftig konvertering fra digital data til analog lyd. Du kan altså roligt benytte den analoge udgang på afspilleren, og forvente en god lydkvalitet. B1XCD har dog også to digitale S/PDIF-udgange, hhv. en optisk TosLink og en koaksial elektrisk, som kan benyttes hvis du bare vil bruge afspilleren som en CD-transport, og lede det digitale signal over i en ekstern DAC eller forstærker med digitalindgang.
| Mål | B: 43 x H: 9 x D: 29,8 cm |
| Vægt (netto) | 5,8 kg |
| Vægt, emballeret | 7,6 kg |
| Udgang, optisk (TosLink) | 1 |
| Udgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
| Udgang, Stereo RCA | 1 |
| Signal-/Støjforhold | >112dB A-vægtet |
| THD | <0.003% 20Hz til 20 kHz |
| Mediekompatibilitet | Compact Disc |
| Audio chipsæt (DAC) | ESS9018Q2M |
| I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
| Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
| Strømforbrug v. standby | 0,5 watt |
| Strømforbrug | Maksimalt 12 watt |
| Produceret i | Kina |
