Dynaudio Special Forty
Special Forty markerer fire årtier for Dynaudio
Med Special Forty har Dynaudio trukket på den samlede 40 års erfaring og produktudvikling. I de ekstremt flotte kabinetter finder du en helt nyudviklet diskantenhed. Den er baseret på Esotar som også findes i de allerdyreste modeller fra Dynaudio. Denne udgave er dog trimmet til netop denne højttaler og komplementerer perfekt den ligeledes nyudviklede 17 cm MSP-bas-mellemtone. Diskanten går, takket være dens robuste konstruktion, helt ned i 1000Hz uden at påvirke det øvre register negativt. Det skaber en stor homogenitet de to enheder i mellem og er uden tvivl én af de første ting du vil lægge mærke til, når du lytter til Dynaudio Special Forty.
Bas-mellemtonen benytter et nyt hybrid magnetsystem som i stedet for udenfor, sidder inde i svingspolen. Det giver mulighed for bedre at omslutte svingspolens aluminiumsviklinger i den magnetiske flux – hermed opnås større effektivitet og kraft. Enheden er monteret i en såkaldt ’AirFlow Basket’ som takket være et aerodynamisk design, minimerer interne refleksioner og forbedrer forholdet for luftstrømme bag enheden. ’Motoren’ i den nye MSP-enhed er naturligvis baseret på den kraftige Neodymium magnettype.
Delefiltret er af førsteordenstypen, en teknologi Dynaudio har arbejdet med og forfinet gennem årtier.
Kort og godt, så er Dynaudio Special Forty en helt utrolig velspillende højttaler, som på mange måder henter kvaliteter fra den langt dyrere Confidence-serie. Den forbedrer på mange punkter også disse kvaliteter og resultatet er slående. Her får du en højttaler der spiller meget større end hvad man kan forvente af den, trods alt, begrænsede størrelse. Det er de typiske Dynaudio kvaliteter hvor autenticiteten er i højsædet og superlativer kommer til kort. I hvert fald når man har i tankerne hvad denne højttaler koster.
Det her er ikke bare en fremragende højttaler – det er et statement på hvor meget Dynaudio kan og er på mange måder det skanderborgensiske verdensfirmas ’Greatest Hits’ album. Her er muligheden for, at få high-end teknologi til mid-fi pris.
Anmeldelser:
- What Hi-Fi? - Læs
- Lyd & Billede - Læs
- Darko Audio - Læs
- The Ear - Læs
> Se alle produkter fra Dynaudio
Mål | 198 x 360 x 322 mm |
Vægt (netto) | 8.1 kg |
Konstruktion | 2-vejs |
Refleksport | Bagudvendt |
Bi-wiring | Nej |
Frekvensområde | 41 - 23.000 Hz ±3 dB |
Følsomhed | 86 dB |
Impedans | 6Ω |
Diskant | 28 mm Esotar Forty |
Bas | 17 cm MSP |
Frontstof inkluderet | Ja |
I kassen | Brugervejledning |
I øvrigt medfølger | Portpropper |