WiiM Amp Pro
Integreret forstærker med streaming
Med Pro-versionen af deres populære forstærker, løfter WiiM ydelsen et ekstra niveau, vel at mærke uden at prisen stikker helt af.
Højdepunkter ved WiiM Amp Pro
- PFFB-forstærker
- ESS ES9038Q2M DAC
- Wi-Fi 6E og Bluetooth 5.3
- Bred streamingfunktionalitet
- Digitale og analoge indgange
- Rumkorrektion
Hvad er forskellen på WiiM Amp og WiiM Amp Pro?
I korte træk er forskellene en bedre DAC, tilføjelsen af PFFB-teknologi i forstærkerdelen, opgraderet trådløs kommunikation og en optimering af den passive køling. Læs mere om de enkelte opgraderinger nedenfor.
WiiM Amp Pro er den helt oplagte løsning, hvis du ønsker at sammensætte et stereosystem med god lyd og bred funktionalitet. Det eneste du skal tilsætte, er et sæt højttalere. Den lille Amp Pro er en opgraderet udgave af den populære WiiM Amp forstærker, tilføjet en række mindre men betydelige løft på komponent- og designniveau.
Lille forstærker med stor lyd
Med en størrelse på kun 19 x 19 cm og en højde på godt 6 cm, er WiiM Amp Pro ikke en forstærker der påkræver sig meget opmærksomhed. Men den spiller glimrende og er fuld af spændende funktioner, som kan bidrage til store musikoplevelser. Her får du en alt-i-et musikforstærker som kombinerer et klasse-D forstærkerdesign med kvalitetskomponenter fra ESS og Texas Instruments, og en bred vifte af streamingfunktioner. Hele molevitten kan styres med en gratis app til din smartphone. WiiM Amp Pro leverer 2 x 60 watt i 8 Ohm, og der er dobbelt op til 2 x 120 watt ved 4 Ohm.
WiiM Amp Pro opgraderer på DAC-chippen
I denne Pro-version af WiiM’s lille musikbombe sidder samme forstærkerløsning som du finder i standardversionen af forstærkeren, nemlig en TPA3255 fra Texas Instruments. WiiM har dog tilføjet PFFB (Post-Filter Feedback)-teknologi, som bidrager til en forbedret ydelse og dermed bedre lydkvalitet. En opgradering af DAC-chipsættet har også været på sin plads, og her er valget igen faldet på en løsning fra ESS Technology, men denne gang det bedre ES9038Q2M-chipsæt. For at sikre den optimale ydelse fra forstærkeren, har WiiM også valgt at opgradere på den passive køling, så varmen fra forstærkerens komponenter afledes bedst muligt.
Mange muligheder for musiklytning
En af fordelene ved den lille WiiM Amp, og nu dens Pro-storebror, er den lette adgang til musiklytning. Det er trods alt hele grunden til at man køber en forstærker. Streaming er helt klart den primære lyttefunktion i denne forstærker, og feature-mæssigt er den ret godt udstyret. I forhold til online musiktjenester, understøtter WiiM Amp Pro både Spotify, Deezer, Qobuz og Tidal. Det er også muligt at streame fra lokale kilder, eks. en DLNA-server på dit netværk, eller fra en kompatibel smartenhed via Google Chromecast. Der er ved lancering ingen melding om Roon-certificering, men andre produkter fra producenten er løbende blevet opgraderet, så mon ikke det også sker for WiiM Amp Pro.
I tillæg til streamingfunktionerne er det også muligt at forbinde eksterne, fysiske kilder til forstærkeren. Et sæt analoge RCA-indgange kan eks. bruges til en pladespiller - husk dog en ekstern RIAA-forstærker – og en optisk digitalindgang er oplagt til brug med en CD-afspiller. Herudover er der også en HDMI-indgang med ARC, så du kan forbinde forstærkeren til din fladskærm, og få lyden ud gennem et sæt gode højttalere, i stedet for den flade slags i skærmen. Den sidste indgang er en USB-A og den giver mulighed for at tilslutte en USB-disk til WiiM forstærkeren. Her kan du så tilgå den samling af musik som ligger på disken, direkte i WiiM’s app, og endda spille musikken i flere zoner, hvis du eks. har en WiiM Mini i soveværelset og en WiiM Pro på kontoret. Det er en virkelig fed funktion, hvis man ikke i forvejen har en netværksbaseret lagerløsning til musik.
Betjen med app eller fjernbetjening
Betjeningen af WiiM Amp Pro klares via den gratis app, som også giver mulighed for at lave en række tilpasninger, bl.a. via en 10-bånds equalizer. Med appen installeret, får du i øvrigt også adgang til en rumkorrektion, der kan medvirke til en endnu bedre ydelse fra forstærkeren. Der medfølger desuden en fjernbetjening af den klassiske slags, med fysiske knapper.
Mål | 19 x 6,3 x 19 cm |
Vægt (netto) | 1,84 kg |
Indgang, optisk (TosLink) | 1 |
Indgang, USB | 1 |
Indgang, netværk (RJ45) | Ja |
Indgang, Stereo RCA | 1 |
Indgang, HDMI | 1 |
Udgang, LFE (Subwoofer) | 1 |
Udgang, Hovedtelefon | Nej |
Wi-Fi (Trådløs netværk) | Ja |
Kablet netværk | Ja |
Netværksfunktioner | Bluetooth, DLNA, Chromecast Audio |
Understøttede streamingtjenester | Deezer, Qobuz, Spotify Connect, Tidal Connect, TuneIn, iHeartRadio |
App styring | Ja, iOS & Android |
Audio dekodning | AAC, APE, Apple Lossless, FLAC, MP3 |
Audio chipsæt | ESS Sabre DAC ES9038Q2M |
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) | 60 watt |
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) | 120 watt |
A/B højttalerfunktion | Nej |
Antal forstærkerkanaler | 2 |
Forstærkerkonstruktion | Klasse D |
I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
Produceret i | Kina |