Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Parasound A23+

22.995,00 DKK

Kraftig, prisvenlig effektforstærker fra Parasound

Parasound A23+

Effektforstærker med masser af muskler men silkeblød klang

Leder du efter en strømstærk forstærker, der alligevel er adræt og spændstig i lyden, så er Parasound A23+ garanteret et lyt værd. Med 160 watt i 8 ohm og hele 240 watt i 4 ohm, er det en effektforstærker, der sagtens kan levere havre til selv større gulvhøjttalere uden at kny. Ønsker du endnu mere effekt, kan du brokoble to A23+ og få hele 500 watt. Uden brokobling leverer den dog rigelig med strøm til at drive højttalere, der dykker ned i 2 ohm, hvilket er garant for ro, overskud og ren dynamik i musikken.

 

Internt er A23+ opbygget med MOSFET transistorer i udgangstrinnet samt JFET i indgangstrinnet, som bidrager med den analoge og naturlige varme, som gør A23+ til en så attraktiv og musikalsk effektforstærker. Det betyder samtidig, at Parasound har udstyret indgang og udgang med hver sin strømforsyning for at opnå bedste separation af signalet og dermed bedste signal til støj-forhold. Bagpå sidder der naturligvis balancerede indgang samt højttalerterminaler af høj kvalitet, som er forberedt til gode kabler.
 

Mål 43,7 x 38,8 x 10,5 cm
Vægt (netto) 12,2 kg
Indgang, Stereo RCA 1
Indgang, Stereo XLR 1
12v. trigger indgang Ja
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) 160 watt (0.06% THD)
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) 240 watt (0.06% THD)
Antal forstærkerkanaler 2
Forstærkerkonstruktion Klasse A/B
Strømforbrug v. standby <1 watt
Strømforbrug Maksimalt 800 watt