Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Moonriver Audio 505 Phono

35.995,00 DKK

High-end RIAA-forstærker til MM og MC-type pickupper
Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Gratis fragt på alt!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Moonriver 505 Phono

En værdig RIAA-forforstærker til de bedste pladespillere på markedet

Moonriver 505 er en historie om et unikt produkt på dagens Hi-Fi-marked. Der er tale om noget, der minder om en kærlighedserklæring til musik generelt og vinyler specifikt gennem et produkt, der både er galt og genialt. Galt, fordi prisen på en 505 Phono overstiger de fleste Hi-Fi-nørders samlede budget for hele deres anlæg, og genialt fordi den er så gennemført fantastisk opbygget at dem, der har råd, kommer til at få en oplevelse i ægte særklasse.

En RIAA-forstærker med sjæl

Moonriver Audio 505 Phono er en RIAA, hvor sjælen er lagt direkte i konstruktionen, og hvor følelsen af nærvær i musikken har været både proces og endeligt mål. Resultatet er en phono-forforstærker, der har en større ladelyt-kapacitet end de fleste, store forstærkere med voldsomme 70.000 uF gennem hele seks separate strømforsyninger, hvilket gør den i stand til at levere et absurd højt gain på hele 72 dB til MC-pickupper. Men modsat det, man skulle tro, så er det langt fra en RIAA, der skal sælge sig selv på de bedste specifikationer. Jo klart, de bedste tal kan være et udslag af de bedste løsninger, men det er ikke altid, at en komponent, der leverer de bedste tal, også lyder bedst.

Skabt til musik

Vi kan nemlig ikke komme uden om, at komponenter der måler godt på én parameter, måske måler for dårligt på en række andre, sekundære områder. Moonriver Audio kan ikke påstås at have udviklet et nyt værktøj til målinger, men bruger til gengæld det eksisterende – øret – ret godt. Det handler om at kunne koble lytteindtryk sammen med viden om, hvad der skaber de givne lytteindtryk. For Moonriver Audio handler det om at lade den spille med en naturlig lethed, åbenhed og ubesværet musikalitet i mellemtoneområdet uden at smide detaljerne væk. Bassen skal være præcis, vægtigt og naturlig ligesom udklingningen af de fineste toner skal ske uden at drage opmærksomheden væk fra mellemtonen, hvor den virkelige magi sker.

Mulighed for tilslutning af hele fire pladespillere

Layoutet i Moonriver Audio 505 Phono er er baseret primært på en række diskrete komponenter, mens MM- og MC-kredsløbene bruger overflademonterede komponenter for at skabe en kort signalvej som muligt. Det bidrager til en helt - og vi mener det faktisk - unik lydkvalitet og musikoplevelse, der gennem mikrokontraster, dybden af nuancer og integritet af toner hiver helt nye oplevelser frem fra rillerne af pladen. Og til dig, der har pladespillere med flere arme eller blot mere end en pladespiller, så er Moonriver Audio 505 Phono også godt nyt. Du får hele fire forskellige indgange, som du individuelt kan konfigurere til MM eller MC med helt specifikke justeringer for hver, som 505 kan gemme.

Mål 43 x 13,5 x 39 cm
Vægt (netto) 12 kg
Indgang, Stereo RCA 4
Indgang, Stereo XLR 1
Udgang, Stereo RCA 2
Udgang, Stereo XLR 1
I kassen Strømkabel, Brugervejledning