Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Rega Planar 2

Pris fra 4.495,00 DKK

Virkelig velspillende pladespiller fra engelske Rega. Leveres inklusiv pickup.

Rega Planar 2

Pladespiller i god kvalitet, inklusive pickup

Planar 2 er ikke bare en opgraderet Planar 1 men en seriøs ny konstruktion. Tonearmen er en helt ny model RB 220, monteret med et nyudviklet leje der ud over at være bedre og mere holdbar end de tidligere også er nemmere at montere under produktionen. Det betyder at Rega kan medlevere en tonearm på Planar 2, som burde koste meget mere. Rega har sammen med en af verdens største producenter af lejer, et tysk firma, udviklet denne nye teknik og har - for første gang - valgt at patentere teknologien. Det lyder som om, at de virkelig har fat i noget hos den engelske Producent.


Regas pladespillere har traditionelt været nemme at komme i gang med. De har ikke særlig mange indstillinger man skal være opmærksom på at justere og med Planar 2 bliver det endnu nemmere. Rega har simpelthen valgt at lave en fast anti-skating bias på 1.75, som sikrer at pladespilleren yder sit absolut bedste, uden for meget fiflen. Bedre lydkvalitet og plader der holder længere!


Plinten på Rega Planar 2 er ligeledes en ny konstruktion. Den er produceret i et ultralet materiale som er utrolig modstandsdygtigt overfor vibrationer og ressonanser. Tallerkenen er som på den dyrere Rega Planar 3 også lavet af glas. Den eneste forskel her er, at den på Planar 2 er 10mm tyk (Planar 3 tallerken: 12mm) men stadig er utrolig præcis i sine omdrejninger.


Rega Planar 2 leveres som standard med en Rega Carbon pickup og er køreklar ud af kassen. Har din forstærker ikke en indbygget pladespillerforstærker, skal du dog tilkøbe en RIAA-forstærker.

 

Vi har et stort udvalg af pladespillere

Anmeldelser:

What Hi-Fi  - Læs

 

 

 

Mål D:36,5 - B:44,6 - H:12 cm (Højde m. låg åbent: 40,2 cm)
Vægt (netto) 5,5 kg
Udgang, Stereo RCA 1
Inklusiv pickup Ja
Tonearm Rega RB220
Tallerken Glas
Drift Rem
Omdrejninger 33.3, 45
Hastighedssstyring Manuel
Automatik Nej
Støvlåg inkluderet Ja
Indbygget RIAA-forstærker Nej
Udskifteligt signalkabel Nej
Pickuppens princip Moving Magnet
Aftageligt kabel Ja
I kassen Strømforsyning, Brugervejledning
I øvrigt medfølger Plademåtter