Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Rega Planar 6

Pris fra 11.995,00 DKK

Top-anmeldt og ekstremt velspillende pladespiller. Fås i flere forskellige udgaver med eller uden pickup.

Rega Planar 6

Pladespiller i High-end-klassen

Planar 6 fra Rega er det første skridt mod de allerfineste modeller i deres sortiment, men holder sig prismæssigt i den overkommelige klasse – i hvert fald når vi taler produkter på dette niveau. Ved første øjekast minder Rega Planar 6 måske om den mindre Planar 3, men skinnet bedrager. Her er tale om en meget mere avanceret pladespiller, som naturligvis også leverer analoge glæder på et helt andet niveau.

Højdepunkter ved Rega Planar 6
  • Plint i ultralet Tancast 8-materiale
  • RB330 tonearm
  • Ekstern Neo PSU strømforsyning
  • Tallerken i glas
  • Undertallerken i aluminium
Ultralet Tancast 8 plint

Den rektangulære plint, eller base, er fremstillet af noget helt andet materiale end vi finder i de billigere Rega pladespillere. Den er lavet i det samme materiale som de dyrere Planar 8 og Planar 10, nemlig det ultralette Tancast 8 som oprindeligt blev udviklet til rumfartsindustrien men i dag også bruges til bl.a. udvalgte pladespillere fra Rega. Materialet er omgivet af et HPL-laminat som er ekstremt stift og tyndt. Modsat andre pladespillerproducenter, er Regas filosofi, at jo lettere pladespilleren er, jo bedre vil ydelsen være. Plinten er yderligere afstivet med aluminium og forstærket hvor tonearmen er monteret. Tancast 8 er dyrt at arbejde med, så derfor er det reserveret til de allerbedste pladespillere fra Rega. Ovenpå plinten sidder en nyudviklet undertallerken i aluminium, som bærer den tykke glastallerken.

RB330 tonearm med stor præcision

Et af de meste afgørende elementer på en pladespiller, er tonearmen. Rega har i årtier været anerkendt for deres tonearme, som er gennemarbejdet på et niveau der nok bedst kan betegnes som værende en besættelse. RB330 som du finder på Planar 6 er naturligvis ingen undtagelse, og med de moderne værktøjer som er tilgængelige i dag, kombineret med mere end 40 års erfaring i udvikling af tonearme, bliver det ikke meget bedre – i hvert fald i denne prisklasse. Armen er helt fri for slør og armrøret er stift men let, og konstruktionen giver pickuppen de allerbedste forudsætninger for at aflæse pladens rille med uhørt høj præcision, smidighed og ynde.

Ekstern Neo PSU strømforsyning

De billigere pladespillere fra Rega bliver leveret med en standard strømforsyning af den type som sættes direkte i en stikkontakt. Det er en fin løsning på dét niveau, men til en pladespiller som Rega Planar 6, er en strømforsyning i høj kvalitet helt afgørende for ydelsen. Derfor leveres pladespilleren inklusive Rega Neo PSU strømforsyning, som brillerer ved en enorm præcision, takket været krystalbaseret signalgenerator. Kort sagt betyder det at pladespillerens omdrejningshastighed og stabilitet er så præcis som overhovedet muligt. Det er i øvrigt den samme som leveres med Rega Planar 8.

 

Rega Planar 6 kan leveres i flere forskellige konfigurationer, så du kan købe den uden pickup eller med et udvalg af passende pickupper fra Rega. Der kan ligeledes vælges mellem Polarisgrå finish eller mat hvid som blev introduceret i 2023.

Anmeldelser af Rega Planar 6

The Ear (Best Buy Award)

AV Forums (Editor's Choice)

What Hi-Fi?

 

 

Mål 44,8 x 36,5 x 12 cm
Vægt (netto) 5,2 kg
Udgang, Stereo RCA 1
Inklusiv pickup Nej, Ja
Tonearm Rega RB330
Tallerken Glas
Drift Rem
Omdrejninger 33.3, 45
Hastighedssstyring Manuel
Automatik Nej
Støvlåg inkluderet Ja
Indbygget RIAA-forstærker Nej
Udskifteligt signalkabel Nej
Længde på kabel 1 meter
Aftageligt kabel Nej
I kassen Strømforsyning, Brugervejledning
I øvrigt medfølger Rega NEO PSU, filtmåtte