Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

KEF KC62

12.975,00 DKK

KEF KC62, aktiv subwoofer med dobbelte 6.5" enheder og 1000 watt klasse-D forstærker

KEF KC62

Aktiv subwoofer

Her får du den perfekte makker til dine aktive KEF LS50 Wireless eller LSX højttalere, i både lyd og design. Med KEF KC62 kan du få den kælderdybe lydoplevelse som højttalerne i sig selv ikke kan levere.

Højdepunkter ved KEF KC62
  • Dobbelt 6.5” Uni-Core enheder
  • Kompakt, lukket kabinet Smart
  • Distortion Control-teknologi
  • 2 x 500 watt klasse-D forstærkning
  • Alsidige indstillingsmuligheder for integration med højttalere
  • Mulighed for trådløs drift

 

Med KC62 har KEF skabt en uhyggeligt fed subwoofer som, sammenlignet med tidligere produkter, bringer både lyd, ydelse og design op på næste niveau. Hvor mange andre producenter udelukkende fokuserer på ydelse, har KEF i deres sortiment været ekstremt dygtige til at skabe produkter der passer ind i det moderne hjem – ikke bare som en del af et lydsystem men som noget æstetisk tilfredsstillende der kan indgå som et stykke moderne design. KEF KC62 er ingen undtagelse og det afrundede alu-kabinet i sort eller hvid satin finish er en fornøjelse at se på.

Innovativ Uni-Core teknologi i KEF KC62

Med KC62 har KEF dog haft andet end design i tankerne. Deres ingeniører har været på overarbejde og skabt den innovative Uni-Core teknologi, som kombinerer fysisk kompakt størrelse med en nærmest overnaturlig ydelse. To 6.5” enheder er monteret direkte overfor hinanden med overlappende svingspoler. Spolerne er af forskellig diameter og enhederne kan udnytte pladsen i midten af subwooferen meget mere effektivt. Den plads som spares ved brug af Uni-Core konstruktionen, giver enhederne længere vandring sammenlignet med et traditionelt design og resultatet er dybere og kraftigere bas.

Inspireret af japansk papirkunst

Enhederne i KEF KC62 er igen en nyudviklet teknologi, nemlig P-Flex eller Origami Surround. Dette nyudviklede kantophæng er inspireret af japansk origami og har bedre forudsætninger for at håndtere belastningen fra trykket i kabinettet, uden at begrænse følsomheden som i traditionelle konstruktioner. Ophænget er foldet, inspireret af den japanske papirkunst, og er lige så stærkt som langt kraftigere ophæng, men uden den ekstra vægt som vil hæmme membranens bevægelser og præcision.

 

Selvom KEF KC62 er oplagt til brug med KEF LS50 Wireless og LSX, så er det naturligvis en subwoofer som kan bruges i sammenhæng med en lang række systemer. Med fem forudindstillinger for rumplacering, er du sikret en optimal ydelse fra KC62, uanset hvor du vælger at placere den. Subwooferen er kompatibel med KEF’s trådløse KW1 system så du kan nøjes med et strømkabel og undgå lange kabeltræk over stuegulvet.

 

> Subwoofere - Se udvalget

 

 

Mål 24,6 x 25,6 x 24,8 cm
Vægt (netto) 14 kg
Refleksport Nej
Faseregulering Ja
Frekvensgang 11 - 200Hz (+/- 3dB)
Bas Dobbelt 6.5" Uni-Core
Frontstof inkluderet Nej
Indgang, Stereo RCA 1
Udgang, Stereo RCA 1
12v. trigger indgang Nej
12v. trigger udgang Nej
Effekt 1000 watt
Antal forstærkerkanaler 1
Forstærkerkonstruktion Klasse D
I kassen Strømkabel, Brugervejledning
Strømforbrug v. standby Ikke oplyst
Strømforbrug Ikke oplyst