Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Klipsch RP-1600SW

12.990,00 DKK

50kg tordenkasse på 0.252 kubikmeter med 16" enhed og 1600 watt peak effekt under hjelmen
Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Gratis fragt på alt!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Klipsch RP-1600SW

Subwoofer med 16” enhed med lang vandring

Har du nogensinde ønsket dig en ny nabo? – Så er det her løsningen. Køb to Klipsch RP-1600SW, find Top Gun frem, drej volumen helt til højre, og se flyttebilerne myldre frem. Det her er en veritabel tordenkasse. Vi har ikke undersøgt, men der er simpelthen mulighed for, at Tor har taget bo i den. Med en 16” enhed med lang vandring, drevet af en 800 watt (1.600 watt peak) forstærker, bliver der i den grad flyttet nok luft til, at Mikael Jarnvig febrilsk rapporterer om det i vejrudsigten kl. 18.00.

 

Det her er heller ikke den mindste subwoofer du kan finde. Med målene 60 x 60 x 70 cm og 50 kg på badevægten, bliver den svær at skjule, hvis du deler hjem med en der måske ikke er til store højttalere. Også selvom du sætter frontstof på. I øvrigt fås den kun i en farve: Mandesort! Nu er du advaret – og hvis du ikke er mand nok til at håndtere den, så tag i stedet et kig på den lidt mindre Klipsch RP-1400SW – vi dømmer ikke.

 

Med RP Subwoofer-serien har Klipsch skabt deres bedste subwoofere til dato. Reference Premiere-seriens subwoofere opnår imponerende rækkevidde i det nedre frekvensområde, med præcis og lynhurtig gengivelse. De nyudviklede Cerametallic-enheder leverer glimrende respons med minimal forvrængning. Den indbyggede forstærker bibeholder signalintegriteten og leverer maksimalt på ydelsen. Aerofoil-refleksporten reducerer portstøj, og den frontvendte enhed giver mulighed for fleksibel placering, i hjemmebiografen eller stuen.

 

Klipsch Reference Premiere subwoofer-serien kan trimmes til at matche Klipsch – og andre – højttalere, med justeringsmuligheder for skæringsfrekvens og variabel fase. Det gør det muligt at integrere subwooferen bedst muligt i dit rum, så du får det bedst mulige resultat. Klipsch Reference Premiere-subwoofere fås i flot sort finish, og leveres med frontstof. Kabinetterne er designet med afrundede hjørner. Det er muligt at gøre subwooferen trådløs ved tilkøb af Klipsch WA-2 CE kittet

 

> Se hele vores sortiment af subwoofer

 

 

Mål 59,7 x 59,4 x 69,5 cm
Vægt (netto) 50 kg
Refleksport Frontvendt
Faseregulering Ja
Frekvensgang 14.5Hz - 175Hz +/- 3dB
Bas 16" Ultra Long-throw Cerametallic
Spikes inkluderet Ja
Frontstof inkluderet Ja
Indgang, Stereo RCA 1
Indgang, LFE RCA Ja
Effekt 800 watt RMS / 1.600 watt peak
Forstærkerkonstruktion Klasse D
I kassen Strømkabel, Brugervejledning
Strømforbrug v. standby 0,5 watt
Strømforbrug Ikke oplyst