Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Monitor Audio W2M

5.395,00 DKK

Indbygningshøjttaler til væg, fra Monitor Audios Creator-serie
Lagerstatus: Dag til dag-levering
stk.
  • Gratis fragt på alt!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Monitor Audio W2M

Indbygningshøjttaler til væg

Mellemstørrelse indbygningshøjttaler til væg, skabt til at levere god lyd i en enkel, prisvenlig løsning. Her er tale om en tre-vejs konstruktion monteret med 2 RST II basenheder, en RST II mellemtone og en C-CAM diskant, som vi også kender det fra Monitor Audios traditionelle højttalere. Centermodulet med mellemtone og diskant, kan roteres ved installation, så højttaleren kan bruges både lodret og vandret. Sammenlignet med den mindre W1M, får du en væsentlig højere ydelse og bedre lyd, takket være opgraderingen til RST II-enhederne. Kabinettet er udstyret med Tri-Grip II-monteringsben og det patenterede Quik-Link, som letter opgaven med installation.

Monitor Audio Custom Install Creator Series

Overvejer du at investere i usynlig lyd, så må du ikke snyde dig selv for at tage et kig på Monitor Audio’s Creator-serie, som omfatter tre kvalitetsniveauer af indbygningshøjttalere til loft og væg. Monitor Audio har siden 1972 udviklet, designet og produceret højttalere, fra budgetvenlige Hi-Fi-modeller til statement-modellen Hyphn til mere end 600.000,- som blev lanceret i forbindelse med firmaets 50-års jubilæum. De engelske højttalerspecialister har i den grad styr på, hvordan man skaber en velspillende højttaler – uanset om den står på gulvet eller om den er bygget ind i loft eller væg.

Indbygningshøjttalere til væggen med Monitor Audio Creator Series

Med indbygningshøjttaler til væg, kan du skabe en helt diskret løsning på god lyd i stuen, hvor højttalerne er så godt som skjulte. Typisk benyttes indbygningshøjttalere i væggen sammen med et TV, hvor man ønsker en kraftig forbedret lydoplevelse i stereo eller som del af et surround-system med to fronthøjttalere og en centerhøjttaler. Monitor Audio’s Creator-serie af indbygningshøjttalere består af tre kvalitetsniveauer, som hver især leverer klasseledende lyd i deres respektive prisklasser.

Navngivningen af væghøjttalerne i Creator-serien

Navngivningen af højttalerne kan ved første øjekast virke lidt forvirrende, men der er mening med galskaben. Her er et eksempel på en niveau 1-serie Creator Series-højttaler:

W1M W= Wall, 1 = Niveau 1, M = Medium.

I niveau 2-højttalerne, findes der desuden varianter af de respektive modeller. Varianterne har nogle produktkoder tilknyttet, som er angivet efter modelnavnet. Her følger et eksempel:

Modelnavn (eks. W2M) + typekode. Det kan eks. være Monitor Audio W2M-CP. CP er forkortelsen af Controlled Performance, og indikerer at højttaleren er monteret i et lukket kabinet, som kan være en fordel i visse konstruktioner, hvor det ikke er muligt at kontrollere lyden bag højttaleren.

Typekoder:

CP = Controlled Performance. Højttaleren er udstyret med lukket kabinet.

 

Yderligere information omkring installation af højttaleren:

- Du kan finde bruger- og installationsvejledning, samt CAD-tegning, udskæringsskabelon mv. på Monitor Audios hjemmeside

- Se videoen nedenfor, for ydeligere information om Tri-Grip II-montage, Quik-Link, mm.

 

 

Mål 231 x 560 x 90mm
Vægt (netto) 3,9 kg
Konstruktion Tre-vejs
Frekvensgang 40 Hz – 35 kHz​
Følsomhed 87dB
Impedans
Diskant 1" C-CAM
Mellemtone 3" RST II
Bas 2 x 5" RST II
Frontstof inkluderet Ja
Monteringsdybde 85mm
Mål på udskæring 527 x 198mm
Backbox Nej
Udendørs / vådrumsbrug Nej
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger Skabelon til udskæring, Quik-Link-terminal, frontgitter (kan males)