T+A HA 200

49.000,00 DKK

High-end, klasse-A hovedtelefonforstærker

T+A HA 200

Kompromisløs high-end hovedtelefonforstærker fra tyske T+A

Der er ingen tvivl om, at når T+A vælger at skabe et nyt stykke elektronik, så lader de sig på ingen måde begrænse. De sætter en standard for hvor godt det skal være og så giver de den ellers gas, både i forhold til valg af komponenter og features, men bestemt også byggekvalitet og lækkerhedsfaktor.

 

T+A HA 200 er et perfekt eksempel på denne tilgang til produktdesign. Det er den første dedikerede hovedtelefonforstærker fra den tyske high-end specialist, og du godeste! – sikken en entré!

 

HA 200 ligger tæt på HV-serien og lader sig derfor både inspirere af, og låner fra, de langt større, separate HV-stereomodeller. Analogdelen er således baseret på unik HV-teknologi og udgangstrinnene arbejder i ren klasse-A med en høj, konstant spænding. T+A HA 200 er således i stand til at drive en hvilken som helst hovedtelefon, med masser af overskud. Det er i øvrigt muligt at vælge mellem tre forskellige impedansindstilinger for tilpasning til netop din hovedtelefon.

Digitalbehandling på højeste niveau

Den helt igennem analoge forstærker, er naturligvis udstyret med et bredt udvalg af indgange, også af den digitale slags. D/A-konverteringen varetages af T+A’s egenudviklede 1-Bit DAC som understøtter et bredt udvalg af formater, inklusiv DSD helt op til vanvittige DSD1024 og 32-bit/768kHz PCM. Som de resterende digitale high-end apparater fra T+A, er DSD og PCM-behandlingen holdt adskilt, og hver især behandles på den absolut mest optimale måde.

 

På indgangssiden er der ikke et øje tørt. Her er alt hvad du kunne ønske dig i analoge, såvel som digitale tilslutningsmuligheder. Syv digitale muligheder fordelt på hhv. to styk TosLink, to styk koaksial S/PDIF, en enkelt AES/EBU og en koaksial BNC er der også blevet plads til. Ja, selv HDMI har T+A fået plads til. Der er to af slagsen, samt en HDMI-udgang med ARC-funktion, så den kan forbindes til et TV og få lyden retur herfra. Det er perfekt hvis man bruger hovedtelefon til TV eller film og HA 200 kan være bindeled for alle dine kilder. Analoge kilder kan naturligvis også tilsluttes og der kan vælges mellem et sæt single-ended RCA og et sæt balanceret XLR. Du kan sende lyd trådløst via Bluetooth til HA 200 og her er understøttelse for aptX HD, SBC og AAC.

Upsampling og Crossfeed

For digitale PCM-kilder er det muligt at vælge mellem fire forskellige digitale filtre, hhv. to stk FIR-filtre og to bezierfiltre som håndterer upsampling. Hvis man upsampler i kilden, eksempelvis i en computer, kan disse deaktiveres eller tilpasses i menuen på HA 200. En crossfeed-funktion kan i øvrigt også aktiveres. Det giver en lidt mere ’ud-af-hovedet-oplevelse’ når man lytter med hovedtelefoner – tættere på den lyd man oplever når man sidder foran et sæt højttalere. Det kan være brugbart, specielt på ældre indspilninger hvor lyden kan være mixet kraftigt til højre og venstre.

 

T+A HA 200 har med sin vægt på godt 7 kg og en størrelse der minder om en regulær forstærker, en betydelig fysisk tilstedeværelse. Med ikke mindre end 2300 komponenter ombord, er HA 200 proppet til randen med elektronik fra den øverste hylde på fabrikken i Herford. På udgangssiden er der tre forskellige tilslutningmuligheder til hovedtelefoner. Du finder den klassiske 6.3mm jack samt en 4.4mm Pentaconn og en fire-pin XLR. Så der er rigeligt med muligheder, uanset hvilken hovedtelefon du vil tilslutte.

Uhyggeligt gennemført design

Kabinettet som er fræset i aluminium med ekstruderede køleribber, er blandt de absolut flotteste vi har set. Det enkle, industrielle men polerede design tiltrækker sig i den grad opmærksomhed. Ikke mindst takket været de to oplyste måleinstrumenter på fronten. De kan indstilles til tre forskellige funktioner som kan oplyse om hhv. ind- og udgangsniveau, signalkvalitet eller forstærkerens og klasse-A trinnets temperaturer. De kan også slukkes helt, men det kan vi ikke forestille os at man kan få lyst til. Alle andre informationer, som eks. Indgående bitrate, format mv. kan aflæses af det store, let læselige display. Dette kan dæmpes i ni trin eller slukkes.

 

T+A HA 200 leveres inklusive fjernbetjening som kan oplades via charge-udgangen på bagsiden af forstærkeren.

Mål 10 × 32 × 34 cm
Vægt (netto) 6,5 kg
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 2
Indgang, koaksial (S/Pdif) 2
Indgang, USB 1
Indgang, BNC 1
Indgang, AES/EBU 1
Indgang, Stereo RCA 1
Indgang, Stereo XLR 1
Indgang, HDMI 2
Udgang, Hovedtelefon Ja, 1/4" jack, Ja, 4,4 mm Pentaconn, Ja, 4-pin XLR
Netværksfunktioner Bluetooth AAC, Bluetooth aptX HD
Audio dekodning DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz, DSD512 / 22.5 MHz
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384, 768
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit, 32 bit
Audio Return Channel Ja
Audio chipsæt T+A True 1-Bit
Upsampling Ja
Tonekontrol Ja
Pure Direct Ja
Forstærkerkonstruktion Klasse A
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
I øvrigt medfølger USB-kabel til opladning af fjernbetjening, USB-kabel til DAC, RCA-kabel
Strømforbrug v. standby < 0,5 Watt
Strømforbrug Maksimalt 100 watt