QED Performance J2J
Signalkabel med mini-jack-stik
Der medfølger ofte et standard signakabel når man køber en CD-afspiller, forstærker, eller lign. som måske kan være ganske fint som et ’kom-i-gang kabel’, men ikke helt står distancen når det kommer til kvaliteten. Her kommer QED Performance J2J ind i billedet. Her får du nemlig et signalkabel der kvalitetsmæssigt er lakridskablerne overlegent, og skabt med fokus på gode materialer, solide stik og en god forbindelse. Og der ikke nogen steder hvor ordsproget ’en kæde er ikke stærkere end sit svageste led’ er mere relevant end i Hi-Fi-sammenhænge.
Et signalkabel skabt til analoge forbindelser
QED Performance J2J er skabt til analoge forbindelser, hvor kilde og modtager er monteret med en 3,5 mm mini-jack-forbindelse. Det kan eks. være at du vil forbinde en bærbar musikafspiller til en forstærker. Kablet er baseret på 99.999% iltfrie ledere i kobber, som er trukket i en fleksibel TPE-kappe som både er funktionel og nem at arbejde med, altså trække bag et møbel eller lignende. Kablet er udstyret med en fletskærm af fortinnet kobber, som modvirker udefrakommende forstyrrelser som RF-støj, mm. QED Performance J2J er monteret med guldbelagte QED mini-jack-stik for optimal forbindelse.
QED Performance - Den opgraderede serie af kabler
Den nye Performance-serie fra QED er blevet fornyet på mange punkter, for at levere en komplet serie af forbindelseskabler til Hi-Fi-udstyr i endnu højere kvalitet, men stadig til en yderst rimelig pris. Serien omfatter analoge-, digitale- og højttalerkabler - inklusive et sæt bi-wire links - samt hhv. banan- og spadestik som sælges i par, så du selv kan færdiggøre et sæt højttalerkabler, efter behov. Den nye Performance-serie er bl.a. opgraderet med fleksibel TPE-kappe som gør kablerne nemmere at installere, da de er mindre stive i konstruktionen. Dog benytter højttalerkablet i serien en LDPE-kappe, som har en lavere dielektricitetskonstant og en lavere kapacitans per meter. Og apropos højttalerkablet, så er det nu opgraderet med X-Tube Plus som arrangerer kobberet i kablet omkring et hult rør, for at sikre maksimal signalintegritet fra forstærker til højttaler.
Kabler til - næsten - alle behov
Uanset om du vil forbinde højttalere, pladespiller, streamer, CD-afspiller, forstærker, DAC, fjernsyn, soundbar, spillekonsol, subwoofer eller surround-receiver, så er der et kabel i QED Performance-serien, som kan levere et stabilt resultat i god kvalitet. Med mere end 50 års erfaring i kabeldesign, har engelske QED skabt sig et navn blandt de allerbedste forbindelser i den nedre prisklasse. Med det nye design, de opgraderede teknologier, og det brede udvalg, er Performance-serien det oplagte valg, fra kilder til forstærker, og fra forstærker til højttalere - næsten uanset typen af forbindelse.
| Type af forbindelse | Analog lyd |
| Terminering | 3.5mm til 3.5mm |
| Lederens materiale | 99.999% iltfrit kobber |
| Isolering | PE |
| Skærm | Fortinnet fletskærm i kobber |
| Kablets diameter | 6 mm |
| Produceret i | Kina |
