Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
Nyt

QED Performance Subwoofer

Pris fra 595,00 DKK

Kabel til subwoofer, monteret med RCA-stik. Fås i flere længder.

QED Performance Subwoofer

Skærmet kabel til subwoofer med RCA-stik

En subwoofer er ikke bare noget der fylder bas på dine musik- eller filmoplevelser. Det er en dedikeret formidler af det lave frekvensområde, som ikke bare skal gengives som en dunkende effekt. Kvaliteten af basområdet er lige så vigtig som resten af frekvensområdet - her er præcision, skala og tekstur helt afgørende for at få den ægte oplevelse. Udfordringen er at få signalet fra forstærkeren eller surround-receiveren til subwooferen, uden at opgive autenticiteten i signalet, eller værre endnu, samle støj op på vejen. Derfor er det en god idé at investere i et subwooferkabel som er skabt til opgaven, og magter at løse den.

Kraftig, fleksibel konstruktion med effektiv skærmning

QED Performance Subwoofer er konstrueret omkring to elektrisk isolerede, massive ledere af 99.999% iltrfrit kobber, i forskellig diameter. Kablet er udstyret med dobbelt elektrostatisk skærm med QED Ferrite Insulation Technology, som beskytter signalet mod udefrakommende RF- og digitalstøj, før det når din subwoofer. Lederne er beskyttet i en PE-skum og kablets ydre er svøbt i en fleksibel kappe af TPE, som sikrer nem installation ved kabeltræk rundt i hjørner, langs lister, mv. For optimal forbindelse mellem apparat og forstærker, er kablet udstyret med guldbelagte RCA-stik.

QED Performance - Den opgraderede serie af kabler

Den nye Performance-serie fra QED er blevet fornyet på mange punkter, for at levere en komplet serie af forbindelseskabler til Hi-Fi-udstyr i endnu højere kvalitet, men stadig til en yderst rimelig pris. Serien omfatter analoge-, digitale- og højttalerkabler - inklusive et sæt bi-wire links - samt hhv. banan- og spadestik som sælges i par, så du selv kan færdiggøre et sæt højttalerkabler, efter behov. Den nye Performance-serie er bl.a. opgraderet med fleksibel TPE-kappe som gør kablerne nemmere at installere, da de er mindre stive i konstruktionen. Dog benytter højttalerkablet i serien en LDPE-kappe, som har en lavere dielektricitetskonstant og en lavere kapacitans per meter. Og apropos højttalerkablet, så er det nu opgraderet med X-Tube Plus som arrangerer kobberet i kablet omkring et hult rør, for at sikre maksimal signalintegritet fra forstærker til højttaler.

Kabler til - næsten - alle behov

Uanset om du vil forbinde højttalere, pladespiller, streamer, CD-afspiller, forstærker, DAC, fjernsyn, soundbar, spillekonsol, subwoofer eller surround-receiver, så er der et kabel i QED Performance-serien, som kan levere et stabilt resultat i god kvalitet. Med mere end 50 års erfaring i kabeldesign, har engelske QED skabt sig et navn blandt de allerbedste forbindelser i den nedre prisklasse. Med det nye design, de opgraderede teknologier, og det brede udvalg, er Performance-serien det oplagte valg, fra kilder til forstærker, og fra forstærker til højttalere - næsten uanset typen af forbindelse.

Terminering Single-ended RCA
Lederens materiale 99.999% iltfrit kobber
Isolering PE
Skærm Dobbelt elektrostatisk
AWG 24
Kablets diameter 6 mm