Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
Nyt

QED Performance Digital Audio

Pris fra 419,00 DKK

Koaksialt S/PDIF-kabel til overførsel af digitale signaler, eks. mellem streamer og DAC

QED Performance Digital Audio

Koaksialt elektrisk digitalkabel

S/PDIF-standarden omfatter to typer af kabel til overførsel af digitale lydsignaler. Den ene er optisk - også kaldet TosLink - og den anden er elektrisk S/PDIF, som er den type kabel du kigger på her. Som udgangspunkt anbefaler vi altid at man benytter elektrisk S/PDIF hvis muligheden er der, da det pr. vores erfaring giver det bedste resultat. De fleste digitale afspillere, CD-afspillere, netværksafspiller, mv. er udstyret med en digitaludgang, og det er eks. her du kan bruge QED Performance Digital Audio, når du skal forbinde sådan et apparat til en DAC eller forstærker med digitalindgang.

Skabt til S/PDIF-forbindelse med 75 Ohm standard

Et digitalkabel har én opgave - at overføre data præcist fra kilde til DAC. Udfordringen ligger i at gøre det og på samme tid bibeholde den korrekte impedans, minimere signaltab og beskytte de skrøbelige signaler fra udefrakommende forstyrrelser. En af måderne man kan komme et godt stykke af vejen, er ved at overholde de 75 Ohms impedans som S/PDIF-standarden foreskriver. Det er ikke alle producenter der gør det, men det er afgørende for at undgå jitter, tidsforskydelser og anden ballade der kan påvirke signalet. Performance Digital Audio er en ægte 75 Ohm konstruktion, som er baseret på en massiv leder af 99.999% iltfrit kobber, som er svøbt i en PE-skum med lavt signaltab. Kablet er dobbelt skærmet med hhv. aluminum og mylar, og dernæst omsluttet af en fortinnet fletskærm i kobber, som sikrer at udefrakommende forstyrrelser, det være sig RF- eller digital støj, ikke forplanter sig i kablet og forpurrer signalet.

 

QED Performance Audio leveres med guldbelagte RCA-stik og er udført med en fleksibel kappe af TPE, som gør det let at arbejde med, hvis det skal trækkes bag et møbel, eller lign.

QED Performance - Den opgraderede serie af kabler

Den nye Performance-serie fra QED er blevet fornyet på mange punkter, for at levere en komplet serie af forbindelseskabler til Hi-Fi-udstyr i endnu højere kvalitet, men stadig til en yderst rimelig pris. Serien omfatter analoge-, digitale- og højttalerkabler - inklusive et sæt bi-wire links - samt hhv. banan- og spadestik som sælges i par, så du selv kan færdiggøre et sæt højttalerkabler, efter behov. Den nye Performance-serie er bl.a. opgraderet med fleksibel TPE-kappe som gør kablerne nemmere at installere, da de er mindre stive i konstruktionen. Dog benytter højttalerkablet i serien en LDPE-kappe, som har en lavere dielektricitetskonstant og en lavere kapacitans per meter. Og apropos højttalerkablet, så er det nu opgraderet med X-Tube Plus som arrangerer kobberet i kablet omkring et hult rør, for at sikre maksimal signalintegritet fra forstærker til højttaler.

Kabler til - næsten - alle behov

Uanset om du vil forbinde højttalere, pladespiller, streamer, CD-afspiller, forstærker, DAC, fjernsyn, soundbar, spillekonsol, subwoofer eller surround-receiver, så er der et kabel i QED Performance-serien, som kan levere et stabilt resultat i god kvalitet. Med mere end 50 års erfaring i kabeldesign, har engelske QED skabt sig et navn blandt de allerbedste forbindelser i den nedre prisklasse. Med det nye design, de opgraderede teknologier, og det brede udvalg, er Performance-serien det oplagte valg, fra kilder til forstærker, og fra forstærker til højttalere - næsten uanset typen af forbindelse.

Type af forbindelse Digital lyd
Terminering Single-ended RCA
Lederens materiale 99.999% iltfri kobber
Isolering PE
Skærm Aluminium, mylar, fortinnet fletskærm af kobber
Kablets diameter 6 mm
Produceret i Kina