Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Nordost Heimdall 2 USB

Pris fra 4.995,00 DKK

USB-A til USB-B kabel til hi-fi installationer

Nordost Heimdall 2 USB

Norse 2-serie USB-kabel i meget høj kvalitet

Heimdall 2 benytter samme kernedesign og bevarer konsistensen fra den billigere Leif-serie. Denne kontinuitet sikrer en ensartet lydsignatur mellem kablerne og gør det muligt at opgradere kablerne i dit system løbende og på samme tid bevare en kontinuitet i ydelse og lyd. 

 

Udover det allerede imponerende kernedesign, benytter Heimdall 2 kablerne innovative teknologier og teknikker som først sås i de roste og eftertragtede Valhalla og Odin-serier. Fremskridt som eksempelvis Dual Mono-Filament teknologi og mekanisk tunede længder, såvel som specialdesignede, proprietære MoonGlo stik ses gennem hele Heimdall 2-serien.


Tag det første skridt ind i Norse 2-serien og opdag betydelige forskelle i dit system. Selv ved at skifte et enkelt kabel til eksempelvis Heimdall 2, vil du opleve tydelige forbedringer - Udbyg med hele serien i dit system og oplev hvor meget du gennem tiden er gået glip af! Heimdall 2-serien er den bredeste i Norse 2-familien og inkluderer alt fra strømkabler, højttaler- og signalkabler til digital, USB, HDMI og tonearmskabler. Hver model i Heimdall 2-serien leverer gennemsigtighed, definition og detalje som ellers er uhørt i denne prisklasse.


Heimdall 2 USB kablet fra Nordost hæver niveauet fra Leif-seriens Blue Heaven på flere punkter. Heimdall 2 USB 2.0 er high-end digitalkablet der lever nuller og ettaller med en uhørt effektivitet og omhu og sikrer at kablets impedans holdes konstant gennem hele overførslen.


Takket være den erfaring Nordost fik ved udviklingen af de succesfulde Blue Heaven HDMI og USB 2.0 kabler, kan de nu videreudvikle og raffinere på den teknologi de allerede har skabt. Heimdall 2 USB 2.0 kablet er konstrueret med fire styk snoede ledere med et tværsnit på 0,5106 mm. Materialet er, som Nordost sværger til, 99,99999% iltfrit kobber belagt med 60 mikrometer sølv og er snoet i en dobbelt spiral for at sikre konstant impedans, reducering af støj og minimering af krydsforurening af signalerne fra de respektive ledere.


For at minimere dielektrikken er lederne ophængt i Nordost's proprietære FEP Dual Mono-Filament, i en nyligt opdateret udgave der øger fleksibiliteten og den mekaniske dæmpning. Med tilføjelsen af en dobbeltlags sølvbelægning og fletskærm af sølv, overgår Heimdall 2 USB hastigheden for USB 2.0 specifikationerne.

Terminering USB-A til USB-B