Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Procella P610

27.995,00 DKK

Trevejs højttalersystem med P6 højttaler og P10Si subwoofer
Lagerstatus: Leverandørlager, normalt 2-5 dage
stk.
  • Gratis fragt på alt!
  • Dag-til-dag levering på lagervarer
  • 14 dages returret

Procella P610

Combo-løsning med P6 højttaler og P10Si subwoofer

Procella P610 er en komplet, full-range højttalerløsning som kombinerer de populære P6 og P10Si i én pakke. P610 er oplagt til mellemstore rum, hvor trevejs løsningen vil levere fantastisk lyd fra filmspor. 

 

Procella Audio har på kort tid skabt sig et navn som den førende leverandør af højttalere til high-end hjemmebio. Firmaets historie startede da grundlæggeren Anders Uggelberg, der på daværende tidspunkt var teknisk direktør hos DTS, skulle indrette demo-biografen i DTS' nye hovedkontor i London. Anders Uggelberg kunne ikke finde nogle højttalere der opfyldte de krav han satte for opgaven, og valgte derfor at designe dét der skulle blive til det første Procella Audio højttalersystem. Højttalerne blev udviklet ud fra Uggelberg's erfaringer fra opbygningen af mere end 100 THX-godkendte biografer og studier rundt omkring i verden. I 2006 forlod Anders Uggelberg DTS sammen med kollegaen Gerben Van Duyl, og startede Procella Audio.

Professionel kvalitet i hjemmebiografen

Filosofien hos Procella er at levere én kvalitet – den bedste – i forskellige varianter afhængigt af hvor stort et rum du har. Hos Procella vælger du altså ikke kvalitet afhængigt af hvor mange penge du har, du vælger størrelsen af højttalerne afhængigt af hvor stort rummet er, og hvor højt du vil kunne spille. Dermed er du sikret at hvis du har et Procella Audio højttalersystem, som er dimensioneret korrekt til dit rum, så har du den bedst mulige surround-lyd. Den ekstremt høje dynamik som Procella kan levere, kommer fra nøje udvalgte højttaler-enheder fra den professionelle verden, og brugen af en såkaldt kompressionsdriver til diskanten giver højttalerne et meget stort overskud.

Ekstreme lydtryk uden forvrængning

Højttalerne kan levere meget høje lydtryk, men konstruktionen med kompressionsdriver plus en waveguide i stedet for et egentligt horn, giver en langt bedre lydkvalitet ved alle niveauer, og Procella's konstruktioner drejer sig ikke om at spille højere end konkurrenterne, men om at spille højt NOK uden forvrængning eller komprimering af lyden. Procella højttalerne er designet til at være nemme at installere og kalibrere. Det indebærer blandt andet en ekstremt ensartet spredning fra højttalerne, og en frekvensgang der fungerer som den skal så snart højttaleren installeres korrekt. Højttalerne fungerer derfor optimalt helt uden brug af EQ, hvilket både gør installationen simplere, men også bevarer dynamikken, som ofte lider ved brug af EQ og rumkorrektion. Højttalerne har et ganske fladt design, som gør det nemmere at finde plads til at bygge dem ind i en såkaldt baffel-væg, som giver den bedste spredning og dynamik.

Mål 700 x 540 x 150 mm
Vægt (netto) 20 kg
Konstruktion Tre-vejs
Refleksport Nej
Frekvensgang 40 - 20.000 Hz -3 dB
Følsomhed 92 dB
Impedans
Diskant 1" polyester driver med eliptisk bølgeleder
Mellemtone 6.5"
Bas 10"
Frontstof inkluderet Ja
Vægmontering Nej
I kassen Brugervejledning
I øvrigt medfølger dæmpende fødder, højttaler beslag