Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Questyle M18i Max

2.795,00 DKK

Bærbar hovedtelefonforstærker og DAC, med USB og Bluetooth, samt Dual Mono ESS DAC
Lagerstatus: Dag til dag-levering
stk.

Questyle M18i Max

Bærbar DAC og hovedtelefonforstærker

Max-versionen af den fede M18i hovedtelefonforstærker til smartphone, er identisk med den mindre model men indeholder et større batteri. Det giver selvfølgelig længere driftstid uden opladning, men den fylder også mere i lommen.

Højdepunkter ved Questyle M18i Max
  • Dual Mono ESS DAC
  • CMA-forstærkerteknologi
  • 3.5mm + 4.4mm udgange
  • Bluetooth med aptX HD og LDAC
  • Separate USB-indgange til strøm og signal
  • Ekstremt lavt støjgulv og forvrængning

 

Questyle M18i Max tager alt det fede fra Questyle M15i, og skruer op på 11 med en række eksklusive tilføjelser og funktioner. Det her er den mobile løsning til den kvalitetsbevidste musikentusiast, som vil have det bedste ud af et sæt kablede hovedtelefoner. M18i Max er baseret på Questyles velkendt SiP-forstærkermoduler med den patenterede Current Mode Amplification-teknologi, som sikrer stor udgangseffekt og en meget lav forvrængning. Baggrunden er knaldsort, fri for støj, så musikken kan træde frem med en enorm detaljegrad og dynamik. CMA-forstærkerne er kombineret med TOREX’s højeffektive strømstyringssystem, som reducerer strømforbruget, uden at kompromittere ydelsen. Questyle M18i Max er udstyret med to udgange til hovedtelefoner, hhv. en single-ended 3.5mm og en balanceret 4.4mm, som leverer op til 28mW ved 300 Ohm.

Forbind via USB-C..

Questyle M18i Max forbindes direkte til eks. din smartphone via USB-C, og giver således en fuldstændig tabsfri forbindelse mellem kilde og forstærker, så du kan opleve musikken i dens fulde kvalitet. Bruger du en af de streamingtjenester der tilbyder lyd i høj opløsning, kan du altså få den fuldfede studiekvalitet hele vejen til dine ører. DAC’en understøtter PCM op til 384kHz og DSD i studiekvalitet op til 11.2MHz, takket være en af de mest avancerede DAC-chipsæt fra ESS Technology. M18i Max er nemlig udstyret med hele to styk ESS ES9219Q i dual mono-konfiguration for maksimal ydelse.

..eller trådløst via Bluetooth

Udover USB-forbindelsen, så har du også mulighed for at forbinde Questyle M18i Max trådløst til din enhed. Her er understøttelse af Bluetooth 5.4 i et udvalg af formater, inklusive AAC, aptX HD og LDAC, samt kompatibilitet med Qualcomm Snapdragon Sound. Du behøver altså ikke være fysisk forbundet til din smartphone, men kan i stedet forbinde den og M18i Max via Bluetooth. Får du et opkald midt i musiklytningen? – ingen grund til bekymring! – Questyle har nemlig integreret Qualcomm’s cVc-teknologi med en Infineon-mikrofon, så du har ingen undskyldninger for at ignorere opkald fra svigermor!

Det betyder selvfølgelig også at DAC’en har et indbygget genopladeligt batteri. Det er på 500mAh, og åbner også op for en anden funktion, nemlig batteridrift med USB-forbindelse. Det kan være en fordel hvis du ikke ønsker at trække på eks. din smartphones batteri mens den og M18i Max er forbundet. Den har i øvrigt 2 USB-C porte – en til opladning af batteriet, og en signal. Hvordan du foretrækker at bruge den, bestemmer du selv. Det kræver blot at skyderknappen på siden, sættes i den ønskede position.

Mål 8,6 x 5,5 x 1,5 cm
Indgang, USB 2
Udgang, Hovedtelefon 3.5 mm mini-jack, 4.4 mm balanceret
Netværksfunktioner Bluetooth SBC, Bluetooth AAC, Bluetooth aptX, Bluetooth aptX Adaptive, Bluetooth aptX HD, Bluetooth LHDC
THD+N 0,0002%
Audio dekodning DSD64 / 2.8 MHz, DSD128 / 5.6 MHz, DSD256 / 11.2 MHz
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352, 384
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit
Audio chipsæt (DAC) Dual ESS ES9219Q
Effekt 28mW @ 300 Ohm (4.4mm)
Størrelse på batteri, mAh 1800
Anslået drift på batteri 12 timer med Bluetooth / 7 timer med USB-forbindelse
I kassen Brugervejledning
Der medfølger desuden: USB-C til USB-C kabel, USB-C til USB-A adapter
Vejledning tilgængelig på Engelsk
Produceret i Kina