Marantz CD 70
CD-afspiller
CD 70 er en glimrende Hi-Fi CD-afspiller til en attraktiv pris, og en god indgangsvinkel til Marantz’ sortiment af stereoprodukter. Her får du en disc-jonglør der kan spille CD-plader på et flot niveau, bl.a. takket være et fornuftigt DAC-chipsæt og HDAM-SA2-kredsløb.
Højdepunkter ved Marantz CD 70
• ESS ES9020Q DAC
• HDAM-kredsløb
• Analog og digitale udgange
• Elegant design
• USB-indgang til afspilning af musikfiler
Marantz CD 70 løfter arven fra CD6007
Marantz CD 70 er opfølgeren til den meget populære CD6007, og minder på rigtig mange punkter om denne. Der er dog nogle forskellige ændringer, hvor den mest iøjnefaldende naturligvis er det nye design. CD 70 har fået det nye Marantz-design som kombinerer brugervenligt layout af knapper, et let læseligt display og en elegant finish som på en og samme tid udstråler tidløst og moderne design. Det gør også at CD-afspilleren let kan kombineres med en af Marantz’ nyere forstærkere, eks. Model 70, som også er et godt match i prisklassen.
Nyt DAC-chipsæt fra ESS i CD 70
En af nyhederne på komponentniveau er opgraderingen til et helt nyt DAC-chipsæt. Forgængerens AKM AK4490 er blevet udbyttet med det mere moderne ES9020Q fra ESS Technology, som sikrer en god konvertering af de digitale signaler hentet fra CD-skiverne. Marantz CD 70 er en ’ren’ CD-afspiller, i den forstand at den udelukkende afspiller CD’er. Her er altså ingen understøttelse af hverken SACD eller DVD Audio, men det gør sådan set heller ikke noget. Der er nemlig rigeligt med lydkvalitet at hente fra de helt almindelige Compact Discs, og det er klart at foretrække, at en afspiller gør én ting rigtig godt, i stedet for at gøre flere ting mindre godt, hvilket nogle gange er tilfældet i den lavere prisklasse. Helt uden ekstra krydderi er den dog ikke - på fronten finder du nemlig en USB-indgang, hvor du kan tilslutte et USB-drev med musikfiler, som kan afspilles på CD 70. Der kan afspilles filer i Flac, WAV, AIFF, Apple Lossless og DSD-format.
Forbindelser og hovedtelefonudgang
Marantz CD 70 har en række forskellige tilslutningsmuligheder. Du kan vælge mellem at forbinde den analogt eller digitalt til en forstærker, via hhv. RCA-udgangene eller en af S/PDIF-udgangene. Den analoge forbindelse er oplagt hvis din forstærker ikke har digitale indgange, eller hvis forstærkerens håndtering af digitale signaler ikke er helt på højde med CD 70. Her kan du ganske enkelt lade ESS ES9020Q DAC’en i CD-afspilleren klare konverteringen fra digitalt til analog. Hvis du har en forstærker med en bedre DAC end den i Marantz CD 70, eller har en ekstern dedikeret DAC, kan du i stedet benytte en af S/PDIF-forbindelserne, koaksialt eller optisk. På fronten af afspilleren finder du en hovedtelefonudgang, som er bestykket med HDAM-SA2-komponenter for bedst mulig ydelse. Er du til seriøs hovedtelefonlytning, så vil vi dog altid anbefale en dedikeret hovedtelefonforstærker.
Kort og godt, så er Marantz CD 70 et virkelig godt bud på en billig CD-afspiller, der kan hive en stor håndfuld musikglæde ud af de små blanke skiver. Den fås i sort eller sølv, og leveres inklusive en fjernbetjening.
| Mål | B: 44,2 x H: 10,9 x D: 35,1 cm |
| Vægt (netto) | 6,5 kg |
| Mål på emballage | B: 52,2 x H: 19 x D: 46,9 cm |
| Vægt, emballeret | 8,8 kg |
| Antal kolli | 1 |
| Digital indgang(e) | Ja |
| Indgang, USB | 1 på front |
| Udgang, optisk (TosLink) | 1 |
| Udgang, koaksial (S/Pdif) | 1 |
| Udgang, Stereo RCA | 1 |
| THD | 0,0016% |
| Mediekompatibilitet | Compact Disc |
| Audio dekodning | AIFF, Apple Lossless, DSD64 / 2.8 MHz, FLAC |
| Understøttede sample rates, kHz | 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192 |
| Understøttet bitdybde | 16 bit, 24 bit |
| Audio chipsæt (DAC) | ESS ES9020Q |
| I kassen | Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning |
| Vejledning tilgængelig på | Engelsk, Fransk, Spansk, Svensk, Tysk |
| Strømforbrug v. standby | 0,3 watt |
| Strømforbrug | Maksimal 32 watt |
| Produceret i | Vietnam |
