Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday
Nyt

Marantz Model 70

8.349,00 DKK

Integreret stereoforstærker, 2 x 50 watt, med RIAA, DAC og Bluetooth

Marantz Model 70

Integreret stereoforstærker med Bluetooth og RIAA

Hvis du søger en god stereoforstærker til en stærk pris, så er Marantz Model 70 et rigtig godt bud. Her får du nemlig en klassisk klasse-A/B forstærkerkonstruktion med 2 x 50 watt udgangseffekt, indgange til det meste og endda en trådløs forbindelse via Bluetooth.

Højdepunkter ved Marantz Model 70

• 2 x 50 watt klasse-A/B

• Indbygget RIAA-forstærker til MM-pickupper

• ESS DAC til digitalkonvertering

• HDMI med Audio Return Channel til fjernsynet

• Bluetooth aptX

 

Med Model 70 leverer Marantz arvtageren til den populære PM60007 med en række opgraderinger, og et designløft der matcher deres aktuelle produkter. Model 70 er skabt til at levere musik i stereo, fra et bredt udvalg af kilder, med eller uden kabel. Det er en moderne integreret forstærker, som trods en meget tilgængelig prissætning, leverer en ganske forrygende ydelse, baseret på Marantz’ årtier lange erfaring i branchen.

Klar til pladespiller med MM-pickup

Model 70 forstærkeren fra Marantz har en række indgange, som gør det muligt at forbinde eksterne kilder af forskellige typer. For det første, så har forstærkeren indbygget en RIAA-del (pladespillerforstærker) så det kan lade sig gøre at forbinde en pladespiller direkte, uden behov for yderligere mellemled. RIAA-delen er kompatibel med Moving Magnet-pickupper, som er den type der oftest sidder på pladespillere i den prisklasse man typisk vil benytte med Model 70. Har du en pickup af Moving Coil-typen, skal du altså bruge en ekstern RIAA. Herudover får du tre sæt analoge RCA-indgange, som eks. kan benyttes til en CD-afspiller, en båndoptager, eller lignende.

Model 70 har digitale indgange til streamer, CD-afspiller, TV, mm.

Udover de analoge forbindelser, kan du også tilslutte digitale kilder direkte til forstærkeren. Det kunne eks. være en musikstreamer, som forbindes via optisk TosLink eller koaksial elektrisk S/PDIF. Så kan du nemlig lade forstærkerens DAC håndtere konverteringen fra digital til analog, hvilket den er ganske habil til takket være ESS ES9020Q DAC’en som Marantz har udstyret Model 70 med. Det kan du også drage fordel af, hvis du har en CD-afspiller hvor DAC’en måske ikke er helt på højde. En ekstra fed ting som Marantz har fundet plads til i Model 70, er HDMI ARC-indgangen, som gør det muligt at hive lyden fra en fladskærm over i forstærkeren. Den integrerer med fjernsynets betjening (med ARC-kompatible modeller) så lydstyrken på forstærkeren kan justeres med TV’ets fjernbetjening. En enkelt trådløs forbindelse er der også blevet plads til - her får du nemlig Bluetooth aptX, så du kan forbinde din smartenhed eller computer trådløst, og sende lyd til Model 70. Forbindelsen er 2-vejs, så du både kan sende lyd til forstærkeren, men også modtage lyd fra den, eks. ved at forbinde et sæt trådløse hovedtelefoner.

Brugervenlig betjening

Betjeningen af Marantz Model 70 er brugervenlig og ligetil. På fronten finder du nemlig de helt grundlæggende indstillingsmuligheder som volumenkontrol, balance, tonekontrol, indgangsvalg, og Source Direct som udkobler signalbehandling for den renest mulige lyd. På den medfølgende fjernbetjening får du ligeledes adgang til de fleste funktioner, inklusive en Filter-knap, som gør det muligt at vælge mellem to pre/post echo-filtre til de digitale indgange.

 

Marantz Model 70 er et rigtig godt udgangspunkt, hvis du ønsker at bygge et stereoanlæg i god kvalitet, til en overkommelig pris. Den kan med fordel kombineres med CD-afspilleren Marantz CD 70, som integrerer perfekt i både betjening og udseende. Hvis du vil have streaming, kan du blot kombinere den med en lille musikstreamer fra eks. WiiM.

Mål B: 44,2 x H: 10,9 x D: 37,5 cm
Vægt (netto) 7,9 kg
Mål på emballage B: 52,2 x H: 19 x D: 46,9 cm
Vægt, emballeret 9,8 kg
Antal kolli 1
Digital indgang(e) Ja
Indgang, optisk (TosLink) 1
Indgang, koaksial (S/Pdif) 1
Indgang, Stereo RCA 4
Indgang, Phono (RIAA) Ja, MM forstærkning
Indgang, HDMI 1
Udgang, Hovedtelefon 6.3 mm jack
IR indgang Nej
12v. trigger indgang Nej
12v. trigger udgang Nej
Pre-out (stereo) Ja
Netværksfunktioner Bluetooth SBC, Bluetooth aptX, Bluetooth aptX Adaptive, Bluetooth aptX HD
THD 0,08%
Understøttede sample rates, kHz 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192
Understøttet bitdybde 16 bit, 24 bit
Roon Tested DAC Nej
Audio chipsæt (DAC) ESS ES9020Q
Audio Return Channel Ja
Tonekontrol Ja
Pure Direct Ja
Effekt v. 8Ω (pr. kanal) 50 watt
Effekt v. 4Ω (pr. kanal) 65 watt
A/B højttalerfunktion Nej
Antal forstærkerkanaler 2
Forstærkerkonstruktion Klasse A/B
I kassen Fjernbetjening, Strømkabel, Brugervejledning
Vejledning tilgængelig på Engelsk, Fransk, Spansk, Svensk, Tysk
Strømforbrug v. standby 0,3 watt
Strømforbrug Maksimalt 150 watt
Produceret i Vietnam