Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Dynaudio Evoke 20

16.495,00 DKK

Stor kompakthøjttaler med masser af fysik

Dynaudio Evoke 20

Den næstmindste i Dynaudios Evoke-serie, er et imponerende stykke håndværk i både teknologi og design.

Her får du en højttaler der er designet og udviklet af folk der elsker musik. Den er skabt på baggrund af hundredevis af timer med intensive målinger og lytning – rigtig lytning, til rigtig musik i rigtige rum. Og når du hører den derhjemme, så hører du det de hørte – noget helt specielt.

Sprit-ny, og banebrydende teknologi fra Dynaudio

Dynaudio Evoke 20 er en ekstremt kapabel kompakthøjttaler i den større ende, monteret med en kraftig 18cm bas-mellemtone, som kan flytte rigeligt med luft! Og selvom den leverer svulmende ydelse i det nedre register, er du sikret en absolut referenceklasse mellemtonegengivelse. Den kun 0,4mm tynde, 18cm store Esotec bas-mellemtone er fremstillet i MSP (Magnesium Silicate Polymer) et egenudviklet materiale som Dynaudio har brugt i årtier, selv i de helt store high-end-modeller. Det har en perfekt kombination af lethed, stivhed og dæmpning som, kombineret med det nye, keramiske Ferrite+ magnetsystem, gengiver mellemtone og lave frekvenser i stor symbiose. Hele membranen er lavet i ét stykke MSP. I stedet for at lime støvhætten på eller blot efterlade et hul i membranen, gør denne konstruktion enheden langt bedre afstivet og det betyder bl.a. mindre fysisk forvrængning. Det giver også en meget bedre fysisk forbindelse til svingspolen, som igen betyder at spolens energi i større grad overføres membranen via balanceribberne omkring midten af enheden. Bas-mellemtonen i Dynaudio Evoke 20 er skabt med en 52mm stor svingspole af aluminium. Dette materiale blev valgt fremfor kobber, da det giver de optimale forudsætninger for at skabe stor kraft i det nedre register mens mellemtoneområdet, forbliver rigt på detaljer. En Nomex kurv holder det hele centreret mens det nye, Contour-inspirerede ophæng, tillader længere vandring, for mere saft og kraft.

 

For at gøre integrationen så nem som muligt i det rum hvor du gerne vil have dine Dynaudio Evoke 20 stående, medleveres der todelte skumpropper til basporten, så du selv kan vælge mellem åben, halv-åben eller lukket. 

En smagsprøve på high-end-serien 'Confidence'

Det er ikke blot bas-mellemtoneenheden der er ny i Evoke-serien. Diskanten er også en helt ny konstruktion. Cerotar, som den hedder, er baseret på teknologi fra den prisvindende Esotar Forty og den fantastiske Esotar 3, som sidder i den helt nye high-end Confidence-serie. Som vi kender det fra Dynaudio, er dette en 28mm soft dome enhed. Belægningen på silkekuplen er påført på de helt rigtige steder og i en meget nøjagtig tykkelse for at optimere ydelsen i det øverste frekvensområde. En proces som er hentet direkte fra de allerfineste enheder fra Dynaudio. Her stopper sammenligningen med tidligere enheder også. Bag kuplen finder vi nemlig en helt ny teknologi kaldet Hexis, en indre kuppel som former luftstrømmen for at udjævne frekvensområdet og eliminere uønskede resonanser som kunne påvirke ydelsen negativt. Som med bas-mellemtonen er diskanten også drevet af et keramisk Ferrite+ magnetsystem for øget følsomhed, øget detaljegrad, bedre opløsning og naturlig dynamik. 

It's a 'hygge' thing..

Dynaudios designafdeling tog på tur rundt omkring i det danske land og så på både modelhuse, møbelbutikker og ganske almindelige, danske hjem for at perfektionere Evoke 20’s design. Det var vigtigt at de kunne forestille sig højttalerne i et udvalg af boligtyper, da det jo trods alt er her hvor folk oftest lytter til musik. På sofaen, med en kop kaffe og en kat.. de her højttalere skulle bare være hygge. Kabinetterne på Dyanudio Evoke 20 har elegant afrundede hjørner og en let kilet form, inspireret af Contour- og Confidence-serierne. Enhederne er monteret med skjulte skruer for at skabe det ultimative, rene udseende. Og da godt design aldrig går af mode, kan du være sikker på at Evoke 20 ser lige så godt ud om 30 år når du stadig lytter til dem.

 

Det er bestemt ikke hvert år at Dynaudio lancerer en ny højttalerserie og derfor er det også noget helt specielt når det sker. 2019 byder på en af de mest spændende nyheder i kategorien passive højttalere og navnet er Evoke, eller på dansk; fremkalde. Og det er vel netop det musik i virkeligheden drejer sig om. At fremkalde følelser. Minder, glæder, sorger og indlevelse. De ting er blandt andet det der gør os til mennesker og de egenskaber fortjener i den grad at blive plejet. Én ting er oplevelsen vi har som lytter men tænk på den energi, det engagement og de intime følelser en sanger eller musiker forærer os. Den slags fortjener den absolut bedste mulighed for at udfolde sig. Og det er jo ikke blot musik i to kanaler fra en vinylplade, CD eller streamingtjeneste. Det drejer sig lige så meget om filmlyd. Vigtigheden af taleforståelse, akkompagnementet som forstærker den visuelle oplevelse, oplevelsen af ikke blot at være vidne til historien men at tage del i den. Dynaudio findes i lydstudier verden over og bliver brugt til produktion af både film og musik. Så hvorfor ikke få den autentiske oplevelse hjem i stuen?

Anmeldelser

- Lyd og Billede - Læs

 

> Gå til alle Dynaudio produkter

 

Mål 21,5 x 38 x 30,7 cm
Vægt (netto) 9,9 kg
Konstruktion To-vejs
Refleksport Bagudvendt
Bi-wiring Nej
Frekvensgang 40 - 23.000 Hz
Følsomhed 86 dB
Impedans
Diskant 28mm Dynaudio Cerotar
Mellemtone 18cm Dynaudio MSP Cone
Frontstof inkluderet Ja
Vægmontering Ja, beslag skal tilkøbes
I kassen Brugervejledning