Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Dynaudio Confidence 20

85.000,00 DKK

Dynaudio Confidence 20 - kompakt på et helt nyt niveau

Dynaudio Confidence 20

Dynaudio bryder igen rammerne for ydelse i prisklassen, og fysikkens love, med en kompakt højttaler, der spiller som en gulvmodel.

Den kompakte Confidence 20 ser måske relativt lille ud men hvis man nogensinde har været så heldig, at opleve C1 fra den tidligere Confidence-serie, så er man også klar over at skinnet kan bedrage. Som resten af serien, er Confidence 20 monteret med den helt nye Esotar3-diskant og den lige så nye NeoTec MSP bas-mellemtone. Refleksporten er et helt nyt design og det samme gælder kabinettet. Det her er ikke bare en ansigtsløftning på den tidligere Confidence-serie men en helt ny serie af højttalere som blot deler navnet med den.

 

Dynaudio Confidence 20 leveres inklusiv passende stander.

Den nye Confidence-serie

Dynaudio Confidence-serien har altid være noget helt specielt. Det har ikke blot været en god højttaler-serie men, i vores ører, noget af det mest overbevisende vi nogensinde har hørt. Og hvad gør man så for at forbedre på noget, der i princippet ikke kan forbedres? – Man starter helt forfra. Den nye Confidence-serie er den bedste Dynaudio nogensinde har produceret. Den er proppet med teknologi og udvikling som er finpudset gennem årtiers udvikling af højttalere takket være et hold af ingeniører og lyd-entusiaster som har enormt høje krav til lyd, såvel som design og finish. Dynaudio Confidence-serien er udviklet med intensive analyser fra Jupiter, Dynaudios topmoderne målefacilitet, i baghånden. Her er bl.a. det nye DDC Lens Waveguide-system blevet udviklet. 

Esotar3 Hexis, den bedste Dynaudio-diskant nogensinde

Den nye Esotar 3 diskant som findes i Confidence-serien, er den fineste soft-dome-diskant Dynaudio nogensinde har produceret og er videreudviklingen af Esotar 2 som prydede den forrige Confidence-serie og den nye Contour. Esotar 3 har et større kammer for at dæmpe resonanser. Der er arbejdet med bedre dæmpning og den er monteret med en kraftig neodymium-magnet for ultimativ kontrol. Her er en markant forbedring af overgangen fra diskant til mellemtone som integrerer mere organisk. Her er selvfølgelig også blevet plads til endnu en ny teknologi, nemlig Hexis. Bag det let futuristiske navn gemmer sig en kuppel som sidder umiddelbart under silkemembranen og medvirker til en reduktion af uønskede resonanser, ved hjælp af en forbedret luftstrøm bag membranen. Den udjævner frekvensområdet og giver en klarere og renere diskant med mere detalje og mindre fnidder. 

 

Den tidligere Confidence-series gulv-modeller var udstyret med to diskantenheder og et enormt komplekst delefilter for at styre diskanternes lydbølger mod lytteren og væk fra reflekterende overflader. Det mindskede behovet for akustisk optimering af rummet hvor højttalerne var placeret og gav en markant forbedret lytteoplevelse. Systemet hed DDC (Dynaudio Directivity Control) og den næste generation af dette system, er nu en del af den nye Confidence-serie. Princippet – og målet – er det samme. Men nu kan det gøres med en langt mere enkel delefilterkonstruktion og kun en enkelt diskant. Takket være DDC Lens, en meget kompliceret waveguide som fokuserer det vertikale lydbillede uden at gå på kompromis med den horisontale spredning. Det betyder færre refleksioner fra gulv og loft men samme brede, fantastiske soundstage som du forventer af en Dynaudio-højttaler. Ja, faktisk endnu bredere. Dynaudios ingeniører har nemlig også forbedret det horisontale lydbillede så dit sweet-spot nu er endnu bredere og oplevelsen endnu større. 

NeoTec MSP, nye enheder tager ydelsen til nye højder

Den nye Confidence-serie er dog ikke kun Esotar 3-diskanten. Helt nye NeoTec  bas-enheder er der også blevet plads til. Enhederne er monteret med en helt nyudviklet svingspole som bl.a. gør brug af op til 3 lag af glasfiber for øget stivhed. Her er ligeledes arbejdet med forbedret luftgennemstrømning. Og fordi Dynaudio ikke bare laver standardenheder til en hel serie i denne klasse, så er der faktisk en smule forskel på dem. Den ’lille’ Confidence 20 er monteret med en enhed spolen er viklet med aluminium og de resterende modeller benytter her kobber. Kobber er tungere end aluminium og i de store modeller, ønskede Dynaudios ingeniører at højttaleren kunne levere lidt mere ’punch’ som også skaber en større synergi med kabinettets tuning. Membranen er fremstillet i MSP, Magnesium Silicate Polymer, et materiale som gennem årtier er blevet perfektioneret hos Dynaudio. Mellemtonen har også fået en opdatering, bl.a. med det nye Horizon-ophæng som lader membranen gå helt ud til kanten af enheden. Den sidder ligeledes helt plant med bafflen for at reducere diffraktioner fra membranen og diskanten.

 

Refleksporten, som ellers ikke får meget opmærksomhed i de fleste højttalere, er naturligvis også blevet skræddersyet til Confidence-serien. Hver model er udstyret med en refleksport som er blevet målt på, lyttet til og tilpasse den individuelle model. 
Confidence-højttalerne står på en massiv stålplade som i princippet udgør det for et gulv, eller i Confidence 20s tilfælde, toppladen på en stander. Det stabile fundament og det faste mellemrum mellem dét og refleksporten, gør det muligt at placere Confidence-højttaleren på træ- eller betongulv, eller på et gulvtæppe. Vel at mærke uden det har indflydelse på portens ydelse. 

Velkendt design, forfinet, poleret og forbedret

Designmæssigt kan man godt se at der trækkes tråde til den tidligere Confidence-serie, bl.a. med den fremhævede baffle. Men her er arbejdet meget mere med organisk design som gør Confidence-højttalerne til et stykke visuel kunst. Her er rene linjer men ikke en eneste skarp kant. Alt er afrundet, blødt og venligt og en invitation til ikke blot at lytte men også at se og røre.

 

Den nye Dynaudio Confidence-serie fås i fire forskellige, og helt nye, finishes: Ruby Wood, Raven Wood, Midnight højglans og Smoke højglans.

 

> Se tilbehør og højttalere fra Dynaudio

Mål 22,3 x 52 x 41,4 cm / 36,8 x 113,4 x 45,8 cm inkl. stander
Vægt (netto) 15,2 kg / 27 kg inkl. stander
Konstruktion To-vejs
Refleksport Nedadvendt
Bi-wiring Nej
Frekvensgang 42Hz–22kHz
Følsomhed 87dB (2.83V / 1m)
Impedans
Diskant 28mm Esotar 3
Mellemtone 18cm Neotec MSP
Spikes inkluderet Ja
Frontstof inkluderet Ja