Monitor Audio Radius 3 4G
Elegante 2-vejs højttalere til stereo eller surround
Afløseren til den tidligere model, Radius 90, er blevet forbedret på et utal af måder. Her får du et sæt yderst kompakte højttalere, der på ydelse ligger tættere på den større Silver-serie end nogensinde før. Radius 3 4G er den helt oplagte løsning til dig der værdsætter musik, og ønsker at sammensætte et kvalitetsanlæg der ikke fylder hele stuen. Kombineret med en lille forstærker, eks. TEAC AI-303 eller WiiM AMP, får du et kompakt stereoanlæg der spiller sokkerne af de alt-i-et højttalere mange vælger som musikløsning i dag.
Til bords, til vægs, til stands
Monitor Audio Radius 3 4G er et sæt alsidige højttalere, som faktisk kan bruges i flere scenarier. Har du behov for lyd til skrivebordet, så kan de være en del af et sammensat system her. De er bestemt også gode nok til at bruge i stuen, og med mulighed for vægmontering*, placering på en skænk eller hylde, eller monteret på de dedikerede Radius 4G Stands for bedst ydelse, er Radius 3 4G nem at integrere i hjemmet. Højttalerne er ikke kun beregnet på brug til musik – de er bestemt også en habil løsning, hvis du vil have et diskret surround-system i stuen. Her kan de f.eks. benyttes til bag- og sidekanaler i kombination med et sæt Radius On-Wall 4G som flankerer din fladskærm.
*Vægmontering kræver tilkøb af Monitor Audio FIX-M-beslag
Om Monitor Audio Radius 4G-serien
Radius-serien fra engelske Monitor Audio, er den helt oplagte til dig der ønsker høj lydkvalitet, men ikke har lyst til at tømme bankkontoen og fylde stuen med Hi-Fi og højttalere. Serien er designet med fokus på integration i det moderne stuemiljø, med designmæssigt rene linjer, enkle farvevalg, og nogle fysiske dimensioner der gør dem lette at finde plads til. Selvom der er brugt meget energi på det udseendemæssige, så betyder det på ingen måde at lydkvaliteten er overladt til tilfældigheder. Som den fjerde generation af Radius-serien, har højttalerne nået et meget højt niveau, som på mange måder minder om den populære Silver-serie, blot i mere kompakt form.
I denne fjerde generation har Monitor Audio lanceret en dedikeret stander som kan benyttes med Radius 1 4G og Radius 3 4G. Der findes også et sæt bordstandere som vinkler højttalerne let op, helt oplagt til brug på et skrivebord, et tv-bord eller lignende, hvor lytte positionen er umiddelbart over højttalernes spredningsevne. Alle højttalerne kan vægmonteres efter behov. Til den mindste model kan du bruge Monitor Audio Speaker Mount 1, til Radius 3 4G er det Monitor Audio FIX-M-beslaget du skal bruge, og den aflange Radius On-Wall 4G har integrerede nøglehulsbeslag, så den kan monteres helt tæt ved væggen, uden yderligere tilkøb.
Vejen til den fjerde generation af Monitor Audio Radius
Den nye Radius-serie er på mange måder en helt ny serie, og ikke bare en opfrisket version af forgængeren. I stedet for at ligge i den nedre del af sortimentet fra Monitor Audio, er Radius-serien nu langt tættere på den ekstremt populære Silver-serie Hi-Fi-højttalere. Det skyldes ikke mindst en komplet gentænkning af alt fra delefilter til enheder. Så Radius 4G-serien er altså langt mere end et nyt, lækkert design. Det er lyd på højt niveau, skabt til både ører og øjne, til dig der elsker musik og store lydoplevelser når du ser film, serier eller spiller.
- Nyudviklede RST III-enheder
De helt nye RST III C-CAM basmellemtoneenheder i Radius 4G, er en betydelig udvikling af teknologien i Monitor Audios metalmembran- og enhedsteknologi. Enhederne har gennemgået en komplet FEA-optimering med forbedret ophæng, kurv og chassis som reducerer opbrydninger og resonanser. Med større magneter, forbedret svingspole og øget luftgennemstrømning, er enhederne i stand til at spille med større kontrol, mindre forvrængning og større dynamik.
- Optimerede Gold Dome-diskanter
Diskanterne som benyttes i Monitor Audio Radius 4G-serien er ligeledes blevet gentænkt, og omfatter nu en optimeret UD Waveguide, som sikrer en præcis spredning og præcis integration med de resterende enheder. Sammenlignet med forrige generation, er den nye C-CAM Gold Dome konstrueret med et eksternt, ventileret magnetsystem, som eliminerer resonanser fra både kuppel og ophæng. Resultatet er højttalere der spiller med et bemærkelsesværdigt niveau af gennemsigtighed, dynamik og omsluttende Hi-Fi-lyd, fra et kompakt, elegant og alsidigt design.
- HiVe II refleksporte
De forbedrede basrefleksporte på Radius 3 og Radius On-Wall 4G, er designet til at levere renere, hurtigere luftgennemstrømning med reduceret turbulens. Refleksporten på den helt nye Radius 3-model er 50% større end den tilsvarende på forgængeren, hvilket er med til at reducere presset på porten, og forbedrer dermed basgengivelsen med større kontrol.
| Mål | B:15 x H: 25,5 x D: 20,1 cm |
| Vægt (netto) | 3,7 kg |
| Konstruktion | 2-vejs |
| Refleksport | Bagudvendt |
| Bi-wiring | Nej |
| Frekvensområde | 44 - 35.000Hz |
| Følsomhed | 84 dB |
| Impedans | 8Ω |
| Diskant | 25mm C-CAM Gold Dome |
| Bas-mellemtone | 4,5" RST III |
| Standere inkluderet | Nej, kan tilkøbes |
| Vægmontering | Ja, beslag skal tilkøbes |
| I kassen | Brugervejledning |
| Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
| Produceret i | Kina |
