Ruark Audio Talisman-R
Gulvhøjttalere i retrolækkert design
Engelske Ruark Audio har en lang historik i Hi-Fi-branchen, og har siden 1980 produceret et stærkt udvalg af både elektronik og højttalere. I 1990 lancerede de hvad der nok har været deres mest ikoniske produkt, højttaleren Talisman, som med sit slanke, tilbagelænede design, var som skabt til hjemmet. Med Talisman-R giver Ruark Audio musikelskere og Hi-Fi-entusiaster endnu en chance for at opleve dette legendariske produkt, naturligvis opdateret og opgraderet i både ydelse og design.
Talisman-R er inspireret af klassikeren men opgraderet til moderne ydelse
Som den oprindelige udgave så er Talisman-R en gulvhøjttaler i et to-vejs-design med basrefleks. Højttaleren er monteret med en 6.5” NS+ basmellemtone fiberenhed med lang vandring, og en 27mm silkekuppel-diskant, som forenes i et nøje optimeret delefilter med topklasse komponenter for optimal signaloverførsel og reduceret forvrængning. Resultatet er et levende, autentisk lydbillede med en flot, engagerende soundstage. Men det er ikke bare enheder og delefilter der har fået en overhaling. Kabinetterne har en enormt stor indflydelse på hvordan højttalerne lyder, og derfor har Ruark Audio også givet Talisman-R en opgradering på disse. De synlige skruer på fronten af højttalerne, fastgør den afkoblede baffle til kabinettet med komponenter af elastisk polymer og anden dæmpningsmateriale, som forebygger vibrationer fra enhederne i at forplante sig i kabinettet. Kabinettet i sig selv er blevet kraftigt afstivet og udstyret med isolering som medvirker til bedre kontrol af stående bølger. Resultatet er et højttalerkabinet med exceptionelt lav farvning af lyden, og en ren, naturlig gengivelse.
Flot design og finish i møbelkvalitet
De oprindelige Talisman-højttalere fra Ruark var et stort hit. Ikke bare på grund af deres lyd, men i stor grad også på grund af designet. Det grundlæggende design går igen i Talisman-R, men er blevet forfinet på flere punkter. Højttalerne har fået en ramme om fronten, som giver en flot møbelagtig finish, og i bunden den ikoniske rist af ægte træ som vi også kender fra Ruark Audios andre produkter, eks. forstærkere. Talisman-R har også fået en markant forbedret fod, som er fremstillet i massivt stål, og er med til at føje tyngde og stabilitet til højttaleren. Set fra fronten giver det et næsten svævende udseende, som tilføjer lidt ekstra til designets lethed. Foden har har mulighed for montering af spikes eller gummifødder, som begge er inkluderet i kassen.
Ruark Audio Talisman-R kan naturligvis kombineres med en forstærker som ikke er fra Ruark Audio, så længe den er i stand til at levere over 50 watt pr. kanal, og allerhelst 150 watt+ for optimal ydelse. Er du også på udkig efter en forstærker, så kunne det dog være helt oplagt at tage et kig på Ruark Audio R710, som ikke bare passer lydmæssigt men også i design og finish.
| Mål | B: 21 x H: 85 x D: 25 cm |
| Vægt (netto) | 17,6 kg |
| Mål på emballage | B: 32,5 x H: 97,5 x D: 39,5 cm (2 kasser) |
| Vægt, emballeret | 20,5 kg |
| Konstruktion | 2-vejs |
| Refleksport | Frontvendt |
| Bi-wiring | Ja |
| Frekvensområde | 40Hz - 22kHz |
| Følsomhed | 87 dB (2.83v @ 1m) |
| Impedans | 6Ω |
| Diskant | 27mm silkekuppel |
| Bas-mellemtone | 6,5" NS+ |
| Spikes inkluderet | Ja |
| Frontstof inkluderet | Ja |
| I kassen | Brugervejledning |
| Der medfølger desuden: | Magnetmonteret frontstof |
| Vejledning tilgængelig på | Dansk, Engelsk, Fransk, Norsk, Spansk, Tysk |
