Monitor Audio Silver 300 8G
Elegante 3-vejs gulvhøjttalere
Silver 300 8G er gulvhøjttaleren til dig der ønsker den maksimale lydoplevelse i prisklassen, men ikke har plads til den store Silver 500 8G. Med sin avancerede 3-vejs konstruktion er Silver 300 8G klar til at gengive din musiksamling på et uhørt højt niveau, uanset kilden er vinylplade, streaming eller noget helt tredje. Højttaleren spiller uhyrligt rent og præcist, men uden at fremstå analytisk i sin karakter. Den spiller med stor musikalitet og autenticitet, som bringer dig tættere på musikken og kunstnerens oprindelige intentioner i studiet. Vokaler bliver gengivet med en organisk kvalitet, fremtrædende i lydbilledet med en uforlignelig ægthed. Dette er et sæt gulvhøjttalere der er i stand til at gengive en kropslig, kraftig og præcis bas, som har en live-kvalitet der er få højttalere forundt. Vel at mærke uden at drukne det hele i bulder og brag.
En komplet gulvhøjttaler i et slankt design
Højttaleren er en 3-vejs konstruktion som er udstyret med den opdaterede C-CAM Gold Dome-diskant, som er placeret i en Uniform Dispersion Waveguide II. Denne unikke keramisk belagte diskant er i stand til at levere en forrygende gengivelser af det øverste frekvensområde, så hver en detalje bliver gengivet med største luftighed og detaljegrad. Under diskanten sidder en dedikeret 3” C-CAM RST III-mellemtone, som sammen med diskanten er placeret i en præcisionsfremstillet mini-baffle i metal, som sikrer at enhederne er i stand til at yde deres bedste. Under modulet finder du 2 styk 6” C-CAM RST III basenheder som sikrer et seriøst niveau af bas, ikke bare i mængde men også i kvalitet. C-CAM basmellemtone- og basenheder er fremstillet i et kompositmateriale af aluminium og magnesium, som belægges med et keramisk materiale, for at afstive membranen. Det sikrer en stor hastighed og dynamik med tilsvarende høj præcision. De sekskantede fordybninger i membranen, kaldet Rigid Surface Technology, er med til af afstive overfladen yderligere. Jo bedre membranen kan afstives, jo lettere materiale kan man benytte i konstruktionen. Og med mindre masse som motoren i enheden skal sætte i bevægelse, øges præcisionen og hastigheden, uden at hæve niveauet af forvrængning.
Den perfekte højttaler, til både stereo og surround-opsætninger
Monitor Audio Silver 300 8G er et fremragende valg til musik, og grundet dens kvaliteter er det også en helt oplagt højttaler til at varetage opgaven som fronthøjttalere i et surroundsystem. Silver 8G-serien består af en række højttalere som gør det muligt at skabe et komplet multikanalsystem med Dolby Atmos, ved at kombinere gulv- eller standerhøjttalerne i serien med Silver AMS-modulerne som kan placeres på toppen af højttalerne. Silver On-Wall 8G er perfekte til bag- og sidekanaler, og med tilføjelse af en eller to Vestra-subwoofere, er der lagt op til de helt store biografoplevelser. Den mellemstore gulvhøjttaler Silver 300 8G er monteret med de nyudviklede outrigger-ben, som er inspireret af løsningen som bruges i Platinum 3G-serien. Fødderne sikrer at højttaleren står stabilt og er afkoblet fra underlaget, uanset om der er tale om hårdt trægulv eller blødt tæppe. Fødderne har gummiunderlag til hårde gulve, og kan monteres med spikes ved brug på tæppe. Det nye design gør det muligt at justere højden på fødderne oppefra, hvilket gør det meget nemmere at opnå den korrekte indstilling. Højttalerne leveres med akustisk transparent, magnetmonteret frontstof.
Generelt om Silver 8G-serien
Silver-serien fra Monitor Audio, har gennem flere årtier været den mest populære fra den engelske højttalerproducent. Igen og igen har serien vundet et utal af priser i fagpressen, og imponeret enhver der har haft fornøjelsen af at lytte til den. Med den 8. generation af Silver-serien hæver Monitor Audio endnu engang barren for lydkvalitet i prisklassen, med en række nye innovative teknologier og et trimmet, skarpt design. Silver 8G-serien leverer en fordybende lytteoplevelse, bringer kunstneren tættere på dig, og præsenterer musikken, eller lydsporet fra film, med en exceptionel nerve, karakter og levende kvalitet.
Udvalgte nyheder i Silver 8G-serien
• C-CAM RST III-enheder
C-CAM-membraner med øget stivhed. Optimeret kurv sikrer forbedret linearitet. Opgraderet svingspole og forbedret luftgennemstrømning for bedre varme- og effekthåndtering.
• C-CAM Gold Dome-diskant
Opgraderet konstruktion med ny neodymium ringmagnet, et nyt kabinet og forbedret luftgennemstrømning. UD Waveguide II for bedre spredning, større præcision og reduceret forvrængning.
• Delefilter
Opgraderet kredsløb med bedre komponenter for mere præcis fordeling og minimal farvning af lyden. Nøje udvalgte komponenter, herunder kondensatorer og modstande, for minimalt signaltab og større transparens i signalvejen.
• Silent Flow-refleksport
Designet med inspiration fra fjerene på en ugles vinger, er den nye Silent Flow-refleksport i stand til at reducere portstøj og turbulens, for en endnu renere lydoplevelse.
• Nye outrigger-fødder
Gulvhøjttalerne i Silver 8G-serien er udstyret med nye fødder, inspireret af Platinum 3G-serien, som sikrer et bredere og mere stabilt fundament. Mulighed for højdejustering fra toppen for nemmere installation. Kan benyttes med spikes på gulvtæpper, eller med gummifødder på hårdt underlag.
• Silver 8G-serien tilføjer en ny model
Serien byder velkommen til den nye model; Silver On-Wall 8G, som erstatter den tidligere FX-model. On-Wall kan benyttes i stereosystemer eller som bag-/sidehøjttalere i surround-opsætninger.
Akustiske innovationer sikrer uhørt høj ydelse for prisklassen
Med Silver 8G-serien er niveauet for akustisk innovation i prisklassen blevet hævet markant. En af hovedattraktionerne i de nye modeller, er den fornyede C-CAM-enhed som er blevet opdateret til RST III-versionen, som optimerer membranens stivhed, reducerer forvrængning og sikrer en utrolig præcis og dynamisk gengivelse. RST III-enhederne er i stand til at gengive de mindste detaljer og præsentere et udvidet frekvensområde med gennemsigtighed, slagkraft og musikalitet over hele spektret. Diskanten er ligeledes blevet optimeret med bl.a. en ny neodymium-magnet og den nye UD Waveguide II, som sikrer en optimal spredning. Det er dog ikke kun enhederne der er blevet fornyet. Refleksporten er ligeledes blevet udviklet til at integrere med de optimerede enheder. Silent Flow-portens design er inspireret af uglers overlappende fjer, hvilket er med til at reducere turbulens og portstøj.
Forfinet gennem 8 generationer af Silver-serien
Med den nye serie har målet ikke været at genopfinde den dybe tallerken. I stedet har Monitor Audio forbedret på en det der allerede fungerede, med små men afgørende forbedringer, som optimerer på både form og funktion. Fra de præcisionsfremstillede metalmoduler som i udvalgte modeller huser diskant og mellemtone, til de nye outrigger-fødder inspireret af Platinum 3G-serien, er Silver-serien i sin 8. generation mere komplet end nogensinde. For første gang er der nu også en væghøjttaler i serien, som er helt oplagt til diskrete stereosystemer eller som bag-/sidehøjttalere i et multikanal lydsystem. Højttalerne fås i tre forskellige finishes; sort højglans, satin hvid og en valnød-finish skabt af komposittræ. Alle modeller leveres inklusive magnetmonteret frontstof, som sikrer en elegant fremtoning, uden at gå på kompromis med ydelsen.
Design og teknologi i harmoni
Silver 8G-serien er skabt med afsæt i Monitor Audio’s Transparent Design Philosophy. Det indbefatter at højttalerne skal gengive lyden så transparent som muligt, så den endelige oplevelse bliver så tæt på kunstnerens intention som muligt. På samme tid skal højttalernes fysiske design ligeledes være transparent i deres fremtoning, og integrere sømløst med deres omgivelser. Det er design og teknologi i balance, og en kvalitet som kun en højttalerproducent med mere end fem årtier på bagen, kan eksekvere så overlegent som Monitor Audio gør det.
Silver-serien kan med fordel kombineres med Monitor Audio’s Vestra-serie subwoofere.
| Mål | B: 29,5 x H: 102 x D: 41 cm |
| Vægt (netto) | 19,3 kg |
| Mål på emballage | B: 42,4 x H: 112,9 x D: 28,9 cm (mål pr. kolli) |
| Vægt, emballeret | 26,2 kg (vægt pr. kolli) |
| Antal kolli | 2 |
| Konstruktion | 3-vejs |
| Refleksport | Bagudvendt |
| Bi-wiring | Ja |
| Frekvensområde | 30 - 30.000Hz |
| Følsomhed | 88 dB |
| Impedans | 8Ω |
| Diskant | C-CAM Gold Dome |
| Mellemtone | 3" C-CAM RST III |
| Bas | 2 x 6" C-CAM RST III |
| Spikes inkluderet | Ja |
| Frontstof inkluderet | Ja |
| I kassen | Brugervejledning |
| Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
| Produceret i | Kina |
